Mere sundhed på erhvervs-skolerne og nye traineeforløb

Sunde kantiner

Projektet er en knopskydning på et tidligere, nemlig ’Sundhed på erhvervsskoler’, der i 2014 udbredte nøglehulsmærkningen til kantinen på 36 erhvervsskoler rundt om i landet.

Sunde elever

Målet med det nye projekt er at fastholde den viden, der er samlet på skolerne om nøglehulsmærket, vedligeholde og udvikle opskriftsdatabaser med nøglehulsmærkede opskrifter, der er tilgængelige for alle kantiner.

Elevernes mulighed for at købe nøglehulsmærket mad skal desuden suppleres med vejledning og kurser, der er målrettet såvel elever som kantinemedarbejdere.

Det egentlige mål med projektet er at gøre det nemmere for eleverne at spise sundt og tage de sunde måltidsvaner med sig videre i livet. Målrettet og personlig vejledning og fokus på elevernes livsstil kan desuden være med til at fastholde særligt udsatte elever i undervisningen.

Vejledning og undervisning

Arbejdet med at udbyde kurser og vejlede på erhvervsskolerne skal varetages af nogle af de professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der er i et traineeforløb i Kost & Ernæringsforbundet. Traineeforløbet giver dimittenderne mulighed for at udnytte deres kompetencer i praksis og er samtidig en indgang til arbejdsmarkedet.

Partnere i projektet

Projektet forløber i regi af Måltidspartnerskabet og i samarbejde med Hjerteforeningen. Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer er ligeledes med i projektgruppen.

Kilde
- Privat gruppe -