Netværksrum for kliniske diætister

I dag åbner vi op for netværksrummet for kliniske diætister – et brugerdrevet fagligt netværk med mulighed for faglig sparing.

Er du ikke medlem af Kost & Ernæringsforbundet, kan du tilmelde dig netværksrummet her: www.kost.dk/join

Hvis du allerede er medlem af Kost & Ernæringsforbundet kan du finde netværksrummet her: www.kost.dk/diætistnet (HUSK AT DU SKAL VÆRE LOGGET IND) - og allerede nu begynde at debattere og videns udveksle med andre kliniske diætister.

Vores ambition med netværksrummene for kliniske diætister er, at skabe et fagligt netværk og en platform til videndeling; et sted hvor du, som klinisk diætist, kan lægge din pjece op, dele en artikel, diskutere, spørge - udvikle din personlige viden og faget.

Vi håber på den måde at netværksrummene kan bidrage til at gøre afstanden mellem vejledningskontorerne mindre, styrke det nationale samarbejde, bidrage til fagets udvikling og sætte mere fokus på jeres unikke kompetencer.

Indholdet i netværksrummet for kliniske diætister

Vi har forsøgt at tage udgangspunkt i nogle aktuelle og relevante problemstillinger, og bruge dem som eksempler på hvordan netværksrummene kan bruges. Vi har indledningsvis fokuseret ind på emnerne dysfagi og cancer.

Vi vil løbende blive ved med at facilitere den seneste viden indenfor diætetikkens verden, og sørge for at netværksrummene for de kliniske diætister bliver et levende forum, der bidrager til inspiration i dit arbejde og løfter vores faglighed.

Vi vil også sørge for at omtale spændende arrangementer, der kan have relevans for dig, så du ikke går glip af muligheden for at holde dig ajour med den seneste viden på området, og husk også selv at byde ind.

Vi håber du har lyst til at være med til at løfte diætetikken, helt op i skyerne!