NCP udvikles internationalt

NCP er udarbejdet af de amerikanske diætister og diætistforeningen, AND (Association of Nutrition and Dietetics), men er efterhånden udbredt til store dele af verden.  Det betyder, at NCP terminologien er oversat -  indtil videre til svensk, tysk (Schweiz), fransk (Canada), norsk og dansk. Og flere lande er i gang. Det gælder f.eks. Brasilien. Andre lande som Australien og Irland bruger den amerikanske version.

Over hele verden er diætister interesserede i NCP (– og diætister dækker i den sammenhæng alle specialelinjer på PBES uddannelsen) og AND har sammensat en gruppe af ’NCP ressourcepersoner’ med repræsentanter fra mange af disse lande. En del af deres opgave er at opdatere den internationale del af eNCPT hjemmesiden.

Især de svenske diætister er langt fremme i arbejdet med NCP, og var nogle af de første til at oversætte terminologien. Uppsala Universitet og Elin Lövestam er i gang med at undersøge implementeringen af NCP verden over.

Kilde