Ny hjemmeside skal hjælpe kræftpatienter

Mad er afgørende 

Kræftpatienter taber sig ofte meget. Det svækker deres immunforsvar og betyder, at man undertiden må udskyde eller helt stoppe behandlingen.

Hver fjerde kræftpatient menes ligefrem at dø af underernæring og ikke af selve kræftsygdommen. Det er derfor et stor behov for at sætte ind med ernæringsterapi, inden appetitten svigter.

Manglende opmærksomhed

Men ernæringsterapi prioriteres ikke højt. Hverken blandt behandlere eller hos patienterne selv. Det viser en undersøgelse, som Kost & Ernæringsforbundet har været med til at lave.

Ny hjemmeside skal derfor informere patienterne om ernæringens betydning. Og samtidig gøre op med myten om, at det er naturligt at tabe sig i forbindelse med en kræftsygdom.

Siden er blevet til i et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundet, Fagligt selskab for kræftsygeplejersker og Foreningen af kliniske diætister. Og støttet af Fresenius Kabi.

Kilde