Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Med øjne og ører åbne

  • Sanne Hansen [ T E K S T ] Tao Lytzen [ F O T O ]

− Der er en grund til, at vi har én mund, men to ører. Det første, jeg gør, når jeg træder ind hos folk, er at lytte. Inger Skamriis taler med nordjysk stouthed. Blikket er fast og beslutsomt. Efter mange år som ledende økonoma med afstikkere til KOL-rådgivning og et projekt om underernærede ældre har hun fået et ønskejob som kostkonsulent i Brønderslev Kommune. Funktionen er nyoprettet.

− Det var dét job, jeg skulle have! Og jeg har da også påpeget behovet for en kostkonsulent ved enhver tænkelig lejlighed, siger Inger Skamriis med glimt i øjet.

Som kostkonsulent skal hun vejlede alle, der har behov. Dog viser den første tid i stillingen klart, at de underernærede ældre fylder mest. Inger Skamriis besøger dem med målrettede formidlingsprincipper under armen.

− Jeg skal møde borgeren, hvor borgeren er. Det hjælper ikke, jeg taler videnskabeligt, hvis jeg besøger et menneske, der ikke ved, hvad proteiner er. Omvendt har andre stor viden om ernæring. Hvis man vil have nogen med op ad trappen, så skal man vide, hvilket trin de står på. Det gælder al læring, forklarer hun.

Mere hjemmepleje

Ved besøgene laver Inger Skamriis dét, hun kalder ’en lusket krydsanamnese’. Hun spørger til kostindtag, men tjekker samtidig, hvor ofte der for eksempel bliver købt yoghurt − og om mængderne passer sammen. Og hun er i kontakt med den ældres netværk.

− Hvis ikke alle bakker op, lykkes det ikke. Indkøberen kan næsten være den vigtigste. Det kan godt være, hjemmehjælpen synes, minimælk er rigtigt, men det er det ikke for den underernærede ældre.

Intentionen med jobbet er at spare hjemmehjælpstimer og uhensigtsmæssige indlæggelser. Inger Skamriis tror på, at hun kommer i mål med det sidste, men er mere luren ved det første. Blandt andet fordi hun har mulighed for at anbefale mere hjemmeplejetid for at ”få maden i borgeren”. Og hun tøver ikke, hvis der er behov.

− Men lad os håbe på, at vi kan udnytte timerne bedst muligt, konstaterer hun.

Fairtrade på dansk

Også i fritiden brænder Inger Skamriis for formidling. Sammen med sin mand driver hun et mindre landbrug med kødkvæg, og hun er formand for familieudvalget i Landbrug og Fødevarers familielandbrugssektion. Her er opgaven at være bindeled mellem producent og forbruger. Inger Skamriis sætter pris på at komme ud blandt danskerne og udfordre fordomme om landmænd, sprede viden om gode, danske produkter og i det hele taget bedre forståelsen for landmændenes vilkår. Senest har hun barslet med ideen om et Fairtrade-mærke til danske landbrugsprodukter, hvor dyrene har haft det godt, og landmanden får en pris for sine varer, der gør det muligt for ham at være en innovativ og ordentlig producent.

− Det er måske lidt et luftkastel. En idé, der kræver et langt, sejt træk. Men jeg mener det! Siger hun med lune. Og man tror hende.

Blå bog

Inger Skamriis, 57 år. Uddannet økonoma i 1976, diætist i 1980. Økonoma og ledende økonoma på plejehjem og sygehuse. I 2007 leder på projekt om underernærede ældre i Brønderslev Kommune. August 2012 Kostkonsulent i Brønderslev Kommune

Min hverdag

  • SANGBØGERNE: Jeg kan lide at synge og det fællesskab, sangen giver. Jeg er en glad grundtvigianer og går ikke kun i kirke til jul.
  • NATUREN: Hver gang jeg kommer hjem, går blikket ud over havet. Vi bor højt oppe, og farvespillet er særligt. Det er ro og fordybelse. 
  • KAGEUDSTIKKEREN: Jeg er 5. generation på gården og fik udstikkeren af min bedstemor. Vi bruger den hver jul til jødekager.
  • FRUGTHAVEN: Æbletræerne var hvert år kilde til megen god snak med min bedstemor: blomstrer de? Sætter de godt med frugt?
  • LANDKØKKENET: Jeg var med til at revidere bogen, inden det nye nordiske køkken bragede frem, så vi var på forkant. Sjovt at vide, hvor retterne kommer fra, og hvorfor vi gør, som vi gør.