Nulvækst koster over 250 stillinger

Region Hovedstaden bliver hårdest ramt af konsekvenserne af nulvækst. Samlet set skal kommunerne og regionen skære over 60 kost- og ernæringsfaglige stillinger. Samlet set vil nulvækst betyde i alt 15.500 færre ansatte i kommunerne og 7.000 færre ansatte i regionerne. I staten vil man skulle nedlægge 9.500 stillinger. I alt vil nulvækst - i følge FTFs beregninger koste 32.000 stillinger i den offentlige sektor frem mod 2020. (Se mere på Danmarkskortet her.)

Pres os ikke mere

Formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, er ikke overrasket over, at nulvækst fører til nedskæringer. Det er størrelsen på nedskæringerne, der kommer bag på hende.

- Hvis vi ser samlet på lønmodtagerne, så er det store tal. Det er det også på vores område. Det kommer vi i den grad til at kunne mærke. Der er så mange medlemmer, der fortæller mig, at de ikke kan løbe stærkere, og at de i forvejen må gå på kompromis med faglighed, kvalitet og service, siger hun og fortsætter:

- Vi er altså pressede allerede nu. Hårdt. Oveni skal mange dygtige fagfolk med jævne mellemrum lægge ryg til meget, når medierne - og andre med dem - reducerer mad til ældre og patienter til uspiselige måltider. Det kommer oveni politiske krav om dejlig mad, der skal dufte helt ind i plejeboligerne og et fornyet fokus på underernæring, der slet ikke matcher supersygehuse uden produktionskøkkener. Vi gør vores yderste inden for de rammer, vi får. Men vi kan ikke hekse. Der er mere end skåret helt ind til benet nu, lyder advarslen fra formanden.

Nulvækst betyder besparelser

I den politiske debat er et af argumenterne for nulvækst, at det betyder, at velfærden bliver fastholdt på det nuværende niveau. FTFs beregninger viser, at det ikke er korrekt, når man tager højde for, at vi bliver flere og flere borgere i Danmark. I følge FTF skal der tilføres hele 11 mia. kroner til den offentlige sektor for at forblive på det nuværende niveau.

- Hvis man vil have mad og måltider, der behandler, forebygger og danner grundlag for virkningsfuld rehabilitering, så er svaret ikke at fastfryse niveauet. Det giver ikke lækre, sunde og velsmagende måltider i daginstitutioner, på sygehuse, plejecentre og ældreplejen, som vores profession kan levere, når rammerne er der, siger Parry.

Politikere skal være dygtigere

Hun forklarer desuden, at nulvækst har en anden konsekvens, der peger direkte mod politikerne selv.

- Nulvækst kræver – slet og ret – at vores politikere bliver dygtigere. De skal være mere kreative, de skal være mere visionære og de skal turde tage en beslutning og stå ved den. Lige nu hører vi, at vi skal blæse og have mel i munden. Det kan som bekendt ikke lade sig gøre. Så må de lægge et niveau og stå ved det, slutter hun. 

FAKTA: METODEN BAG BEREGNINGERNE

Nulvækst indebærer en besparelse på 20 mia. kr. og 32.000 færre offentlige ansatte set i forhold til den nuværende økonomiske plan, jf. svar på spm. 52 og 62 til Finansudvalget.

Besparelsen i det offentlige forbrug og beskæftigelsen er fordelt proportionalt ud fra det offentlige forbrug opgjort sektorer (kommuner, regioner, stat) og på enkelt kommuner og regioner i 2013. Kilden hertil er AE-rådet ("Nulvækst koster"), og bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik.

Fordeling på faggrupper tager udgangspunkt i beskæftigelsesfordelingen i december 2014, 4. kvartal (krl.dk/statens forhandlingsdatabase) hvor beregningen er foretaget som en proportional fordeling på hver faggruppe i kommuner, region og staten.

I statens fordelingsdatabase opgøres alene årsværk og ikke antal ansatte. Fordelingen er derfor foretaget ud fra antal årsværk. Det skaber noget usikkerhed i fordelingen på personalegrupper i staten, hvis ikke deltidsfrekvensen er ens mellem personalegrupperne i staten. Antallet af deltidsbeskæftigede er forholdsvis lav i staten. Usikkerheden må derfor regnes for at være forholdsvis lille.

(kilde: ftf.dk)

 

Kilde