Ny aftale om satspulje for sundhed

Partierne vil over de næste fire år give penge til indsatser, der bl.a. skal komme de svageste ældre og demente til gavn. For kost-, ernærings- og sundhedsfaglige der arbejder med ældre, er det særligt denne del af aftalen, der er interessant. Det gælder blandt andet puljen til at styrke sammenhæng for de svageste ældre. Fokus skal være på de ældres behov og behandling. Og det er formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, helt enig i.

- Vi kender allerede mange gode eksempler på steder, hvor vores profession er med til at skabe sammenhæng for ældre patienter. Hvor det netop er fokus på de tværfaglige miljøer på tværs af kommuner og regioner, der skaber gode forløb for de ældre. Det er mit håb, at puljen får sat spot på de eksempler og på de mange, jeg er sikker på, der findes i forvejen, men også dem, der skal opfindes, så de svageste ældre får endnu bedre forløb, siger hun.

Fokusér på ernæringen

Der er også midler til at sikre, at de opfølgende hjemmebesøg fortsætter. Idéen med besøgene er at sikre tryghed i overgangen fra sygehus til eget hjem. Et andet indsatsområde er slet og ret livskvalitet. På begge områder spiller mad, måltider og ernæring en afgørende rolle, mener Ghita Parry.

- Det siger sig selv, at en svag krop i dårlig ernæringsmæssig tilstand, ikke fremmer god trivsel og livskvalitet. Samtidig er alt for mange ældre underernærede eller i risiko for at blive det. Derfor kunne jeg da ønske og håbe, at systematisk ernæringsscreening og opfølgning blev en fast bestanddel i de opfølgende hjemmebesøg, lyder det fra Ghita Parry.

Satspuljen på sundhedsområdet er en af mange områder, der i øjeblikket bliver forhandlet. Aftalen er først endelig, når der er en samlet aftale om satspulje – og den er en del af de central forhandlinger om en ny finanslov. Finansloven for 2016 er endnu ikke forhandlet på plads.

 

FAKTA OM SATSPULJEN

Satspuljeordningen indebærer, at overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. Hvis årslønsudviklingen er over 2,0 pct., overføres op til 0,3 pct. af regulering til satspuljen. Hvert år senest i august måned oplyser Finansministeriet størrelsen af satsreguleringsprocenten og puljebeløbet (satspuljen) for det følgende finansår. Det årlige puljebeløb bruges til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper.

Satspuljen fordeles ved forhandling og aftale mellem de partier, der har tilsluttet sig forliget om satspuljen. De politiske forhandlinger foregår hvert efterår, og aftalen om fordeling af det kommende års satspuljemidler bliver indgået mellem slutningen af oktober og midten af november. Satspuljeordningen blev indført ved lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent (satsreguleringsloven). Loven er ændret en række gange, og senest afløst af en ny lov, lov nr. 373 af 28. maj 2003.

Satspuljen afsættes på de årlige finanslove til de formål, som satspuljepartierne har bestemt. I visse tilfælde er det bestemt, at midlerne til et bestemt formål skal fordeles via en ansøgningspulje. Det er først på det tidspunkt, det er muligt at søge. (kilde: sm.dk)

 

 

 

 

Kilde