Relateret indhold

Nana Toft   [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Mindre portioner skal være en ny normal
Anders Nedergaard    [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Grønne proteiner
Sanne Hansen   [ TEKST ] Henrik Frydkjær   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Snit med omtanke

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Næring til læring

  • Sanne Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

På Lystruphave Efterskole er det ikke et særsyn, at en lærer kommer listende ud i køkkenet med en elev, der sad og hang i undervisningen. For måske hjælper det at blive tanket op med noget mad. Lystruphave er en specialefterskole, der retter sig mod normaltbegavede unge ord- eller talblinde og elever med koncentrationsproblemer. Og alle faggrupper på skolen er enige om, at sund kost er en forudsætning for at kunne arbejde med problemerne. Derfor er tilgængelighed et nøgleord i stedets kostpolitik. I køkkenet er der altid en grovbolle eller frugt at få − også uden for de mange måltider og mellemmåltider. Om aftenen kan sultne drenge i voksealderen gå med en lærer i køkkenet og spise en skudefuld havregryn.

Sund mad til hunde − og børn

− Hvis man er sulten, finder hjernen på noget. Det kan let blive til noget med sukker for vores unge mennesker. I stedet hjælper vi dem med ordentlig mad, forklarer køkkenleder Else Krog. Hun har været ansat på Lystruphave siden 2010 efter mange års forskellige ansættelser inden for ældreområdet, hvor pædagogik og tanker om det hele menneske ofte spillede en rolle. Og disse værdier vægtes også på Lystruphave. Else Krog er ‘skolemor’. det vil sige, at hun tager sig af medicin og sygdom hos de unge. Det bringer hende tæt på eleverne, og det er hun også i køkkenet. Her har et hold på tre elever på skift køkkentjans en uge ad gangen på fuld tid. Det giver basis for at lære om sunde valg − både i teori og praksis.

− Forståelsen for sund mad kommer nogle gange af at arbejde med den. Det gør eleverne bevidste om sund livsstil, og det tager noget af ‘det mystiske’ væk, forklarer Else Krog, der også står for den teoretiske del.

− Nogle gange lægger jeg ud med at spørge, om de har hund, og hvilket hundefoder de så giver hunden og hvorfor. De har alle sammen en forståelse for, at deres hund skal have det bedste. Og så er vi automatisk inde på at tale om sundhed. Det vigtigste er at engagere dem i snakken. Få en dialog i gang − og opleve, at de kommer med modspørgsmål, hvis de for eksempel kan se, at skolen heller ikke altid efterlever det ideelle. I weekenden er vi jo bare ‘familien Danmark’ og kan måske godt finde på at spise burgere.

Et kærligt opsyn

Selvom der er plads til udsving, er kostpolitikken højt prioriteret. Eleverne har brug for det bedste udgangspunkt, siger Else Krog.

− Mange af dem har tidligere lidt nederlag, og de fortæller, at det bedste ved efterskolen er, at de andre også har svært ved at læse og regne. Her behøver de ikke at forklare sig. Det giver en følelse af ligeværd.

Og derfor hviler der kærlige øjne på eleverne i forhold til, hvordan de ernærer sig.

− Vi kan se, at børn med ADHD får problemer med koncentrationen, hvis de ikke spiser ‘ordentlig’ mad. Og vi snakker med dem om, at når de bliver trætte, får de sværere ved at klare kammeratskabet, som er så vigtigt for dem. Nogle mangler appetit på grund af den medicin, de tager. Dem opfordrer vi til at spise morgenmad, inden de tager medicinen.

At give noget videre

Mette Kirk er professionsbachelor i kost og ernæring med speciale i human ernæring. Hun har arbejdet på Lystruphave siden 2017 og kendte på forhånd efterskoleverdenen blandt andet fra en tidligere ansættelse på Gødvad Efterskole, hvor hun var lærer på køkkenlinjen for elever med særlige behov og lavede mad sammen med eleverne.

På Lystruphave synes hun, at hendes faglighed bliver udvidet i og med, at hun er med i en langt større produktion af mad.

− Man får det ind under huden på en helt anden måde her, når man har fra kl. 8 til 12.30 og skal producere mad til 120. Jeg må sige til mig selv: “OK − det kan jeg godt”! Jeg tror, vi havde under 34 timer i køkkenet under uddannelsen, så det er et scoop for mig at få den erfaring med, siger hun.

I køkkenet har hun især ansvar for diæter og metodeudvikling. Og så er hun elevansvarlig. Det er hende, der sammensætter køkkenholdene, hvilket i starten af skoleåret sker lidt på bar bund, men senere kan være en vigtig del af planlægningen.

− Det kan være et puslespil, og jeg går op i, hvem der passer sammen, så samarbejdet bliver bedst muligt, fortæller Mette Kirk. I produktionen med eleverne er der fart på − men også tid til at vende holdninger:

− Jeg holder af, når man giver noget fra sig til eleverne, og de lykkes i madlavningen. Jeg har en underviser i maven fra tidligere jobs og synes, at det er sjovt at diskutere med eleverne, når de f.eks. kommer med holdninger om, at det kun er kvinder, der laver mad, og at snakke sig ind på, at uanset om man vil være arkitekt eller klejnsmed, så er mad noget, vi alle sammen skal have. Det giver nogle gode snakke, konstaterer hun.

Læringsstile i køkkenet

I køkkenet er der højt til loftet på flere måder. Foruden Mette Kirk og Else Krog tæller kollegerne også en husassistent, og de deltager alle tre i det tværfaglige samarbejde om undervisningen, er med til personalemøder og får supervision. På den måde får de også fyldt ny viden på i forhold til det pædagogiske arbejde.

− Hver branche har jo sit sprog. Da jeg startede på Lystruphave, var ord som ‘anerkendende tilgang’ nærmest russisk for mig. Men ikke længere, siger Else Krog. Og den tætte kontakt med det øvrige personale og den faglige udveksling, vi har, gør, at vores arbejde i køkkenet fungerer bedre og bedre, forklarer Else Krog. For eksempel har undervisning og snakke om elevernes forskellige måder at lære på ført til, at der i dag er høje stole i køkkenet, som kan bruges under arbejdet − opvasken dog undtaget.

− Vi hørte, at nogle elever lærer bedst, hvis de sidder i en sækkestol. Det går ikke i køkkenet, men gav mig ideen til de høje stole, og det fungerer rigtig godt. Også fordi det tit er en udfordring for de unge mennesker at stå op så mange timer.

Et sted er linjen dog uden hensyn til individuelle ønsker. Køkkenet er mobilfri zone.

− Der var der nogle, der gerne ville høre musik, mens de arbejdede. Men det er vi kommet frem til er NO-GO. For det går ud over kontakten. Og det er SÅ vigtigt, at vi får snakket sammen!

Fire hurtige om sund mad og læring
 

Et særligt aftryk på en elev
Else Krog: Vi havde en elev, der ikke ville gå her, når han ikke kunne få sukker på sin morgenmad. Og hans forældre syntes også, at det var for galt. Men han kom overens med det, og valgte at være her i to år. Når han besøger os, siger han stadig: “Jeg fik lært at spise ordentlig morgenmad”.

En succes
Else Krog: Nogle af vores elever har haft en ustabil skolegang og har ikke gode vaner. Det er en succes, når vi får dem til at spise ordentligt. Mange kommer tilbage og synes, at der var noget, der vendte for dem på Lystruphave − maden er en del af det.

En udfordring
Mette Kirk: Den ugentlige vegetardag er en udfordring. Klimabevidstheden har ikke nået vores elevgruppe endnu. For nogen er det helt vildt at spise et måltid uden kød. Men de vænner sig til det. Og vi er enige om at lave retterne flere gange på et år, så de bliver trygge ved dem. For eksempel er jeg glad for en salat med arabiske rødder − og nu kommer flere og spørger efter opskriften.

En sjov situation
Mette Kirk: Jeg havde en dag min niece til at give en hånd med i køkkenet. Vores elever er jo ord- og talblinde, og en pige skulle varme pitabrød i ovnen. Jeg foreslog hende at lægge 15 på hver plade. “Hvor mange hænder er det”, spurgte hun. Og jeg svarede “tre” uden at tænke nærmere over det. Efterfølgende måtte jeg forklare min måbende niece, hvad det gik ud på. Vi griber små udfordringer an på en helt anden måde end normalt.

 

Fagbladet besøger fire skoler, hvor mad og måltider prioriteres højt. Denne gang Lystruphave Efterskole, hvor sund mad er et vigtigt fundament for læring.

Se tidligere:
Vallekilde Højskole i nr. 11/2019
Livsstilhøjskole Ubberup i nr. 2/2020