Normalkost

Normalkosten anbefales til alle raske og til patienter der ikke er i ernæringsmæssig truet situation. Og er udgangspunktet for kostplanlægningen for alle over 2 år. Gravide og ammende skal være opmærksom på visse anbefalinger.

Måltidsfordeling

Måltidsfordelingen bør være fordelt på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

  • Morgen 20-25 %
  • Formiddag 5-10 %
  • Middag 25-35 %
  • Eftermiddag 5-10%
  • Aften 25-35%
  • Sen aften 5-10%

Næringsstoffordelingen

  • Kulhydrat 45 – 60 E% med et kostplanlægningsmål på 55 E%
  • Kostfibre 3 g pr MJ eller 25- 35 g pr dag
  • Tilsat sukker max 10 E%
  • Protein 10 - 20 E% med et kostplanlægningsmål på 15 E%
  • Fedt 25 – 40 E% med et kostplanlægningsmål på 30 E%
  • Mættet fedtsyrer 10 E%
  • Monoumættet fedtsyrer 10-20 E%
  • Polyumættet fedtsyrer 5-10 E%
  • Alkohol 5 E%  - alkoholindtaget bør ikke overstige sundhedsstyrelsens  genstandsgrænser

Vitaminer og mineraler

Ved en varieret kost er der som udgangspunkt ikke brug for tilskud af vitaminer og mineraler. Fra brugerundersøgelsen ”Danskernes kostvaner” står det dog klart at danskerne ikke får nok D- vitamin og jern.

Salt

Saltindtaget bør ikke overstige 6 g for kvinder og 7 g for mænd. En nedsættelse til 3 g kan have mange sundhedsfordele.