Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Når mælk giver ondt i maven

  • Karen Witt Olsen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Salget af laktosefri mejeriprodukter har rundet 100 mio. kr. Det stiger støt, og på markedet findes der nu i alt syv laktosefri alternativer til mælk, fløde, cremefraiche, yoghurt og kakaomælk.

Ifølge Astma Allergi Danmark er antallet af danskere med laktoseintolerance stabilt; omkring fire-fem procent af befolkningen. Men kombinationen af et øget udbud af mejeriprodukter og mere fokus i medierne, giver øget opmærksomhed på, at laktose i mælk kan være et problem.

Uden laktase, for meget laktose

Laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra får, geder eller malkekøer. Der er mest laktose i drikkemælk, mindre i syrnede mælkeprodukter og mindst i ost. Er ostene lagret i otte uger, er der stort set intet tilbage.

Professor i medicinal biologi, Jesper Troelsen fra Roskilde Universitet, forklarer, at laktoseintolerante har meget lidt laktase i tyndtarmens slimhinde.

− Det er laktasen, der hydroliserer eller spalter disaccaridet laktose til monosaccariderne glukose og galaktose, som kan optages i tarmen. Er der for lidt eller måske slet intet laktase i tyndtarmen, fortsætter laktosen til tyktarmen, hvor tarmbakterier vokser af den ekstra næring. ’Overvæksten’ giver mavesmerter, oppustethed, prutten og i visse tilfælde diarré − indtil laktosen er omsat, og tarmene vender tilbage til deres normale tilstand efter nogle timer eller næste dag, forklarer Jesper Troelsen.

Danskere er særlige

Fakta er, at de allerfleste voksne i verden er laktoseintolerante. Op mod 90 procent af befolkningen i Asien − f.eks. i Kina − får ondt i maven, hvis de drikker mælk.
I Europa stiger antallet af laktoseintolerante jo længere væk fra Skandinavien, man kommer. Op mod 20 procent af finnerne er således laktoseintolerante og 85 procent af Syditalienerne.

Når der i Danmark kun er omkring fem procent laktoseintolerante, og hovedparten af os altså kan tåle mælk hele livet, skyldes det en mutation i vores gener.

− Mutationen skete for ca. 10.000 år siden efter den seneste istid og i forbindelse med folkevandringen fra Kaukasus til Skandinavien. Evnen til at tåle laktose er formentlig en af de sidste evolutionære begivenheder, der er sket i menneskets udvikling, og den gør os til noget helt unikt blandt pattedyrene, siger Jesper Troelsen.

Resten af verden undgår mælk

Når resten af verden ikke generes af symptomer på laktoseintolerance − til trods for at stort set ingen kan tåle mælk − skyldes det ifølge professoren, at det ikke er ’normalt’ at drikke mælk efter amningsperioden.

− De fleste laktoseintolerante kan tåle en vis mængde laktose, omkring en til to deciliter mælk, uden af få symptomer. Syditalienerne spiser f.eks. ost og drikker måske en enkelt cappuccino uden at få problemer. Men som udgangspunkt drikker resten af verdens voksne ikke mælk, når de når over en vis alder. Drikkemælk, som har det allerhøjeste indhold af laktose, er noget, der primært forbindes med babyer eller helt små børn, siger han.

Med få undtagelser

Professor Jesper Troelsen fortæller dog, at evnen til at tåle laktose og dermed mælk også findes blandt visse stammer i Afrika og Arabien − hvor 90 procent af den voksne befolkning ellers er laktoseintolerante.

− Masaierne, nogle nomader og visse stammer i Etiopien og Somalia tåler faktisk også mælk hele livet. Det har muligvis på grund af deres fåre-, gede- og dromedarhold været en fordel at kunne fordøje mælk hele livet. Men igen, det genetisk ’normale’ er, at evnen til at tåle laktose ophører efter børneårene.

 

Der kan testes for intolerance

De fleste voksne i verden tåler ikke mælk, men det gør deres børn − til at begynde med.

De fleste af verdens knapt 7 mia. mennesker tåler ikke mælk. De er laktoseintolerante. Men det gælder ikke deres børn. Tværtimod. De er designet til at drikke mælk de første år af deres liv. Præcis som alle andre pattedyr, forklarer Jesper Troelsen, professor i medicinal biologi.

− Det genetisk normale er, at alle børn tåler mælk til at begynde med. Men børnene holder op med at kunne nedbryde laktose i større mængder efter en tid. Der bliver så at sige slukket for enzymet laktase, og det er sandsynligvis naturens måde at sørge for, at børnene bliver fravænnet modermælken og begynder at spise en anden kost, siger han.

Hos etnisk danske børn vil 95 procent pga. vores genmutation (se side 21) kunne tåle laktose og dermed mælkeprodukter hele livet.

De sidste fem procent vil ifølge overlæge Anders Pærregaard, børneafdelingen på Hvidovere Hospital, tidligst få laktoseintolerance fra 12 års-alderen. Børn med anden etnisk baggrund − og dermed andre gener − kan derimod udvikle laktoseintolerance, fra de er omkring fem år.

Når diagnosen skal stilles

Børn bliver typisk testet med en laktosebelastningstest, hvis man skal undersøge, om de er laktoseintolerante, forklarer han.

− De drikker et glas med opløst laktose og får målt blodsukkeret via mikro-blodprøver fra fingerspidsen fire gange i løbet af den næste time. Hvis der er laktase i tarmen, bliver laktosen spaltet, blodsukkeret stiger, og man kan konkludere, at barnet sandsynligvis ikke er laktoseintolerant.
Voksne får derimod typisk lavet en gentest via en blodprøve, hvis der er mistanke om laktoseintolerance. Men gentesten dur ikke til børn, da man ikke kan se, om laktaseenzymet er slukket, siger Anders Pærregaard.

Laktoseintolerance i en periode

Både store og små børn kan dog få problemer med mælk i en periode.

− ’Sekundær laktoseintolerance’ er sekundær til sygdom i tyndtarmen og skyldes, at tarmtrevlerne på tarmens inderside skrumper ind. Det får aktiviteten af laktase til at aftage. Hos børn ses det typisk i tilslutning til ubehandlet cøliaki − glutenintolerance − men er ikke noget problem, når barnet kommer på glutenfri diæt, siger Anders Pærregaard.

 

Mælkefri kræver lægeerklæring

Forældre, der mener, at deres barn ikke tåler mælk, får kostvejledning i institutionen, men en mælkefri diæt forudsætter en lægeerklæring.

I den integrerede institution Elverhuset i Høje Tåstrup er klinisk diætist Christina Ishøy ansat som økonoma og laver mad til vuggestuens 42 børn. Samtidigt fungerer hun som kostfaglig sparringspartner for institutionens pædagoger og forældre.

− Vi møder forældre, der har læst bøgerne fra Kernesund Familie (om alternative veje til sundhed, red.), er veganere eller allergikere og nu ønsker en mælkefri kost til deres vuggestuebarn. Holdningen her i institutionen er, at det ønske vil vi meget gerne imødekomme − og det vil vi i øvrigt, uanset om det er æg, mælk, gluten, tomater, peanuts eller andet, der ikke skal i maden − for vi både kan og skal håndtere diætmad. Vi skal bare have en lægeerklæring på det, siger Christina Ishøy.

Hun forklarer, at institutionens insisteren på en lægeerklæring er til alle parters bedste.

− Kostfaglige skal ikke krydse grænsen, kun en læge kan afgøre, om et barn skal have en anden kost på grund af sit helbred. En lægeerklæring er forhåbentlig også med til at forhindre forældrene i at selvbehandle, og det kommer barnet til gode. Samtidig kan det pædagogiske personale være sikker på at kunne hente relevant faglig ekspertise på emner, der vedrører børnenes kost og sundhed, siger Christina Ishøy.

Hun understreger, at det selvfølgelig altid står Elverhusets forældre frit for at give deres barn mad med hjemmefra. Men institutionens madordning skal forældrene dog stadig betale til, medmindre de har en erklæring fra en børnelæge.

Når forældre henvender sig med spørgsmål vedrørende maden i Elverhuset, taler de først med pædagogerne og siden med Christina Ishøy.

− Jeg har selv haft et barn, der havde sekundær laktoseintolerance og i øvrigt også et ’ørebarn’. Så jeg kender forældrenes frustrationer. Men som klinisk diætist forsøger jeg at formidle til forældrene, at små børn er i vækst og har brug for optimal næring for at tage på og udvikle sig normalt. Det betyder, at de skal have nok energi, fedt, kalk og B-vitamin. Her er mælken ideel, så man skal være bevist om, hvad man gør, og hvad man sætter i stedet, hvis mælken skal væk, siger hun.

Christina Ishøy følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mælkeindtag.

− Når det kommer til alternativer til mælk, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man undgår større mængder sojadrik til børn under to år, fordi hverken de kort- eller langsigtede virkninger er afklaret. Så det gør jeg også. Jeg ville i stedet vælge de laktosefri mælkeprodukter, forudsat at det er i orden med lægen.

 

FAKTA

 

Laktose

• mælkens kulhydrat (mælkesukker)
• findes i mælk og mælkeprodukter fra alle landpattedyr
• findes i størst mængde i drikkemælk, mindre i surmælk og mindst i oste

Læs mere

www.diaetistforum.dk
− under temaer: laktoseintolerance

www.foedevareallergi.dk
− overfølsomhed overfor mælkesukker

Vestergaard EM, Troelsen J, Lange A.: Laktoseintolerans. Gentest forenkler og forbedrer diagnostikken

Jørgensen MK, Davidsen B, Gerner C, Bathum L.: Diagnosticering af laktoseintolerans hos voksne. Ugeskrift for læger, 2008;170(42)

NIH Consensus Development Program: Lactose intolerance and health. Evidence report nr. 192, 2010.

Konsensusrapport
consensus.nih.gov/2010/lactosestatement.htm

 

 

FAKTA

Laktoseintolerance

• skyldes et lavt eller intet indhold af enzymet laktase i tyndtarmen. Laktosen spaltes ikke, men fortsætter ufordøjet over i tyktarmen, hvor den nedbrydes af tarmens bakterier, f.eks. mælkesyrebakterier. De omdanner laktosen til mælkesyre, kortkædede fedtsyrer og forskellige gasarter, som er årsag til mavesmerter, oppustethed, diarré eller kvalme.
• kan være forbigående og forårsaget af en infektion eller andre tarmsygdomme som f.eks. cøliaki.
• er ikke det samme som mælkeallergi, der skyldes en allergisk reaktion på mælkens protein. 
• er ubehageligt, men ufarligt

Laktoseintolerante

• er hovedparten af voksne i verden
• er fem procent af alle danskerne
• tåler som regel noget mælk og de fleste oste − mængden er individuel
• er ikke små børn, da de er genetisk indrettede til at tåle laktose og dermed mælk, ikke mindst modermælk, der har et meget højt indhold af laktose
• kan forsøge gradvist at vænne tarmens mikroflora til at nedbryde laktosen
• skal finde andre kilder til kalk og D-vitamin, hvis kosten er mælkefri

Laktosefri

• betyder, at laktosen er spaltet på forhånd ved at tilsætte laktase til mælken
• mælkeprodukter som mælk, yoghurt, kakaomælk m.m. kan købes i alle dagligvarebutikker
• kan man gøre mælken ved at tilsætte enzymet laktase. Enzymet fås på apoteket. Eller
• man kan spise kapsler med laktase sammen med måltidet