Relateret indhold

Fagbladsartikel 05/02/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 05/02/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 21/02/2020 Dialogen er lang
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 1-2020

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Næring til læring

  • Sanne Hansen  [ TEKST ] Fødevarestyrelsen [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Fødevarestyrelsen [ FOTO ]

Fornylig udgav Fødevarestyrelsens en ny måltidsguide til skoleområdet. Materialet er del af en større satsning fra Fødevarestyrelsen, der også omfatter en guide til ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Guiderne suppleres af et måltidsmærke, som de institutioner, der lever op til anbefalingerne, kan brande sig med. Og hensigten med de nye anbefalinger er at forenkle.

− Vores anbefalinger skal ud at leve. De tidligere anbefalinger (nøglehullet på spisesteder, red.) havde en kompleksitet, der gjorde, at de ikke blev brugt i fornødent omfang. I de nye guides skal man ikke regne. Der kommunikeres på en nemmere og mere intuitiv måde, så det forhåbentlig bliver lystbetonet at arbejde med, forklarer Morten Andersen, der er sektionschef i Fødevarestyrelsen.

Det ernæringsmæssige er selvfølgelig på plads i den nye skolemadsguide, men i stedet for at finde lommeregneren frem skal de madprofessionelle arbejde med hyppigheder og andele. Når maden for eksempel skal indeholde en tredjedel grønt, kan det vurderes visuelt − eller maden kan vejes.

Sundhed for store og små

Guiden er udviklet i et tæt samarbejde med DTU Fødevareinstituttet, der forud for udarbejdelsen undersøgte, hvad udbuddet i skolemadsordningerne betyder for elevernes kostvalg. Her viste det sig, at andelen af børn, der købte fuldkornsprodukter, steg fra 56 til 78 procent, når disse produkter var mere tilgængelige. Ud over det ernæringsmæssige har Fødevarestyrelsen et ønske om at modvirke sociale skævheder i sundhed med den nye guide.

− Der er en klar tendens til, at kostvanerne hos kortuddannede og deres børn ligger længere væk fra kostrådene end hos dem med en længere uddannelse. I den kontekst giver skolemaden god mening, og også at vi har nogle anbefalinger til skolen. Derudover ved vi, at andelen af børn, der følger anbefalingerne, falder i takt med alderen. Blandt de 15-17-årige er der gennemsnitligt kun én i hver klasse, der spiser efter frugt- og grøntanbefalingerne. Vi skal have fat i de unge ved at lave så lækker mad, at de ikke forlader skolen for at spise, siger Morten Andersen.

Sundhed er mere end mad

Fødevarestyrelsen er i gang med at udbrede kendskabet til det nye Måltidsmærke. Ud over det ernæringsmæssige sender Fødevarestyrelsen også i guiden et signal om, at hele scenen omkring maden har betydning for, om den bliver spist.

− Vi opfordrer beslutningstagere på skoler og i kommuner til se på, hvordan man kan gøre det. For maden er kun sund, hvis den kommer ned i maven. Det er vigtigt at stå på to ben. Det handler både om maden og rammerne om måltidet. Er der tid nok til at spise? Appellerer omgivelserne? Har man mulighed for at involvere eleverne? Kan vi bruge måltidet pædagogisk? Det er en multifaktorindsats, der skal til, siger Morten Andersen.

Selvom rammer og involvering ligger Fødevarestyrelsen på sinde, bliver det ikke hovedemnet for de seminarer, der holdes om det nye materiale. Her er det arbejdet med Måltidsmærket, der har første prioritet.

− Vi VIL gerne snakke om det andet også. Det kommer, når der er ressourcer til det, og når evidensen for, hvordan man mest effektivt arbejder med rammerne, er endegyldigt på plads, forklarer Morten Andersen.

FAKTA
 

Måltidet er mere end mad

• Måltidet tager tid
• Måltidet styrker engagement
• Måltidet giver plads til hygge
• Måltidet rummer forbilleder
• Måltidet er et fælles projekt

Kilde: Fødevarestyrelsen

Guide til sundere mad i skolen
www.altomkost.dk − søg på titlen

Måltidsmærket
www.måltidsmærket.dk 

 

SYNSPUNKT
 

Ansvaret er forældrenes

Undervisningsminister Merete Riisager (LA)

Undervisningsministeren har ikke haft tid til at deltage i et interview om skolemad, regeringens holdning til den sociale ulighed i sundhed og den nye måltidsguide fra Fødevarestyrelsen, som omtales i artiklen Næring til læring, men hun har sendt en kort, skriftlig kommentar:

− Jeg mener grundlæggende, det er forældrenes ansvar at sikre, at børn får den kost, de har behov for.

− Det er da også op til de enkelte skoler og kommuner at beslutte, om de vil servere mad for eleverne. Måltidsguiden er et fint redskab til de skoler og SFO’er, der lokalt har besluttet at servere mad for eleverne. Samtidig giver Måltidsmærket forældrene mulighed for at se, hvilke skoler der gør noget ekstra ud af maden. Det er positivt.