Når sundhed bliver en opgave for hele kommunen

Af Signe Kierkegaard Cain, journalist

Pædagoger skal tænke børnenes sundhed ind i det pædagogiske arbejde. Medarbejdere på bosteder skal inddrage brugerne i madlavning. Og også ansatte i ældreplejen får i stigende grad sundhedsfremme som arbejdsopgave. Sundhedsstyrelsen udsendte i løbet af 2012 og 2013 i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde, og med dem er professionsbachelorer i ernæring og sundheds fagområde i disse år på vej ud i alle hjørner af det kommunale arbejde.

I praksis betyder pakkerne, at sundhedsfremme i langt højere grad end tidligere tænkes ind i arbejdet i alle kommunens forvaltninger. Pædagogen, hjemmehjælperen og mange andre af kommunens ansatte skal i det daglige forebygge ved at integrere viden om kost, motion, alkohol og så videre i deres øvrige opgaver. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed spiller via deres jobs som for eksempel kostkonsulenter, kliniske diætister, forebyggelsesvejledere og sundhedskonsulenter en afgørende rolle i forhold til at klæde kommunens øvrige ansatte på til det forebyggende arbejde. Særligt i forbindelse med de to forebyggelsespakker ’Mad og måltider’ og ’Overvægt’.

”Professionsbachelorer i ernæring og sundhed har den styrke, at deres viden er evidensbaseret, og de ved, hvilke indsatser, der virker. De kan for eksempel hjælpe med at rydde ud i nogle af de myter, der er i medierne, om kost, ernæring og vægttab. De skaber kvalitet og er med til at professionalisere kommunens indsats i forhold til mad, måltider og overvægt,” siger Karen Karlsson Eriksen, der er konsulent i ’Center for Forebyggelse i praksis’ i KL. Hun peger også på, at professionsbachelorerne har en styrke i forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne, fordi de både kan gøre en stor indsats ved at formidle viden til kommunens frontmedarbejdere og ved at bidrage på det strategiske plan over for politikere og kommunale ledere.

Tre indsatsområder

Hver forebyggelsespakke indeholder en række anbefalinger, og i forebyggelsespakken ’Mad og Måltider’, der blev udgivet i november 2012, anbefales blandt andet handleplaner for mad i daginstitutioner og ældrepleje, etablering af skolemadsordninger, forebyggende hjemmebesøg hos ældre og undervisning i mad og måltider på skoler.

Da implementeringen af forebyggelsespakken ’Mad og måltider’ i 2013 blev kortlagt, fremgik det, at kommunerne i stor udstrækning havde handlingsplaner for arbejdet med mad og måltider i dagplejen (56 %), i daginstitutioner (56 %) og i pleje- og aktivitetscentre (53 %). Til gengæld havde en noget mindre andel handlingsplaner for idrætshaller (10 %) og botilbud og væresteder (16 %). I samme kortlægning angav 42 % af kommunerne, at alle eller næsten alle kommunale dagsinstitutioner havde fokus på at fremme børns viden om og glæden ved madlavning, smag og sunde måltider.

Forebyggelsespakken ’Overvægt’ blev udgivet i 2013. Her blev der blandt andet anbefalet forebyggelse af overvægt, men også forebyggelse af mobning og stigmatisering på grund af overvægt. Derudover peges der blandt andet på tilbud til både børn og voksne med moderat overvægt og information om risikoen for at tage på, når man stopper med at ryge.

En kortlægning fra 2014 viste blandt andet, at 44 % af kommunerne har et forebyggelsestilbud om overvægt rettet mod familier, der har førskolebørn med moderat overvægt, mens 71 % har et tilbud til skolebørn. Desuden fremgår det, at halvdelen af kommunerne benytter sig af forebyggende hjemmebesøg til opsporing af overvægt blandt ældre.

I kortlægningen blev der også spurgt til kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne generelt. Svarene viste, at kommunerne på næsten alle parametre er kommet længere i arbejdet, end de var i den tilsvarende undersøgelse i 2013 og har fået flere erfaringer med pakkerne. For eksempel vurderer 51 % af kommunerne i 2014, at forebyggelsespakkerne i høj grad kan være med til at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen, mens det tilsvarende tal i 2013 var 38 %.

Skal passe ind i det daglige arbejde

Dorte Sørensen, der er sundhedskonsulent i Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune, oplever, at der generelt er blevet taget godt imod forebyggelsespakkerne i kommunen. Men det er afgørende, at implementeringen af pakkerne bliver en integreret del af medarbejdernes arbejde, understreger hun: ”Vi har snakket meget om, at de anbefalinger, der ligger i forebyggelsespakkerne, ikke skal være mål i sig selv, men en del af det arbejde, man i øvrigt laver ude i kommunen. De skal helst ikke blive en ekstra opgave.” Dorte Sørensen er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og har en master i sundhedspædagogik. Hun er med til at formidle indholdet i forebyggelsespakkerne til alle de involverede forvaltninger i Gladsaxe Kommune. ”Vi ser på, hvilke af pakkernes anbefalinger, der er relevante for den enkelte forvaltning. Og så har vi kortlagt, hvilke af anbefalingerne, vi allerede lever op til, og hvad vi skal gøre fremadrettet,” fortæller hun.

I Gladsaxe Kommune er der madordning i alle daginstitutioner, og alle skoler har en kantine med fælles retningslinjer. Derfor har man også allerede været igennem en omstilling – for eksempel i forhold til pædagogernes syn på maden i vuggestuer og børnehaver: ”Da vi indførte madordningen i 2009, var pædagogerne bekymrede for, om det ville være skidt for børnene, at de ikke længere fik en hilsen med hjemmefra i form af madpakken. Og de frygtede, at madordningen ville tage tid fra det pædagogiske arbejde. Det er der så blevet arbejdet med, og i dag giver pædagogerne udtryk for, at det giver mening med madordning, fordi der med det fælles måltid kan arbejdes så meget med dannelse”. Dorte Sørensen fortæller dog også, at det på skoleområdet nogle gange opleves som en ekstra opgave, når sundhed skal tænkes ind i det daglige arbejde. ”Især lige nu, hvor de også står med en skolereform, så kan det opleves som en belastning. Og nogle gange er det da også nødvendigt at gradbøje Sundhedsstyrelsens syn på sundhed en smule, for forebyggelsen skal understøtte den måde, man arbejder på en forvejen.”

På tværs i kommunen

Også Dorte Sørensen peger på, at professionsbachelorer i ernæring og sundhed spiller en stor rolle i forhold til at tænke forebyggelse ind i på tværs af forvaltninger. ”Det er rigtig vigtigt, at de kender anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er afgørende for dialogen mellem forskellige faggrupper. Deres opgave er i høj grad at sætte sig ind i, hvad deres kolleger med andre faglige baggrunde har brug for at vide, så arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme bedst muligt understøtter den kerneopgave, de øvrige medarbejdere ellers har,” siger Dorte Sørensen. Hun oplever, at arbejdet med forebyggelsespakkerne er med til at øge respekten for professionsbachelorers fagområde, men samtidig kan det nogle gange være en udfordring at være den, der skal sprede budskabet: ”Det er ikke altid, at medarbejderne i den afdeling, man kommer ud i, synes det er vigtig. Det kan for eksempel være en døgninstitution, hvor man har fokus på, at de unge bliver stoffri, og så synes man ikke, at maden og ernæring ikke så vigtigt. Der er nogle holdningsmæssige barrierer, hvor det er rigtig vigtigt at respektere den enkeltes arbejde og ikke trække forebyggelsesindsatsen ned over hovedet på folk. Derfor er det også rigtig vigtigt at komme ud og tale med medarbejdere i forvaltningerne, så man kan nedbryde de barrierer,” siger Dorte Sørensen.

Det kan være en kæmpe opgave at få frontpersonalet til at ændre praksis. Det siger også Karen Karlsson Eriksen fra KL: ”Der skal en holdningsændring til, når medarbejdere på alle fagområder skal til at have en professionel tilgang til maden og ikke tage deres personlige erfaringer og holdninger til kost og ernæring med på arbejde,” siger hun. Det handler også om at forstå, at man som medarbejder generelt kan spille en stor rolle for de valg, borgeren træffer i forhold til sundhed.

”Vi kan se, at kommunernes kapacitet i forhold til at arbejde med pakkerne afhænger meget af, om medarbejderne kan se værdien – og det gælder både på et politisk niveau og ude hos de medarbejdere, der skal implementere dem i praksis,” siger Karen Karlsson Eriksen. Hun understreger, at implementeringen af pakkerne i høj grad er en øvelse i at nedbryde siloer: ”At arbejde med sundhedsfremme går på tværs af forvaltningerne, og man skal dele ansvaret. Nogle gange hører en anbefaling i en forebyggelsespakke måske naturligt hjemme i en forvaltning, men skal i praksis udføres i en anden. Det handler om en fælles forståelse og respekt for hinandens fagligheder og for, at arbejdet med sundhedsfremme går på tværs af forvaltninger.”

 

Læs også

De færreste kommuner har en konsistent mad- og måltidspolitik, og det er et problem, mener fødevareminister Dan Jørgensen (S), der er åben for at forpligte alle kommuner til at formulere og følge en måltidsstrategi og til at ansætte en måltidschef på direktørniveau. En fremragende ide, mener Kost & Ernæringsforbundet, der stillede forslaget for godt ti år siden. Det samme mener de kommunale måltidschefer, som allerede findes. Læs artiklen Ansæt flere mad- og måltidschefer

 

Center for Forebyggelse i praksis

I 2013 blev Center for Forebyggelse i praksis etableret i KL efter bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Centret har til formål at hjælpe kommunerne med implementeringen af forebyggelsespakkerne i perioden 2013-15. Centret skal bidrage til, at flere kommuner implementerer og forankrer forebyggelsespakkerne, således at der skabes større ensartethed og højere kvalitet i kommunernes samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats.

http://www.kl.dk/forebyggelseipraksis

Forebyggelsespakkerne

Forebyggelsespakker udgivet i juni 2012:

  • Seksuel Sundhed
  • Alkohol
  • Fysisk aktivitet
  • Mental sundhed
  • Tobak

Forebyggelsespakker udgivet i november 2012:

  • Mad og måltider
  • Hygiejne
  • Solbeskyttelse
  • Indeklima i skoler

Forebyggelsespakker udgivet i 2013:

  • Overvægt
  • Stoffer 

 

Referencer

’Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, 2013’
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/forebyggelsespakker_kortl%C3%A6gnin...

’Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Midtvejsrapport, 2014’
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/46ACCC2A41F84F5285C6...

Forebyggelsespakke ’Mad og måltider’
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2014/02feb/ForebygpkMadMaaltider.pdf

Forebyggelsespakke ’Overvægt’
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/06jun/ForebygPk/Overvaegt.pdf