Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Mellemmåltider lokker mere i maven

At lokke en kop varm kakao med flødeskum eller et lille stykke kage med råcreme i en ældre beboer med nedsat appetit og dårlig ernæringstilstand føles godt. Så godt, at maden til de ældre småtspisende er den foretrukne opgave i Københavns Madservice, der leverer mad til hjemmeboende pensionister og en lang række plejecentre i Københavns Kommune.

– Det er den mad, vi alle sammen elsker at lave. Det er vildt spændende, og vi nurser mere om den, fordi vi ved, at det kan hjælpe ældre, underernærede på ret kurs, hvis de kan undgå at tabe sig, fortæller Hanne Christensen, køkkenleder i diætafdelingen i Københavns Madservice.

Køkkenets cirka 70 ansatte har de seneste syv år arbejdet målrettet med kost til småtspisende ældre, der har en særlig menuplan. Hver dag får den ældre en hovedret og skal derudover udvælge to ud af de tre mellemmåltider.

Afprøvede bunker af opskriften

Hovedretten er på bare 300 gram, og et mellemmåltids volumen er ofte kun to-tre spiseskefulde, anslår Hanne Christensen.

– For raske mennesker ser vores mellemmåltider ikke ud af meget, men de er komprimerede. Kunsten er at lokke lidt mere energi indenbords, uden at det bliver så mættende, at den ældre har brugt hele sin sparsomme appetit før hovedmåltidet, siger hun.

Den lange og gode tradition for mellemmåltider betød, at køkkenet som led i Servicestyrelsens projekt ”God mad – godt liv” blev bedt om at afprøve en række opskrifter på mellemmåltider. Hanne Christensen og hendes medarbejdere har også været med til at teste såkaldte ’fristeborde’, hvor et udvalg af lækkerier køres rundt og bliver præsenteret for de ældre i forsøget på at lokke lidt ekstra ned. Og det virker, er Hanne Christensens erfaring:

– Det er nemmere at nøde og friste, når den ældre kan se udbuddet og vælge på stedet. For køkkenet har det den fordel, at mere kan genbruges, eksempelvis kræmmerhuse og nødde- og chokoladedrys.

At deltage i fristebords-projektet var for Hanne Christensen også en kærkommen lejlighed til at komme ind på plejehjemmet – og i direkte dialog med beboere.

Rom? Ja tak!

 Det var rart for en gangs skyld at komme ud af køkkenet, og det skærpede vores opmærksomheden om, at de små ting kan gøre en forskel. Én beboer sagde konsekvent nej til søde sager, men da hun så romfromagen og hørte, at der var rom i, fik hun alligevel lyst til en portion. Og da en anden beboer så, at der var nybagte kanelsnegle til formiddagskaffen, ombestemte hun sig og ville gerne have sådan én.

En anden lære er ifølge Hanne Christensen, at det er vigtigt at kende og tage hensyn til sine brugere. Ikke alle ældre spiser søde sager. En del finder det søde kvalmt. Derfor tænker køkkenet i også at lave salte mellemmåltider.

At lave mellemmåltider til småtspisende er ikke svært, mener Hanne Christensen.

– Det handler mest om at tænke på, hvor der kan tilføjes lidt mere energi til maden. Fløde i sovsen, at servere råcreme eller fløde til kagen, triflien og fromagen, som de fleste ældre elsker. Og at huske at tilbyde varm kakao med flødeskum på en kold vinterdag.

Til gengæld kræver det flere ressourcer. For selvom portionerne er små, koster de flere penge og kræver flere hænder. Præcis hvor mange flere, har Hanne Christensen svært ved at sætte tal på, for der er sket mange andre omlægninger i køkkenet samtidig. I dag udgør de småtspisende kun 10 procent af de 2.500 brugere, køkkenet laver mad til. Men antallet stiger, og på sigt skal retter til samtlige ældre være i portioner til småtspisende. Det fremgår af de nye anbefalinger for den danske institutionskost.

– Så at prioritere maden til denne gruppe er samtidig en fremtidssikring af køkkenet, fastslår Hanne Christensen.