Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Minister af den gode vilje

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Polfoto [ f o t o ]

Dan Jørgensen er kendt for markante udtalelser om afskaffelse af minkfarme og mærkning af burhønseæg med skræmmebilleder fra staldene. Men det var dengang, i EU ...

Alligevel fik det nogle til at ryste i bukserne og andre til at klappe i hænderne, da Dan Jørgensen (S) blev udnævnt til fødevareminister ved ministerrokaden i december 2013.

− Men, siger han selv, selvfølgelig er der forskel på at være i opposition, kaste sig ind i kampen og se, hvad man kan få med sig ud, og at være ministeren, der skal forhandle og skabe kompromisser.

Bedre velfærd og grønnere marker

Alligevel har ministeren lagt ud til miljøets fordel, og Kost, ernæring & sundhed fik lejlighed til at tale med ham, netop da han havde meddelt, at der også i 2014 er penge til at forfølge regeringens 2020-plan om en fordobling af det økologiske landbrugsareal.

Den plan skal institutionskøkkenerne være med til at drive med deres samlede årlige indkøb for godt 4 milliarder kroner. Flere af disse penge skal gå til økologi, og derfor har regeringen afsat 28 millioner kroner til omlægning i køkkenerne. Målet er 60 procent økologi, og pengene skal gå til uddannelse af medarbejderne.

− Regeringen har et ambitiøst mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020. Derfor er det naturligt for mig at støtte arbejdet for at få økologiske grøntsager og kød på tallerknerne i det offentlige, sagde Dan Jørgensen ved offentliggørelse af tilskuddet.

− Samtidig med at køkkenerne indfører mere økologi, mindsker de madspildet og skaber mere miljø- og klimavenlig mad. Og det er det, vi skal styre efter.

Lettere vej til lokale varer

De offentlige køkkener bakker gerne op om klimaet ved at handle både økologisk og lokalt. Så vidt muligt. I dag oplever de, at gældende EU-regler og store indkøbsaftaler i kommunerne spænder ben for lokale indkøb.
Men det har ministeren planer om at ændre.

− Regeringen har nedsat en task force, som skal støtte regioner og kommunerne i at lave bedre indkøbsaftaler. Det skal ske i et samarbejde mellem de indkøbsansvarlige og de køkkenfaglige, lover Dan Jørgensen. De gode intentioner om økologiske og bæredygtige indkøb skal ikke gå tabt i juristeri ... Ja, det kan da godt være, at der er noget juristeri i det, og vi skal selvfølgelig overholde reglerne, men intentionen er at gøre indkøbene så fleksible som muligt. Task forcen skal finde ud af, hvordan der handles smartere.

Op på mærkerne

I dag har 600 spisesteder et økologisk spisemærke, og ’nøglehullet for spisesteder’ vinder frem.

Betaler det sig at gå efter mærkerne, og mener du, at man kan ’kampagne’ sig til bedre madvaner hos brugerne?

− Mærkerne fungerer. De signalerer mere sundhed, bedre miljø og dyrevelfærd, og det er oplagt at påvirke folk de steder, hvor de rent faktisk spiser − eller handler. Undersøgelser viser, at de fleste kender nøglehulsmærket, og mange går efter det. 

Det glæder ministeren. Til gengæld bliver han ked af, at vi, når alt kommer til alt, værger os ved at betale for den gode kvalitet.

− Jeg bliver jo ked af, at vi er det land i EU, hvor folk bruger færrest penge på mad. Det er et slemt paradoks, at vi producerer en høj kvalitet fødevarer, og alligevel må sende de allerbedste ud af landet.

− Jeg forestiller mig, at det har noget at gøre med, at det skal gå stærkt i dagligdagen. Det kender jeg fra mig selv. Man får ikke set sig godt nok for og gjort de bedste valg.

− Og det er ikke fordi, jeg vil moralisere over, hvordan der købes ind, tilføjer han. Det er ikke noget, vi som politikere skal blande os i. Vi skal sørge for, at alle får de bedste muligheder for at spise sundt.

Vi skal tænke os om

Viljen er stor, men pengene knappere, når man spørger til fremtiden for skolemaden. Selvom regeringens skolereform med længere skoledage kunne kalde på skolekantiner med god og gratis mad, er ministeren ikke rundhåndet.

− Der ligger ikke lige en kæmpe sæk med mange millioner og venter på at blive brugt til skolemad, svarer Dan Jørgensen, der heller ikke lader sig overbevise af det usocialdemokratiske faktum, at den forældrebetalte skolemad, stik imod hensigten, kan være med til at skabe øget ulighed i sundhed. Børn, der ikke har madpakke med, er også dem, der står med tomme lommer i kantinen.

Men han understreger:

− Skolemad er yderst vigtig. Det er hos børnene, madvanerne dannes, og det er skolens arbejde at gøre børn og unge bevidste om, hvad de putter i munden, og hvilke konsekvenser det har for miljø og dyrevelfærd.

Det støtter regeringen op om, siger han og nævner Madkulturens DM i hjemkundskab, der skal få skolerne til at skærpe undervisningen, og Fødevarestyrelsens rejsehold, der rykker ud, hvis skolekantinen har brug for inspiration.

Bæredygtige indkøb

Den viden om sammenhængen mellem mad, miljø og dyrevelfærd, vi får i skolen, satser ministeren på, at vi bruger i miljøets interesse. Økologi kommer nemlig aldrig til at konkurrere på prisen, mener han.

− Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at styrke økologien og gøre rammevilkårene for de økologiske producenter så gode som muligt. Men når det er sagt, så bliver den økologiske produktion ikke konkurrencedygtig med hensyn til prisen! Derfor skal vi oplyse om værdien af at købe økologisk og sørge for, at varerne er tilgængelige alle steder i landet, siger Dan Jørgensen og peger på Økologisk Landsforenings benarbejde for at få de økologiske producenter til at levere til de lokale supermarkeder. Det er bæredygtigt.

Ikke spilde

Det er det ikke, når vi hvert år spilder 540.000 ton mad. Mad, der kunne være spist.

Har du planer om at speede op for indsatsen mod spild?

− Der er gang i meget, og der skal gang i endnu mere. Til foråret kommer jeg med en handlingsplan til at begrænse madspild. Den kommer også til at omfatte det offentlige forbrug, forklarer Dan Jørgensen.

− Det er godt at leve i et rigt samfund, men det skal aldrig blive så ’rigt’, at vi ikke tager vare på ressourcerne. Det er moralsk forkert − ikke mindst, når man ser sig om i verden, hvor mange må mangle.

Forbilleder i institutionerne

Før i tiden sagde man, at institutionskost skulle være forbillede for folkekosten.

Hvad siger du?

− I forhold til at ambitionerne for den offentlige mad er rigtigt høje, så ja. Den halve million måltider, der tilberedes om dagen, skal have den højeste standard, vi kan tilbyde. Men jeg vil ikke være med til at overlade ansvaret for madvanerne til én sektor i samfundet. Alle må tage ansvar − og tage ansvar for eget forbrug. Det, politikerne kan og skal sørge for, er, at alle har viden og gode valgmuligheder. 
 

BLÅ BOG

Dan Jørgensen

  • Udnævnt til fødevareminister i december 2013.
  • Uddannet cand.scient.pol. og medlem af Europaparlamentet siden 2004 blandt andet som næstformand i udvalget om miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed.
  • Kåret til Årets Dyreven i 2013 af Dyrenes beskyttelse for sin kampagne mod lange transporter af dyr.