Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Start selv
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Tænk altid maden med
Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 22/09/2020 Dyrt og i strid med loven at fyre gravid

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Nem adgang til diætister fremmer forebyggelsen

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Tidlig opsporing og målrettet behandling med høj faglighed kan være med til at udskyde diabetes og følgesygdomme hos patienter, der allerede har diabetes. Det er baggrunden for, at den færøske sundhedsminister i 2013 nedsatte en ekspertgruppe til at se på landets diabetesbehandling.

− Dengang var vores eneste mulighed at sende diabetespatienter til ambulatoriet på sygehuset i Torshavn, hvor speciallæger så kunne henvise til en diætist. Det var en omvej, og ekspertgruppen anbefalede da også, at de kliniske diætister kom tættere på patienterne i primærområdet, fortæller Djóni Joensen. Han er privatpraktiserende læge i bygden Koldefjord 20 minutters kørsel fra Torshavn og i øvrigt lægefaglig konsulent i den offentlige sundhedsforsikring Heilsutrygd.

I dag har Heilsutrygd fire kliniske diætister ansat til at tage sig af behandlingen af patienter med type 2-diabetes uden komplikationer. To af dem arbejder i deres egen konsultation i Torshavn og skiftes til hver uge at tage ud til bygder og øer omkring hovedstaden. En tredje diætist dækker den nordlige del af Færøerne, og den sidste er ansat i en halvtidsstilling på den sydligste ø, som ligger forholdsvis afskåret fra den centrale del af landet.

− Vi behandler patienter med diabetes og vejleder dem i diabeteskost: Hvad kan de spise, hvad er det ikke smart at spise for meget af, og hvordan får de langtidsblodsukkerprocenten til at falde, fortæller Anita Højgaard fra konsultationen i Torshavn.

Hun var tidligere ansat i diabetesambulatoriet på Landssygehuset, som stadig tager sig af patienter med følgesygdomme.

− Det går hurtigere for patienterne at komme i behandling hos en diætist, når de praktiserende læger kan henvise direkte til os i modsætning til tidligere, hvor de først skulle omkring ambulatoriet. Vejen til os er kortere, siger Anita Højgaard.

Flere kommer til diætist

Det er stadig de praktiserende læger, som står for den tidlige opsporing af diabetespatienter og andre patienter, der falder ind under ordningen.

− Vi henviser patienter med de diagnoser, som er sat op i ordningen, herunder patienter med prædiabetes. De kom med, da ordningen blev sat i værk i 2015, fortæller Djóni Joensen.

De kliniske diætister behandler også hjertepatienter, laktoseintolerante og patienter med KOL, for højt kolesterol og med komplikationer af overvægt. Også børn med overvægt eller dårlig trivsel, herunder lav vægt, er omfattet af ordningen.

− Med de andre diagnoser i ordningen er vi godt dækket ind i forhold til vores kronisk syge patienter. Behandlingsmulighederne er udvidet meget, og den store gevinst er, at vi rammer rimeligt bredt. Det er især godt, at vi har fået børnene med i diætisternes behandling, for hos børnene får vi allermest gavn af den forebyggende indsats, siger Djóni Joensen.

Anita Højgaard fremhæver også børnene.

− Da jeg var på Landssygehuset, blev børnene indlagt, når de skulle til diætist. Nu kommer vi ud til dem i primærsektoren, hvor der ikke har været diætister før, og vi bliver flittigt brugt. Det betyder, at flere får gavn af vores viden − og at flere børn kender til sund mad.

Diætisterne styrker egenomsorgen

Hverken Heilsutrygd eller diætisterne selv har dokumentation for, at det har ført til færre tilfælde af type 2-diabetes og følgesygdomme, at lægene kan henvise patienterne direkte til diætisterne.

− Vi har ikke været gode til at registrere tal eller evaluere. Men jeg ved fra mine patienter, at de bruger tilbuddet, fordi det er tæt på, hvor de bor, siger Djóni Joensen.

− Selv om vi kun er 50.000 mennesker, har vi tre sygehuse, og der var diætister på alle tre. Men nu, hvor diætisterne kommer ud i bygderne, er transporten for patienterne meget mindre. Færinger kan godt have tre kvarters kørsel til sygehuset, men i dag kan de komme til en diætist på ti minutter, og så kan det være lettere at tage imod tilbuddet. Diætisternes behandling er livsvigtig på sigt, men ikke umiddelbart, så hvis transporten er lang, er der nogle, der vælger behandlingen fra, siger han.

Anita Højgaard har to kolleger, der arbejder i bygderne, og de siger også, at der er flere benytter sig af tilbuddet, fordi diætisten er placeret i lægehusene i lokalområdet.

– Hvis man skal til Torshavn fra vores sydligste ø, må man tage afsted tidligt om morgenen, og man er først hjemme igen sent om aftenen, så det vil være meget mere omstændeligt at komme til behandling.

En af pointerne med ordningen er at forebygge eller fange en begyndende diabetes i opløbet, for det tager længere tid at få komplikationer af type 2-diabetes, når man er velbehandlet, siger Anita Højgaard.

− Vi giver vores viden om diabetes videre til patienterne og vejleder i, hvad der er godt at spise. Målet er at styrke deres egenomsorg og få dem til at tage ansvar for deres sygdom – og det lykkes i mange tilfælde, siger hun.

Mindre ulighed i sundhed

Ordningen skal modvirke ulighed i sundhed og sikre, at alle borgere har mulighed for at tage imod tilbuddet om behandling af en klinisk diætist.

− Vi vil gerne sikre, at ingen skal bruge en hel dag – og måske en dagløn – på at tage til en diætist. Det er en af intentionerne med ordningen, og jeg kan se i mit arbejde, at der er mange flere end tidligere, der kommer til en samtale om kosten, fordi de har den kliniske diætist lige ved hånden, siger den praktiserende læge.

Anita Højgaard ved ikke, om det ligefrem ville afholde nogle fra at komme i behandling, hvis de skulle bruge en dag og en dagløn på at komme til Torshavn, men de ville nok ikke komme så tit.

− Når vi får nye patienter, der har diabetes, kommer de oftere til behandling i begyndelsen af forløbet for at få den nødvendige viden om diabeteskost. Vi har også patienter, der har fået hjælp til at tabe sig, som ønsker at komme jævnligt for at blive vejet, da det hjælper dem til at holde motivationen oppe og forebygger, at de tager på igen. Men de ville ikke bruge en hel dag på det, vurderer hun.

Den nærhed i behandlingen, som hænger sammen med diætisternes tilknytning til almen praksis og lægernes mulighed for at henvise til en diætist i nærheden, kan derfor fremme forebyggelsen af livsstilssygdomme på Færøerne.

FAKTA
 

Børn og voksne henvises fra egen læge til klinisk diætist

Voksne henvises med:

•  Type 2-diabetes
•  Prædiabetes
•  Dyslipidæmi og/eller hjertekarsygdom
•  KOL
•  Underernæring (lavt BMI, utilsigtet vægttab og/eller nedsat appetit på grund af sygdom)
•  Overvægt med komplikationer (BMI >35)
•  Gastroenterologiske problemer

Børn henvises med:

•  Overvægt, BMI over 90 %-percentilen (+2SD)
•  Dårlig trivsel (lavt BMI eller ensformige madvaner)

Henvisningen sendes fra lægen til ‘diætister i primær sektor’ via den elektroniske patientjournal. Diætisterne henviser herefter patienterne til vejledning og behandling i én af syv og altid den nærmeste konsultation. Henvisningen indeholder oplysninger og prøvesvar, der kan støtte behandlingen.

www.heilsutrygd.fo