Mindre madspild, bedre madkvalitet

Madspildsjægerne

Projektet med et hold af Madspildsjægere blev søsat sidst i 2015 på initiativ fra daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og var finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet.

Baggrunden var en kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2014, der viste, at de professionelle køkkener havde et årligt spild på 31.000 ton mad.

Madspildsjægerne tilbød derfor hjælp til de køkkener, offentlige såvel som private, der ville gå på jagt efter spildet. Kravet var, at køkkenerne tilberedte mad til mere end 400 spisende om dagen.

Breelteparkens køkken i Hørsholm var et af de 42 køkkener, der tog i mod tilbuddet om rådgivning.

Mindre spild, bedre mad

En af de erfaringer som køkkenet i Breelteparken, og i øvrigt andre af de køkkener, der fik hjælp fra Madspildsjægerne, gjorde sig, er at køkkenet ikke kan minimere spildet alene. Det kræver samarbejde og god kommunikation på tværs af institutionen. I Breelteparken bidrog plejepersonalet eksempelvis ved at måle, hvor meget mad, der blev smidt ud på afdelingerne, og rapporterede spildet til køkkenet. Det var en kæmpe øjenåbner for medarbejderne i både plejen og i køkkenet og afstedkom den kulturforandring, der skulle til for at begrænse spildet, fortæller tidligere madspildsjæger Mette Gotfredsen til Politiken.

Det lykkedes Breelteparkens køkken at spare 600.000 kr. på et halvt år ved at begrænse spildet. Penge der blandt andet er brugt på flere økologiske råvarer, som har indbragt køkkenet et spisemærke i bronze. 

Lær af andres erfaringer

32 af de køkkener, som Madspildsjægerne har rådgivet, har målt på spildet og 26 af dem lykkedes med at begrænse det. I gennemsnit blev madspildsprocenten nedsat med 42 procent. Men variationerne var store. Nogle køkkener reducerede spildprocenten med 8 procent, mens andre gjorde den 87 procent mindre.

I rapporten om Madspildsjægerne, som er udgivet af Miljøstyrelsen, kan du læse om de køkkener, der lykkedes med at begrænse spildet. For hver case er der en kort opsamling af, hvad køkkenet har lært af processen, hvor de har sat ind, og hvad der skal til for at fastholde et mindre spild. En af erfaringerne er nemlig, at hvis der ikke til stadighed holdes fokus på spildet, øges det nemt igen.

Øget faglig stolthed

Madspildsprojekterne har vist, har vist, at der er en meget stor ansvarlighed og interesse hos medarbejderne i at mindske spildet, og når det er lykkedes, har det desuden ført til en øget faglig stolthed, større egenproduktion og kreativitet, skriver Miljøstyrelsen. I rapporten peges der på, at hvis man vil intensivere sin indsats, har det god effekt at analysere produktionen og finde frem til, hvor madspildet opstår, hvilke faktorer der fører til spild, udregne spildets værdi og i øvrigt involvere alle medarbejderne i løsningen af madspildsproblemerne. Miljøstyrelsen anbefaler desuden at oprette lokale netværk, hvor man kan lære af hinanden.

 

Fakta

Danmark og EU har forpligtet sig til at nå FN’s mål om at halvere madspildet inden 2030.

Kilde