NCP ved ældre og ernæring

  • Jens Ole er en fiktiv person og det er ikke Jens Ole på billedet
    Jens Ole er en fiktiv person og det er ikke Jens Ole på billedet. Foto: Peter Sørensen

Jens-Ole er 79 år. Han bor i et 1-plans ældrevenligt rækkehus og har klaret sig uden hjælp indtil for 3 måneder siden, hvor han mistede sin hustru.

Han har lige haft hjemmesygeplejerske til hjælp med medicindosering, og hun synes han ser ud til at have tabt sig. Jens-Ole fortæller selv, at appetitten ikke er den samme når han spiser alene, og at det altid er hans hustru, der har stået for madlavning. Han spiser derfor mest rugbrødsmadder, havregrød og færdigretter. Det er også svært at huske at drikke, fortæller Jens-Ole. Han føler ikke tørst.

I Jens-Oles kommune er der ansat en professionsbachelor i ernæring og sundhed til at udarbejde ernæringsplaner til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hun kommer på besøg og spørger til Jens-Oles hverdagsliv, hans daglige kost og fysiske tilstand. Sammen udarbejder de en plan der kan virke for ham.

Der er flere data end der er anvendt i eksemplet. Eksempelvis fortæller Jens-Ole at han har sine egne tænder og ikke har problemer med at tykke eller synke.

I eksemplet nedenfor er Jens Oles data anvendt i forhold til NCP:

Ernæringsudredning

KOST- OG ERNÆRINGSRELATERET ANAMNESE:
Indtag af fødevarer og næringsstoffer: borgeren indtager ca. 50 % af sin vanlige kost, og opnår ca. 50 % af energibehov og 30 % af proteinbehov.

Væskeindtag: Der indtages ca. 500 ml væske (1 kop kaffe, 1 glas letmælk, 1 glas vand).

Måltidsmønster: Der spises 3 små måltider dagligt (primært brød med ost eller pålæg, ingen fedtstof).
Fødevare- og næringsstofadministration: borgeren tager ikke særlige hensyn, men spiser det der er nemt. Spiser oftest alene.
Viden/ overbevisning/ indstilling: mad er for at overleve, ikke interesse for det eller særlige præferencer.
Faktorer der påvirker adgang til fødevarer: borgerens børn handler for ham, der er for langt til selv at gå.
Fysisk aktivitet og funktionsevne: kan selv spise, men ikke selv lave mad og glemmer indimellem at spise.

ANTROPOMETRISKE MÅLINGER

Vægt: 69 kg. Højde: 170 cm. BMI: 23,9. Sædvanlig vægt: ca. 75 kg. Vægttab: 6 kg/ 8 % på 3 måneder.

BIOKEMISKE DATA: ikke tilgængelig

ERNÆRINGSFOKUSEREDE FYSISKE FUND

Ekstremiteter, muskler og knogler: tøj sidder mere løst, tab af muskelmasse og fedtmasse.

Fordøjelsessystemet: nedsat appetit.

KLIENTANAMNESE

Personlige informationer: Mand, 79 år. Familieforhold: Enkemand, 2 børn, 3 børnebørn, bor i nærheden, hjælper med at handle en gang om ugen. Mobilitet: sværere at komme omkring.
Sygdomshistorie: behandles for hypertension, slidgigt, svagtseende.
Social anamnese: pensionist, bor alene i ældrebolig, mistet sin hustru for 3 måneder siden.

REFERENCEVÆRDIER
https://kosthåndbogen.dk
http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/personer-med-saerlige-behov/65/
Ernaering og aldring (2002)

Ernæringsdiagnose

De indsamlede data sammenholdes med relevante retningslinjer. Derefter stilles en ernæringsdiagnose, og der udarbejdes en PES-redegørelse.


PES-redegørelse:

  • Insufficient energi- og proteinindtagelse, relateret til mistet appetit pga. sorg, dokumenteret ved vægttab på 8 % over 3 måneder og oplysninger om kostindtag på mindre end 50 % af vanligt (50 % af energiindtag og 30 % af proteinindtag).

  • Insufficient væskeindtagelse, relateret til at borgeren ikke føler tørst, dokumenteret ved et væskeindtag på max. 500 ml dagligt.

  • Utilsigtet vægttab, relateret til mistet appetit pga. sorg, dokumenteret ved vægttab på 8 % på 3 måneder.

  • https://www.kost.dk/kom-i-gang-med-nutrition-care-process

Ernæringsintervention

Terminologien i ernæringsinterventionen består af ernæringsanbefaling, ernæringsundervisning, ernæringsvejledning og koordinering af ernæringsbehandling. Derudover er prioritering mellem ernæringsdiagnoser og målsætning vist, da det også er vigtige elementer.


Prioritering

fokus på sufficient kost- og væskeindtag, hvilket også vil stoppe utilsigtet vægttab.

Ernæringsanbefaling

energi- og proteinrig kost, samt 1500 ml væske dagligt.

Ernæringsundervisning

Indhold: Formål med at øge energi- og proteinindtagelse og sufficient væskeindtagelse, ernæringens betydning for sundhed og sygdom, muligheder for at opnå sufficient energi-, protein- og væskeindtagelse ved hjælp af flere og mere energitætte måltider.

Anbefalede ændringer: Drikke 3 glas sødmælk og 3 glas vand dagligt, få leveret varm mad fra Madservice, berige med fedtstof (smør på brødet, mayonnaise og remoulade som pynt), supplere med 2-3 mellemmåltider dagligt.

Færdigheder: varme retter fra madservice i mikrooven.

Ernæringsvejledning

Health-belief-modellen: Jens-Ole kan mærke at hans almen tilstand er svækket, og han tror, at han vil få det bedre ved at indtage sufficient ernæring. Han tror også,at det er muligt at ændre sine vaner, han har bare ikke haft fokus på at spise, efter at han har mistet sin hustru.

Strategi: Hjælp til løsninger på problemet med at få lavet mad, social støtte ved hjælp af aktiviteter på ældrecenter.

Målsætning

Jens Ole skal opnå sufficient kost- og væskeindtag vha. at følger aftaler. Første delmål er at stoppe vægttab.

Koordinering af ernæringsbehandling

Kontakt til Madservice mhp. opstart af levering af energi- og proteinrige varme retter. Kontakt til søn mhp. vejledning i hvilke fødevarer der er bedst at købe, herunder små, energi- og proteinrige mellemmåltider.

Ernæringsmonitorering og evaluering

For at kunne evaluere effekten af ernæringsinterventionen, er det vigtigt at vide hvad der skal måles på og hvornår målet er opnået. Det gøres ved at udvælge indikatorer og effektmål.


Monitorering af vægt (indikator) mhp. at stoppe vægttab (effektmål).
Monitorering af energi- og proteinindtag (indikator) mhp. at opnår at indtage minimum 75% af behov (effektmål).
Monitorering af samlet kostindtag (indikator) mhp. at borgeren følger aftaler (effektmål).
Monitorering af væskeindtag (indikator) mhp. at indtage min. 1½ l dagligt (effektmål) fordelt med 3 glas sødmælk, 3-4 glas vand, 2 kopper kaffe.