Mening med maden

I artiklen fra Kristelig Dagblad, sættes der fokus på konsekvenserne ved centraliseringen af madproduktionen til de danske plejehjem. Formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, kommenterer tendensen i artiklen:

"Jeg fornemmer, at der er en tendens til, at politikerne tænker: ' Hov, vi skal da ikke centralisere madlavningen fuldstændig, hvis det betyder, at vi får underernærede ældre, der kommer til at koste samfundet i hospitalsindlæggelser og lignende’”, udtaler Ghita Parry til Kristelig Dagblad og slår samtidig fast, at kost og sundhed ikke skal ses som en service, men en sundhedsydelse på linje med medicinsk behandling.

Fokus på det nære

Ghita Parry fortæller videre, at ambitionen ikke er at modvirke centraliseringen, men i stedet at øge fokus på det nære tilberedningsmiljø på plejecentrene, som medvirker til at afhjælpe underernæring hos de 60% af ældre på plejecentre og hjemmepleje, der er i ernæringsmæssig risiko. Ghita Parry konkretiserer:

”Eksempelvis bør man færdigtilberede beboernes mad ude i plejecentrenes køkkener - varme sovsen og brase kartoflerne, så duften spreder sig til beboerne - og derudover satse på måltidsværter, der er uddannet til at anrette maden og servere den med omsorg og omtanke”.

Kilde