Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Man kan ikke spise sig fra gigt

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Heidi Lundsgaard [ F O T O ]

“Plantekost er det eneste våben mod gigt.” “Her er de gode fødevarer mod gigt.” “10 superfoods mod slidgigt.”

Det er ikke, fordi der mangler kostråd mod gigt på internettet. Men virker de? Og hvilke skal man tro på?

Flere hundrede gigtpatienter kontakter hvert år Gigtforeningens kostvejleder, cand. scient. i human ernæring, Henriette Thorseng, for at få vejledning i, hvad der er godt at spise for at mindske smerter, træthed og andre gener af gigt.

− Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, det er svært at finde rundt i alle de velmenende råd − både på nettet og andre steder. Det kan være svært at gennemskue, hvor historierne kommer fra, og om de er troværdige, siger hun.

Ikke forsket meget i gigtkost

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark − hver ottende dansker har gigt i en eller anden form. Og selvom gigt er en af de store folkesygdomme i Danmark, er der ikke forsket meget i kostens betydning, fortæller Henriette Thorseng, som dog kan give nogle generelle retningslinjer:

− Det er altid vigtigt at sikre, at kosten er ernæringsmæssigt korrekt sammensat. Sund kost og en god vægt er et godt udgangspunkt for både forebyggelse og behandling af gigt, og her er de officielle kostråd gode for gigtpatienter ligesom for alle os andre.

Henriette Thorseng anbefaler aldrig de gigtpatienter, hun vejleder, at tage bestemte kosttilskud eller spise særlige diæter. Hun oplyser kun om, hvad der er videnskabelig dokumentation for, hvis folk spørger. Og det er der f.eks., når det gælder fiskeolie og leddegigt.

− Studier viser, at leddegigtpatienter, som er i medicinsk behandling, og har brug for noget smertelindrende ved siden af, har god effekt af fiskeolie, fordi det mindsker inflammationen i leddene.

Gavner at holde vægten nede

Forskning viser også, at både når det handler om forebyggelse og udvikling af gigt, har overvægtige mennesker større risiko for at udvikle slidgigt − ikke alene i de vægtbærende led, men også i hænderne.

− Mange gigtpatienter ønsker også at komme ned i vægt, fordi vægten tynger leddene. Man ved også, at fedtvævet har betydning for, hvordan brusken virker i leddene, og folk, som taber sig, oplever færre smerter og større bevægelighed i leddene, siger Henriette Thorseng.

Leddegigtpatienter er medicinsk godt stillet, modsat folk med slidgigt, som ikke kan behandles med medicin. Der findes heller ikke solid dokumentation for andet end, at en sund og varieret kost, træning og vægttab har en gavnlig effekt på slidgigt.

− Der er få studier af ingefær og gurkemeje og slidgigt, men uden entydige resultater. Ingefær kan muligvis mindske lette smerter og øge bevægeligheden, men dokumentationen er ikke god, og der er heller ikke lavet mange studier af gurkemeje på menneskekroppen. De få studier, som findes, antyder samme virkning som ingefæren, men resultaterne er usikre.

Skal spise sund og varieret

Urinsyregigt er en tredje stor gigtsygdom og er, ligesom leddegigt, inflammatorisk. Også her spiller vægten en rolle i risikoen for at udvikle sygdommen.

− Vi anbefaler ikke at spise så meget sukker og ikke så meget kød, især ikke indmad, men gerne en masse grøntsager. Man skal også mindske sit indtag af alkohol.

Den nuværende viden om kostens betydning for urinsyregigt er baseret på epidemiologiske undersøgelser (befolkningsundersøgelser, red.), og det ville være ønskeligt med nogle kliniske interventionsforsøg, understreger Henriette Thorseng. Hun tilføjer, at forekomsten af hjerte-kar-sygdomme er større hos mennesker med ledde- og urinsyregigt. Det er endnu et godt argument for at spise sundt og varieret og holde en god vægt.

 

Fed fisk på menuen

På Gigtforeningens hospital i Gråsten spiller kosten en stor rolle i patienternes ophold.


Tre daglige, bemandede buffeter med farvemærkede retter. Og tre mellemmåltider også med en rød, gul eller grøn farvekode − alt efter fedtindhold. Sådan er tilbuddet til de 46 patienter, Kong Christian X’s gigthospital i Gråsten kan rumme.

− Til hovedmåltiderne laver vi buffet, som er farvemærket, så den vejleder patienterne i deres valg. Det, at de efter vejledning selv kan vælge, hvad de vil spise, og der kun skal laves få diæter, gør, at de føler sig mindre syge. De kan spise sammen med de andre og skal ikke have en særlig kost. Vi har fokus på det raske, ikke det syge, understreger Lilian Rasmussen, kostfaglig leder på hospitalet.

Tilbyder Gråstenerdiæten

Køkkenet tilbyder dog også diæter, hvis der er individuelle behov. Og der er et særligt fokus på fed fisk i kosten, fordi det er gavnligt for leddegigtpatienterne.

− Vi har den særlige Gråstenerdiæt med makrel, sild, hellefisk og laks. Det tænker vi især ind i frokostbuffeten, men ofte er der også fed fisk i en af aftenretterne.

Køkkenet tilbyder tillige allergivenlige måltider til de patienter, som er intolerante over for særlige fødevarer. Og hospitalets tværfaglige kostgruppe, hvor Lilian Rasmussen sidder med, udarbejder kostfoldere til de enkelte patientgrupper.

− Alle patienter screenes, og der lægges en kostplan for den enkelte. Vi tilbereder kost, der tilgodeser både dem, som skal tabe sig, holde vægten eller tage på. Nogle patienter løber en særlig risiko for hjertesygdom på grund af gigten. Til dem indeholder menuen 33 procent umættede fedtsyrer, og den er mærket med et hjerte, da det er hjertevenlige fedtstoffer, siger Lilian Rasmussen.

Meget tilfredse patienter

Patienterne er i snit indlagt 16 dage på hospitalet i Gråsten, og det giver gode muligheder for at vejlede dem i kostens betydning, mener Lillian Rasmussen.

− Kost- og ernæringsfaglige bemander buffeterne sammen med plejepersonalet, og mange patienter lærer, hvad de skal spise, og hvad de skal undgå, mens de er indlagt.

− I køkkenet kan vi ikke så tydeligt se, hvordan det gavner deres ledsmerter, at de spiser meget fed fisk, men vi kan se, at vi er med til at gøre en forskel for dem, som enten skal tabe sig eller tage på, siger Lilian Rasmussen.

Hun kræver, at dem, der arbejder på gigthospitalet, interesserer sig for specialkost og diæter og er kreative og omhyggelige.

− De skal også kunne lide kontakten med patienterne, for vi er med til at bemande buffeterne. Og vi har en patienttilfredshed på 97 procent, tilføjer hun.

 

Case: Vejledningen ændrede mit fokus

Træthed og et ønske om at styrke kroppen fik Lise Bloch til at søge kostvejledning. Hun fik noget af en øjenåbner, da hun begyndte at registrere, hvad hun spiste hver dag.


Lise Bloch, 31 år og HR-konsulent, har døjet med leddegigt i ti år i hænder, fødder og knæ. Når hun er velbehandlet, mærker hun ikke meget til sygdommen. Men når medicinen ikke virker optimalt, er billedet meget anderledes.

− Jeg har meget ondt, har stive led, humper rundt og er meget, meget træt.

Sådan var det sidste efterår. Lise Blochs medicin virkede ikke som før, og hun var i gang med at skifte til nye præparater. Hun ville gerne styrke krop og velvære og kontaktede derfor Gigtforeningens kostvejleder, Henriette Thorseng.

Det skulle vise sig at blive lidt af en øjenåbner. For selvom Lise Bloch mente, at hun spiste sundt og kendte de almindelige kostråd, viste den kostregistrering, hun lavede, noget andet.

− Jeg skulle notere alt, hvad jeg spiste. Det viste sig f.eks., at jeg nogle dage inden kl. 10 havde været i slikskålen på jobbet og spist op til 20 stykker slik. Det var jeg slet ikke bevidst om.

Det viste sig også, at Lise Bloch drak rigtig meget vand og dermed risikerede at udskille gode vitaminer og mineraler gennem urinen.

Henriette Thorseng anbefalede hende at erstatte noget af sukkeret med mellemmåltider for at holde blodsukkeret stabilt og mindske trætheden. Mindre sukker viste sig desuden at mindske Lise Blochs tørst.

Et andet råd var at spise ‘tobenede’ eller ‘ingen ben’ − dvs. kylling, fisk og grønt.

De råd fulgte Lise Bloch, og hun følte sig faktisk mindre træt, men:

− Det er svært at vide, om det er kosten, eller om medicinen er begyndt at virke bedre. Uanset hvad, er jeg overbevist om, at kroppen skal have god benzin. Og det er bedre at styrke kroppen, mens man har det godt i stedet for at vente til, man er syg og måske ikke har overskud til at gøre noget.

FAKTA
 

Om gigt 

• Gigtsygdomme tæller omkring 200 diagnoser, hvor slidgigt og leddegigt er de mest kendte og udbredte. Slidgigt er en gravidvis nedbrydning af brusken i et led. Leddegigt er en inflammatorisk gigtsygdom, dvs. der opstår en betændelsesreaktion i leddene.

• Arv, køn og miljø ser ud til at spille ind på, hvem der får gigt. Livsstil kan også have en betydning. Man ved f.eks., at forebyggelse af overvægt mindsker risikoen for slidgigt i knæene, mens rygestop kan forhindre en del tilfælde af leddegigt.

• De fleste gigtsygdomme viser sig ved smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne.

• Man kan ikke helbrede gigt, men behandling kan mindske symptomerne og hæmme sygdommens udvikling.

KILDE: GIGTFORENINGEN

 

FAKTA
 

Fokus på gigt

Gigt er en af de tre kroniske lidelser, der ifølge regeringens sundhedsudspil skal diagnostiseres hurtigere og have bedre hjælp. Læs udspillet ‘Jo før − jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår til alle’.

www.sum.dk − søg på titlen

Læs mere  

www.gigtforeningen.dk
www.altomkost.dk