Nu nærlæser jeg mine lønsedler

43-årige Maibritt Olsen havde gennem fem år en del overarbejde i forbindelse med sit job som kostfagligt eneansvarlig på et jysk plejecenter, før hun blev opmærksom på, at hun havde krav på ‘overarbejdsbetaling’.

− Jeg var ansat i fem år og havde i længere tid haft rigtig mange overarbejdstimer, før jeg fik mistanke om, at jeg fik for lidt for at arbejde over. Det var en kollega, der gjorde mig opmærksom på, at normallønnen skulle ganges med halvanden, når jeg arbejdede over.

Det var Maibritt Olsen ikke klar over. Hun fik kun normaltarif for overarbejde.

Hun kontaktede derfor Kost & Ernæringsforbundet, der bekræftede, at hun havde krav på ekstrabetaling for overarbejde.

Med den besked opsøgte Maibritt Olsen sin leder, men det kom der ikke umiddelbart noget ud af:

− Jeg kunne jo se af mine lønsedler, at jeg ikke fik ekstrabetaling, og tænkte, at jeg vel så måtte have penge til gode. Men min leder afviste pure med den begrundelse, at jeg selv måtte sikre, at min arbejdsuge ikke blev højere, end jeg fik løn for.

Trykket stemning

Efter den besked havde Maibritt Olsen ikke meget lyst til at tage emnet op igen med sin leder, og hun kontaktede derfor Kost & Ernæringsforbundet og bad om hjælp.

− Stemningen var lidt trykket, så jeg ville gerne være 110 procent sikker på, at jeg havde ret til ekstrabetaling, før jeg spurgte min leder igen. Derfor bad jeg forbundet se på mine lønsedler.

Kost & Ernæringsforbundet vurderede, at der var tale om et klart brud på overenskomsten, og at arbejdsgiveren skyldte Maibritt Olsen ekstrabetaling for i alt 78 timers overarbejde. Forbundet gik ind i sagen og kontaktede Maibritt Olsens leder.

− Da min leder blev kontaktet af forbundet, erkendte hun, at der kunne være sket en fejl, og hun lovede at sende dokumentation. Men dokumentationen udeblev, og Kost & Ernæringsforbundet tog derefter min sag videre til forvaltningen i kommunen.

Først da kom der skred i tingene. Kommunen erkendte, at Maibritt Olsen havde ret til flere penge for sit overarbejde, end hun havde fået udbetalt, og accepterede at udbetale de cirka 13.000 kr., hun havde til gode. Plus en godtgørelse på 6.000 kr. for at have fået for lidt udbetalt i flere år.

Bevidst om rettigheder

Efter den afgørelse var Maibritt Olsen spændt på, hvordan hendes leder ville reagere. Men alt har været som før:

− Jeg var lidt spændt på, hvordan stemningen ville være bagefter, men min leder har ikke nævnt det med et ord, og vi samarbejder som hidtil.

Sagen har lært Maibritt Olsen at tjekke sine lønsedler grundigt og med det samme:

− Efter det her læser jeg lønsedlen grundigt igennem hver eneste måned, og hvis der er noget, som ser mærkeligt ud, vil jeg straks kontakte lønkontoret og spørge.

Hun vil også være mere opmærksom på sine rettigheder end tidligere og har lært ikke automatisk at tage en arbejdsgivers ord for pålydende:

− I vores fag er vi nok ret autoritetstro. Jeg havde aldrig selv fået den tanke, at lønnen kunne være forkert. Fremover vil jeg være mindre godtroende, for jeg har lært, at også en offentlig virksomhed kan begå fejl. Og jeg vil sætte mig mere ind i mine rettigheder.

− Så er det rart at vide, at jeg har forbundet i ryggen.

Maibritt Olsen er et opdigtet navn. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.