Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Mit arbejdsliv i bakspejl og krystalkugle

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Økologi får folk til at spise sundere

Birte Brorson, selvstændig, 56 år
Uddannet økonoma i 1983. Rådgiver køkkener i at omlægge til økologisk mad med fokus på 2020-målet om 60 procent økologi i de offentlige køkkener.

Hvordan har dit arbejdsliv forandret sig, inden for de senere år?

− Som 19-årig og ny i faget stod jeg på Hillerød Sygehus og hjalp slagteren med at partere skinker og lave pålæg fra bunden. Vi flækkede selv hele kålhoveder − alt var friske råvarer og mad fra bunden. Så kom perioden med båndudportionering, køle-frysemad, og nu er vi på vej tilbage til Hillerødtiden, hvor de, der omlægger til økologi, igen hakker, snitter og parterer friske råvarer. Og hold op, hvor er det fagligt dejligt! Det er jo den mad, vi har drømt om at lave. Ingen er gået ind i faget for at klippe poser op.

− Til gengæld er jeg ked af den tåbelige og meningsløse dokumentation i form af næringsberegninger og varedeklarationer. Det spilder så meget tid, uden at det viser en tøddel om, hvorvidt de ældre eller syge har spist det, de har brug for. Varedeklarationerne hæmmer den gode smag og al kreativiteten i tilberedningen, fordi du ikke kan improvisere og smage til med ekstra syre og salt, uden at du skal rette og printe 1.500 nye labels. Og mad, der ikke smager, bliver ikke spist! Næringsberegningerne er fine som planlægningsværktøj, men sikrer heller ikke den rigtige mad i maven. Ingen med kostfaglig forstand læser dem eller har en jordisk chance for at sætte dem i sammenhæng med dagens øvrige måltider. I stedet burde man indføre et pointsystem, som nemt kunne dokumentere, at borgeren har fået to ud af dagens ti point med det seneste måltid.

Hvordan kunne du tænke dig, at dit arbejdsliv ser ud om fem år?
− Egentlig skulle jeg være gået på pension, men den har politikerne jo udskudt. Så jeg regner med fortsat at arbejde med økologi. Om fem år skulle vi gerne være næsten færdige med omlægningen af de offentlige køkkener og i gang med inspiration og udvikling. Det er et sjovt og givende arbejde, så det forlader jeg ikke igen. Er du klar over, hvor mange liter grundvand jeg kommer til at redde? Jeg håber dog, at nogen vil forske i, hvad økologiomlægningen betyder for folkesundheden − miljø, klima og sundhed. Vi ved, at med økologi spiser folk sundere − mere grønt og groft, mindre rødt kød. Det vil vi gerne have dokumentation for.

Ernæringsassistenterne fortjener anerkendelse

Pia Betina Meyer, faglærer, 43 år
Ansat på Hotel- & Restaurantskolen, Mercantec i Viborg. Har undervist på hovedforløbet for ernæringsassistenter i syv år. Uddannet køkkenassistent og økonoma. Efteruddannelse som voksenunderviser.

Hvordan har dit arbejdsliv forandret sig de senere år?

− Siden jeg startede, er presset på mig som underviser øget − især tager kontaktlærerfunktionen meget tid, fordi mange elever har det svært socialt og har brug for individuel støtte og vejledning. Vi får flere og flere, som måske ikke tidligere ville have fået en uddannelse, men det er kravet i dag. Det giver mig mere arbejde − ikke fordi det ikke er spændende, det er det. Men det kan godt give en følelse af ikke altid at slå til.
Fagligt er der også kommet meget ny viden, især på miljøområdet, som jeg skal kende til for at kunne klæde eleverne på. Ligesom jeg skal lære dem at kommunikere og sælge sig selv. Det er ikke længere nok blot at lave god mad, de skal også fortælle, hvilken mad de har lavet og til hvem.

Hvordan kunne du tænke dig, at dit arbejdsliv ser ud om fem år?

− Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at erhvervsuddannelsen som ernæringsassistent blev mere anerkendt i samfundet. Mange kender den slet ikke, men ernæringsassistenterne er faktisk dygtige, og det er ikke en uddannelse, alle og enhver bare kan tage. Større anerkendelse og synlighed ville også betyde flere elever på skolerne. Vi kører med hold på 12 − det måtte da gerne være 20.

Det er fascinerende at få tingene til at spille sammen

Tina Lis Lauridsen, administrativ koordinator, 24 år
Ansat i Eat Køkkenet (skolemad) i Københavns Kommune. Ernæringsassistent i 2009 og professionsbachelor i ledelse, fødevarer og service i 2012.

Hvordan har dit arbejdsliv forandret sig de senere år?

− Jeg er gået fra at være ernæringsassistent i en stor sygehusproduktion, hvor jeg selv var med til at tilberede maden, til nu at beskæftige mig med alt det bag driften − planlægningen, egenkontrollen, flowet i produktionen, teorierne og næringsberegningerne. Jeg har et meget alsidigt job, som både rummer administration, ledelse og support til 35 skolemadsboder i kommunen. Så jeg får lov at arbejde med alt det, jeg har beskæftiget mig med på mit studie.

Hvordan skal dit arbejdsliv se ud om fem år?

− Lige nu samler jeg erfaringer og tænker, at de om fem år har skabt nye drømme hos mig. Jeg vil gerne have mere med ledelse at gøre og måske også tage en master ved siden af mit daglige arbejde. Jeg vil gerne have en lederstilling på et tidspunkt. For mig er det fascinerede at arbejde med mennesker og få det hele til at spille sammen − rykke op og ned på tingene, så alle brikkerne kører i et samlet flow. Allerede nu har jeg lidt ledelsesansvar, og det har kun givet mig mere blod på tanden.

Hvem skulle ellers forhandle løn

Birgitte Larsson Frank, tillids-og fællestillidsrepræsentant, 42 år
Ansat i Madservice Kronjylland i Randers. Ernæringsassistent i 1989.

Hvordan har dit arbejdsliv som tillidsrepræsentant forandret sig de senere år?

− Da jeg blev valgt som tillidsrepræsentant i 2001, var jeg den første i Randers Kommune. I dag er vi fem, som repræsenterer cirka 100 medarbejdere i fem køkkener. Andre steder går det den modsatte vej. I takt med at køkkenerne lægges sammen og bliver større, bliver der færre tillidsrepræsentanter.
I dag kræver TR-funktionen meget mere − før var man kun engageret i det, som skete lokalt på arbejdspladsen, nu skal man også blande sig i det politiske spil − være forberedt og fremsynet. Ellers bliver der skåret ned, inden man opdager det. Jeg har en finger med, hvor jeg kan, og er ikke bange for at tale med dem, som sidder øverst i systemet, og har f.eks. været med til at få indført efteruddannelse for alle ernæringsassistenter i kommunen for at opkvalificere dem fagligt.

Hvordan skal dit tillidsrepræsentantarbejde helst se ud om fem år?

− Jeg håber, at jeg kan være med til at højne ernæringsassistenternes faglighed, så de også selv får øje på, at de har høj faglighed. Der stilles helt andre krav til dem i dag. For bare ti år siden var det mere en fabriksfunktion − møde ind, udføre sit arbejde og gå hjem. I dag skal alle være engagerede og fremsynede.

− Jeg håber også, at der stadig findes tillidsrepræsentanter om fem år − men med krise, mindre faglig organisering, gule fagforeninger osv. er vi en truet art, selvom der er brug for os. Hvem skulle ellers engagere sig i det faglige arbejde og f.eks. forhandle løn?

Vi skal arbejde med et bredt sundhedsbegreb

Tine Hasselbalch, sundhedskonsulent, 28 år
Ansat i Høje-Taastrup Kommune. Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed i 2009. Vejleder borgere, primært diabetes- og KOL-patienter som et led i kommunens forløbsprogrammer.

Hvordan har dit arbejdsliv forandret sig de senere år?

− Min opgave er at vejlede og motivere borgere med kroniske sygdomme til en livsstilsændring, blandt andet ved at vejlede dem i sund kost. Samtidig underviser jeg på kommunens ’Diabetesskole i sund kost.’ Det kræver alt sammen pædagogisk og psykologisk viden og indsigt. Det har jeg måtte tilegne mig gennem efteruddannelse. I det hele taget er den virkelighed, vi møder som uddannede, anderledes end det, vi blev undervist i på uddannelsen. Her fylder biokemi og udregning af kalorier en del, mens mit arbejde handler mere om, hvordan jeg møder borgeren. Hvad hvis deres værdi slet ikke er motion og sund kost? Jeg har lært meget af de andre faggrupper, jeg arbejder sammen med, blandt andet fysioterapeuter og psykologer.

Hvordan kunne du tænke dig, at dit arbejdsliv ser ud om fem år?

− Jeg har et rigtig dejligt job nu, så det håber jeg også, jeg har om fem år. Jeg kunne dog godt tænke mig at arbejde endnu mere pædagogisk og tænke i et bredere og mere positivt sundhedsbegreb. Allerede i 1986, da WHO vedtog et globalt charter i Ottawa om sundhed år 2000, talte man om at tænke sundhed bredt − ikke kun som sund kost, motion og rygestop, men levevilkår og livskvalitet. Jeg vil gerne fortsat gøre en forskel for borgernes livskvalitet − ikke med en løftet pegefinger om, at de skal gøre alt korrekt, men ved at motivere dem, f.eks. fra ikke at træne til at motionere en gang om ugen eller gennem enkle kostråd at lære diabetikerne at forebygge blodpropper, som 75 procent desværre dør af.

Tværfaglighed er det vigtigste

Pernille Hansted, leder og konstitueret ældrechef, 48 år
Leder af Mad & Måltider i Sundheds- og omsorgsforvaltningen og konstitueret ældrechef i Københavns Kommune frem til 1. juni. Uddannet økonoma i 1992.

Hvordan har dit arbejdsliv forandret sig de senere år?

− Det er gået i retning af mere og mere ledelse. Jeg er gået fra at lave udviklingsarbejde over stillingen som souschef i en stor driftsenhed til nu at arbejde strategisk og politisk her i kommunen. Så i dag er min kernefaglighed ledelse. Jeg skal tænke mad og måltider − både politisk, strategisk og økonomisk − ind i den samlede ældrepleje. Og samtidig være leder for vidensmedarbejdere i forvaltningen, som har helt andre faglige baggrunde end min. Det er meget anderledes, fordi jeg skal huske på, at jeg ikke behøver at kunne det faglige selv − jeg skal slippe kontrollen og vise tillid. Det kan være svært, når man som mig er meget optaget af, at tingene skal være i orden.

Hvordan kunne du tænke dig dit arbejdsliv om fem år?

− Det er vigtigst for mig at være på en arbejdsplads med udfordringer og spændende opgaver. Hvor der er fokus på tværfagligt samarbejde, hvor tingene giver god mening, og hvor jeg går glad på arbejde om morgenen. Jeg er lidt bagvendt skruet sammen på den måde, at det ikke er rangen, som tæller.  Det udviklende perspektiv er stærkt − jeg behøver ikke være nummer et, så længe jeg skaber nyt i en meningsfuld sammenhæng. Men jeg er superambitiøs − med kvaliteten af det, jeg leverer, ikke på den hierarkiske karrierevej. Derfor er det svært at sige, hvor jeg er om fem år − måske her, måske har jeg taget noget med herfra og løftet det over i et andet job.

Hverdagsmaden skal være i fokus

Sabina Walløe Thorsen, souschef, 24 år
Ansat i kantinen hos FIH Erhvervsbank. Uddannet ernæringsassistent i 2010.

Hvordan har dit arbejdsliv forandret sig de senere år?

− Jeg startede her som nyuddannet i et vikariat, og dengang arbejdede vi med Kantinediplomet (en privat kvalitetsmærkning, red.) for at sikre sunde måltider til bankens ansatte. Det sundhedsfaglige aspekt har altid interesseret mig. Derfor foreslog jeg at indføre Nøglehulsmærkningen i stedet, og det fik jeg ansvaret for. Den rummer gode muligheder for udvikling og for at bruge viden om næringsberegning, formidling osv. Det har været spændende at stå for at indføre en ny profil, fordi vi har skullet formidle vores mad på en helt ny måde. Brugerne var skeptiske i starten, men nu er de meget begejstrede. Det er et succeskriterium for os.

Hvordan kunne du tænke dig, at dit arbejdsliv så ud om fem år?

− Jeg vil holde fast i den sundhedsfaglige profil. Jeg brænder allermest for at gøre en forskel for andre og er glad for de muligheder, jeg har i mit nuværende job. Jeg er for nylig blevet souschef, og det administrative i driften af køkkenet er et nyt og spændende udviklingsområde, som jeg glæder mig til at udforske. Jeg har besluttet mig for ikke at blive en sur gammel madkone, jeg vil udvikle mig i mit arbejde, så jeg har en ide om ikke at blive det samme sted i 25 år. Jeg vil gerne prøve nogle forskellige ting på mit felt, og der er mange muligheder: at undervise, arbejde med overvægtige børn osv. Mit fokus vil dog altid være at lave den gode hverdagsmad.