Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Morgenstund med protein i mund

  • Marie Preisler  [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]
    Marie Preisler [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Aalborg Universitetshospital udruller i disse måneder et nyt morgenmadstilbud til alle patienter. Morgenmåltidet vil fremover bestå af mange små portioner, som er udviklet i samarbejde med patienterne. Og den opskrift virker. De patienter, der spiser den nye morgenmad, har samlet set et markant øget indtag af energi og protein, fortæller Marie Nerup Mortensen, faglig koordinator for udvikling af mad og måltider på Aalborg Universitetshospital.

− Det nye morgenmadskoncept er udviklet i tæt samarbejde mellem centralkøkkenet, diætafdelingen (CET), patienterne og personalet på to kirurgiske afdelinger, og den proces har været særdeles effektiv. Patienterne spiser mere, og langt færre får for lidt energi og protein via morgenmåltidet. Og den nye type morgenmad gør ikke patienterne mindre sultne ved døgnets øvrige måltider.

Sygdomsbetinget underernæring er udbredt på danske hospitaler. Det gælder også på Aalborg Universitetshospital, der derfor i en årrække har arbejdet systematisk med ernæring. Og nu i forbindelse med morgenmåltidet.

− Al forskning viser, at der er færre komplikationer ved operationer, når patienterne ikke er underernærede, og vi har længe arbejdet med de øvrige hovedmåltider og mellemmåltider. Morgenmaden har hidtil ikke været en del af menuplanen, og patienterne spiste ensformigt og proteinfattigt. Det besluttede vi at gøre noget ved, siger Marie Nerup Mortensen.

Billeder fik ønskerne frem

Første fase var at måle effekten af den hidtidige morgenmad. Patienterne erklærede sig tilfredse med morgenmaden, men en måling af, hvor meget energi og protein de indtog, viste et helt andet billede. Mange patienter nøjedes med kaffe og en ostemad, og det betød, at seks ud af ti patienter, altså 59 procent, fik dækket mindre end 75 procent af den energi, de anbefales at få fra morgenmad. Og tre ud af ti, det er 28 procent, fik mindre end 75 procent af deres proteinbehov.

Dernæst blev patienterne spurgt, hvilke typer morgenmad de kunne tænke sig. Men det blev projektgruppen ikke meget klogere af. De fleste patienter svarede høfligt, at morgenmaden var fin nok.

− Derfor skiftede vi strategi og begyndte at vise patienterne billeder af alle mulige forskellige slags mad, de kunne vælge at få serveret. Så skete der noget. Pludselig begyndte de at udpege en række ting, de havde lyst til, siger Marie Nerup Mortensen.

Patienterne ville blandt andet gerne have æg i diverse varianter, og det er nu en fast bestanddel af morgenmenuen, der ellers er kendetegnet ved ikke længere at være fast.

− Før var morgenmaden altid den samme, men det har været en vigtig konklusion på undersøgelsen, at morgenmåltidet skal variere fra dag til dag. En anden konklusion er, at portionerne skal være så små, at patienten kan føle sig fristet til lige at smage en ting mere, siger Marie Nerup Mortensen.

Mange bittesmå portioner

Portionsstørrelserne blev i projektperioden sat ned flere gange, og succesen var først i hus, da portionerne blev så små, at en portion yoghurt eller grød nærmest kun er på 3-4 spiseskefulde.

Samtidig er der eksperimenteret med at gøre portionerne så energirige og proteintætte som muligt. Den købte yoghurt er erstattet med skyr blandet med flødeskum, der er mere proteinholdigt, og serveres med hjemmelavet mysli.

Der serveres i dag kun én slags grød mod før to, og køkkenet har eksperimenteret med at berige grøden med diverse typer proteinpulver. Det førte til den konklusion, at havregrød godt kan beriges med proteinpulver uden at ændre karakter, men det kan øllebrød ikke. Til gengæld serveres øllebrøden med gammeldags æggesnaps.

− At lave æggesnaps til øllebrød var et forslag fra en garvet ernæringsassistent i køkkenet og er et eksempel på, at de positive resultater af projektet skyldes en lang, fælles rejse.

− Brødet har hele tiden været godt bagerbrød, men før blev det bagt i forme, og det fik en del patienter til at tro, det var billigt toastbrød. Nu bages det uden forme. Det har generelt set været en øjenåbner, at det visuelle betyder rigtig meget for appetitten, pointerer Marie Nerup Mortensen.

Patienterne tilbydes også hjemmelavet smoothie, for den er let at proppe med energi og protein, og der serveres en appelsinjuice, der er blandet med en saftbaseret ernæringsdrik. Almindeligt saftevand hører derimod ikke længere hjemme på morgenbakken, fastslår Marie Nerup Mortensen.

− Det er en gængs opfattelse, at når man er indlagt eller på plejehjem, skal man drikke saft, men saft tager i høj grad appetitten.

Mere næring

Efter introduktionen af det nye morgenmadskoncept er andelen af patienter, der ikke får tilstrækkeligt med næring gennem morgenmaden, faldet markant. Kun 16 procent af patienterne får mindre end 75 procent af den energi, de ifølge anbefalingerne skal have via morgenmaden − næsten halvt så mange som før. 23 procent får for lidt protein, mod 59 procent før. Og som en ekstra gevinst spiser patienterne ikke mindre af døgnets øvrige måltider, selvom de spiser mere om morgenen.

− Ulempen ved eksempelvis mellemmåltider er, at de ofte tager appetit fra patientens næste måltid, men vi kan se, at det samme ikke sker med morgenmaden. Den bidrager tværtimod til et øget næringsindtag, og det er meget positivt.

Flere arbejdstimer

Resultaterne er så overbevisende, at hospitalet er i gang med at udbrede konceptet til hele hospitalet. Det har ikke krævet større investeringer end en æggekoger og små glas at udvikle konceptet, men det har kostet en del arbejdstimer at udvikle de nye portionsstørrelser, råvarerne er blevet lidt dyrere, og der går flere timer til klargøring og opvask på grund af de mange små portioner.

Oprindeligt var det også en del af projektet at udvikle en ‘sen-aften-snack’ med højt energi- og proteinindhold, for der er mange timer mellem aftensmåltid og morgenmad. Det blev ikke til noget i første omgang, men er nu næste mål.

Grib det forskningsmæssigt an

Morgenmadsprojektet er gennemført forskningsbaseret med en før- og eftermåling, og resultaterne blev i efteråret 2014 præsenteret ved den internationale ernæringskonference ESPEN. Marie Nerup Mortensen råder andre køkkener til også at lave før- og eftermålinger, når de laver ernæringsprojekter.

− Når køkkenet griber det forskningsbaseret an, kan resultaterne lettere formidles og får større bevågenhed. Det er også lettere at få bevilget midler til projekterne. Jeg tror, at mange køkkener holder sig tilbage, fordi de fejlagtigt tror, at deres indsatsområder er for banale, siger hun.

 

FAKTA
 

Morgenmaden

Morgenmaden varierer fra dag til dag og består afsmå portioner af mange forskellige komponenter, f.eks.:

• æg i alle former

• hele, nybagte franskbrød og rugbrød

• portionsanrettet yoghurt/skyr med hjemmelavet mysli

• grød, én slags, enten

• havregrød kogt på sødmælk med kompot og sirup eller

• øllebrød med æggesnaps og flødeskum

• hjemmelavet smoothie

• pålægsfade

• hjemmelavet marmelade.

Morgenmaden skal ifølge anbefalingerne for sygehuskosten dække 20-25 procent af det samlede energiindtag. Tilsvarende skal morgenmaden dække 20-25 procent af proteinbehovet, der samlet set ligger på 18 energiprocent.

Anbefalinger for institutionskosten
www.sundhedsstyrelsen.dk – søg på titlen

 

FAKTA
 

Før:

28 % fik dækket under 75 % af den anbefalede energi fra morgenmåltidet.

59 % fik dækket under 75 % af den anbefalede mængde protein fra morgenmåltidet.

Efter:

16 % fik dækket under 75 % af den anbefalede energi fra morgenmåltidet.

23 % fik dækket under 75 % af den anbefalede mængde protein fra morgenmåltidet.

75 procents dækning: Studier viser, at hvis 75 procent af energi- og proteinbehovet opfyldes, er det muligt at undgå vægttab hos langt de fleste patienter. Samtidig mindskes risikoen for ernæringsmæssige komplikationer og infektioner.

www.clinicalnutritionjournal.com

KILDE: JENS KONDRUP: EFFECT OF NUTRITIONAL SUPPORT ON CLINICAL OUTCOME IN PATIENTS AT NUTRITIONAL RISK.