Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Mit arbejde var hele min identitet

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

Da Arbejdstilsynet i 2011 var på besøg i patientkøkkenet, var ernæringsassistent René Amnitzbøll Andersen arbejdsmiljørepræsentant (amir). Han vidste derfor godt, at flere af kollegerne i produktionen havde det svært med den teamstruktur, som var indført et par år før.

− Vi var gået fra at have en arbejderkultur, hvor en afdelingsleder fortalte os, hvad vi skulle lave, til selv at have ansvaret. Sammen med flere udskiftninger på posten som produktionsleder gav det en masse frustrationer blandt medarbejderne.

Pas på trivslen

Arbejdstilsynets besøg førte til, at ledelsen valgte tre medarbejdere til trivselsagenter. René Amnitzbøll Andersen var en af dem.

− Det lød jo spændende, og som amir følte jeg også et ansvar for arbejdsmiljøet i køkkenet. Vi blev sendt på kursus i foråret 2012, og det var rigtig godt. Vi talte og lærte meget om stress − både akut og kronisk, om symptomer m.m. Meget af det kunne jeg nikke genkendende til, så jeg blev klar over, at jeg også selv var ramt.

− Jeg havde tankemylder, skældte ud på børnene og havde svært ved at sætte mig ned og slappe af, før jeg havde lavet alt det, jeg skulle. Det gik op for mig, at det var mere end bare almindelig stress. Det havde jeg det rigtig skidt med. Så det arbejdede jeg med − læste alt, hvad jeg kunne finde om stress − og fik det langsomt bedre.

Ned med stress

I håb om at kunne rette lidt op på arbejdsmiljøet takkede René Amnitzbøll derfor ja til at blive konstitueret produktionsleder i slutningen af 2012. Men allerede efter 14 dage kom alle stresssymptomerne tilbage, og han måtte kaste håndklædet i ringen.

− Efter det gik jeg helt kold. Sad bare og kiggede ud i luften, når jeg kom hjem og havde ingen energi eller overskud til noget.

Som amir vidste René Amnitzbøll, at han kunne få gratis psykolog-hjælp gennem regionen og bad sin chef om tilladelse. Det blev til fire gange hos psykologen − uden sygemelding.

René Amnitzbøll passede sit arbejde, men heller ikke mere. Funktionen som trivselsagent lå næsten stille, og han frasagde sig posten som amir.

− Samtalerne med psykologen hjalp meget. Jeg indså, at jeg definerede mig 100 procent gennem mit job. Det var hele min identitet. Jeg bekymrede mig om kollegerne, som ikke trivedes, og jeg ville gerne redde hele verden − men det kan man jo ikke.

Snak om det svære

I dag er René Amnitzbøll nogenlunde ovenpå og klar til at genoptage funktionen som trivselsagent. Men han skal finde den helt rigtige måde at gøre det på. Kollegerne skal også være med til at afgøre, hvordan de vil bruge en trivselsagent. Og de skal gribe muligheden for at få talt om svære situationer i dagligdagen.

− Det er meningen, at jeg kan hjælpe med en snak, hvis man føler sig alene eller holdt udenfor af kollegerne, har haft en konflikt eller samarbejdsproblemer, har problemer hjemme, som påvirker arbejdet, osv. Jeg håber, at jeg fremover kan gøre lidt mere reklame for mulighederne og f.eks. foreslå en trivselssamtale, hvis en kollega siger noget hen over frikadellerne, som kunne være et emne for en samtale.
 

BLÅ BOG


René Amnitzbøll Andersen

38 år
Uddannet ernæringsassistent i 1995 og har siden arbejdet i køkkenet på Regionshospital Randers.

MIN HVERDAG

FAMILIE: Min kone og mine tre drenge på 13, 11 og 7 år. De betyder alt! Jeg forsøger at være nærværende og lave ting sammen med dem.  

ITALIEN/GARDASØEN: Vi har været der to gange på ferie, og jeg elsker stemningen, maden og det rolige tempo.

MADBLADE: Her finder jeg inspiration. Jeg eksperimenterer meget hjemme, for på arbejdet, skal vi følge opskrifterne meget nøje.

FOLDBOLD: Jeg træner et hold med U14-drenge to gange om ugen. Det er rart at være sammen med mænd, når man er på en kvindearbejdsplads.

FAGBØGER: Jeg har læst meget om organisationskultur og stress. Det har været et fristed og rart at læse om andre, der har haft det ligesom mig, og om, hvordan man kommer ud af det.