Relateret indhold

Fagbladsartikel 05/02/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 05/02/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 21/02/2020 Dialogen er lang
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 1-2020

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Minus gluten og kasein

  • Kirsten Holm-Petersen & Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]
    Kirsten Holm-Petersen & Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Eller rettere: Det kan de måske. For selv om forskningen er ret klar, er der en række ting, man skal overveje, før man som institution vælger en gluten- og kaseinfri diæt til disse børn: Børnene skal have diæten i op til et år, før den har nogen effekt. Børnenes sundhedstilstand skal evalueres, og de skal undersøges for allergier. En gluten- og kaseinfri kost kan desuden være både dyrere og mere besværlig at tilberede.

− Man skal veje alt op. Men hvis der er børn med et meget højt niveau af ADHD-symptomer, og de er mellem 7 og 9 år, kan det være godt at prøve, siger psykolog og forsker på Center for Autisme, Lennart Pedersen.

Center for Autisme har med Lennart Pedersen i spidsen været med i det første, og med hans ord egentligt valide, forskningsprojekt, der har analyseret effekterne af at sætte børn med autisme på diæt. 70 danske børn mellem 4 og 11 år med autisme var med i projektet ScanBrit, hvor norske og britiske forskere undersøgte effekten af at sætte dem på en gluten- og kaseinfri diæt i 1-2 år.

Forskerne fandt ingen effekt af diæten på børnenes autismesymptomer, altså deres udfordringer med kommunikation, repetetiv adfærd og social interaktion. Til gengæld fandt de en signifikant forbedring hos en stor del af børnene på de ADHD-symptomer, som mange børn med autisme også døjer med: koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulspræget adfærd.

En nærmere analyse viste, at forandringerne overvejende indtraf hos børn mellem 7 og 9 år.

− Vi havde selvfølgelig håbet, at diæten ville mindske autismesymptomerne. Men at reducere ADHD-symptomer er i sig selv gavnligt, plus at det kan fjerne nogle af barriererne for at arbejde med disse børns læring og sociale interaktion, siger Lennart Pedersen.

Der er en stigende interesse blandt forskere for at analysere sammenhængene mellem kosten og psykiske diagnoser som autisme og ADHD.

− Ingen tror, at en gluten- og kaseinfri diæt er en mirakelkur. Men den viden, vi har været med til at generere, føjer en vigtig brik til hele det forskningsfelt, der i dag eksisterer, hvor man ser på fødevaresammensætningen og alle de mange, komplicerede mekanismer i maven, der også har forbindelse til hjernen og til andre systemer i kroppen, siger Lennart Pedersen.