NCP viser det komplekse i at vejlede

NCP kan bruges som værktøj af alle, mener Line Bak Josephsen, klinisk diætist og lektor ved University Collage Sjælland. Og med alle mener hun alle professionsbachelorer på 'sundhedsfremme og diætetik', som er dem, der skal arbejde med diætbehandling.

– Om man vil anvende NCP i det job, man får, er selvfølgelig et valg. Man må indrette sig, som det passer bedst, og beslutte om NCP giver mening. Måske strække modellen og bruge det, der passer til den praksis, man er i, anbefaler Line Bak Josephsen. – Modellen er ny. Og man går jo ikke fra 0-100 på én gang. Start et sted, og læg lag på. Det vil være mit råd. Det er ikke et enten eller. Sådan er der jo ingen modeller, der er − efter min erfaring.

– Det siger jeg, velvidende, at der er delte meninger om, hvor fleksibel modellen er og skal være, og om man kan bruge enkelte elementer løsrevet fra de andre. Hvis man skal sammenligne eller samarbejde med andre f.eks. i en kommune, er man selvfølgelig nødt til at være enige om, hvordan NCP bruges, tilføjer hun.

På uddannelsen har vi brugt NCP som ramme for at integrere forskellige fagelementer i undervisningen af de kliniske diætister. Vi startede med at fokusere på de fire trin, men blev opmærksomme på, at modellen har mere at byde på. Den rummer også den kritiske tænkning og det etiske aspekt, og det gør den oplagt at bruge til at skitsere, hvad det helt overordnet vil sige at arbejde som klinisk diætist: Hvorfor det er vigtigt at kende sundhedsvæsenets opbygning, principperne for den motiverende samtale, det etiske og psykiske aspekt af en vejledning. Det er ikke konkret en del af modellen, men modellen kan være med til at synliggøre, at det er komplekst, men vigtigt at finde sin plads i sundhedssystemet. Og at det ikke er nok alene at skaffe sig klinisk viden og erfaring. 

Fra Kost, ernæring & sundhed 10/2016/Mette Jensen