Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Ny metode skal få kostvejledningen til at virke

  • Mette Jensen [ T E K S T ] Scanpix [ F O T O ]

Mad har det med at suge alle mulige andre problemstillinger til sig. Og derfor virker den rent vidensbaserede kostvejledning ikke. Valg af mad og spisning skal gøres til en bevidst handling, der forholder sig til de betydninger mad har, før vanerne kan ændres varigt. Det mener Søren Tange Kristensen, ph.d i antropologi og madsociologi og filosof Allan Køster, Professionshøjskolen Metropol. De har udviklet et alternativ til den traditionelle kostvejledning. Vejledningen bygger på narrativ praksis og er afprøvet på Sundhedsklinikken Metropol, hvor den har vist sig værdifuld, når det handler om at ændre folks perspektiv på spiseproblemerne.

Spiseproblemer lander mellem to stole

I forbindelse med forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme støder sundhedsprofessionelle på stadig flere med spiseproblemer. Spiseproblemerne skal ikke forveksles med spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og binge eating, der er forbundet med en klinisk eller psykiatrisk diagnose, men der er ligheder. Mange har en rem af huden, som Søren Tange Kristensen siger.
− Overvægt fylder rigtigt meget, men der er andre varianter: nogle, der bare gerne vil ændre spisevaner i en sundere retning, men ikke er i stand til det, nogle, der er afhængige af sukker, og nogle, der tænker på mad og krop på en måde, der er blevet belastende for dem.
− Den form for ’milde’ spiseproblemer får sjældent opmærksomhed. Og det er her, vores tilbud kommer ind med en vejledning, der kan skabe bevægelse i det enkelte menneskes måltidspraksis og i de spiseproblemer, der i reglen bunder i alt andet og mere end forholdet til mad.

Traditionel vejledning kommer til kort

Essensen i den narrativt og madsociologisk baserede vejledningspraksis, som det drejer sig om, er at se spiseproblemet i den sociale, kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng, det indgår i. Frem for at fokusere på det som et individuelt problem.
Eksempelvis er madvanerne nært forbundet med de sociale relationer, vi indgår i. De kan udfordres af logistiske problemer, f.eks. at det er svært at prioritere mad og måltider i en travl hverdag, at kantinen på arbejdspladsen laver fed mad, eller at indkøbsmulighederne er dårlige, hvor man bor. Vi kan også være låst fast af vores forestillinger om, hvordan vi spiser ’rigtigt’ ud fra alt det, vi ser og hører om sundhed. Eller vi styres − og forvirres − af nogle kropslige signaler om, hvordan vi skal spise. Og som regel er det en blanding af det hele.
− Når den traditionelle vejledningspraksis kommer til kort, er det netop, fordi man er tilbøjelig til at undervurdere kompleksiteten af spiseproblemerne, mener Søren Tange Kristensen og Allan Køster. Den, der vejledes, får at vide, hvad hun skal spise, helt videnskabeligt. Og skal motiveres til det. Men den tilgang til problemet virker ikke på den type spiseproblemer. Ja, den kan være direkte skadelig, hvis man i forvejen er mere optaget af egen sundhed, end godt er.
− Folk er generelt velinformerede. De ved godt, hvad de skal svare om at spise sundt. Men det er ikke det samme som, at de er i stand til at omsætte det til gode madvaner. Man er nødt til at tage kompleksiteten alvorligt, hvis det skal lykkes at spise anderledes.
− Og her har madsociologien mere at byde på end psykologisk motivationsteori, tilføjer Allan Køster.

Det narrative koncept

Det vigtige er, hvordan man tænker, og hvordan man handler. Vejledningen går derfor ud på at udforske den enkeltes måltidspraksis og reflektere over den i en madkulturel sammenhæng.
Derfor gøres der også op med forestillingen om vejlederen eller den sundhedsprofessionelle som ekspert og med de autoritative og officielle sundhedsstandarder i form af vægtkurver og kostanbefalinger.
− Vi er ikke ude i et ærinde, der handler om at være kritisk over for de officielle anbefalinger, men vi går ud fra, at viden ofte er den mindste del af en kostomlægning. I stedet for at være direkte løsningsorienteret arbejder vi med at ændre vedkommendes relation til problemet. Det giver langt mere holdbare forandringer end de snævert løsningsorienterede tilgange, mener Allan Køster og Søren Tange Kristensen.

Fra chokolade til kontrol

Når spiseproblemet udforskes − og navngives − i løbet af vejledningen, viser det sig ofte at være et helt andet end det, som den, der vejledes, først så.
− Et ønske om at spise mere varieret kan f.eks. ende med at blive navngivet som et socialt spiseproblem.
− Vi havde en kvinde til vejledning, der gerne ville have hjælp til at spise flere grøntsager. Det viste sig, at hun ikke kunne komme igennem med ønsket i sin ’nye’ familie, hvor mandens to børn havde andre spisevaner og afviste hendes mad. For hende betød det, at de afviste hendes omsorg. Og det fik hende til at føle sig usynlig.
− En anden følte sig afhængig af chokolade. Det viste sig, at hun spiste en kvart plade chokolade i weekenden. Desuden spiste hun ret perfekt. Så hvad var problemet? Da vi fik trævlet hendes madpraksis op, viste det sig, at problemet var kontrol. Hun havde en fast forestilling om, hvad hun skulle spise. Og underlagde sin kost høj grad af kontrol. Hun undlod f.eks. at spise sammen med vennerne, fordi hun så ikke kunne spise det, hun ville, fortæller Allan Køster.

Måltidspraksis kortlægges

Under vejledningen udforskes baggrunden for spiseproblemet, effekten på klientens liv, relationerne til andre, om det er i konflikt med klientens værdier eller forventninger til, hvordan mad og måltider skal udspille sig.
Der bruges en særlig samtaleteknik og en terapeutisk strategi til at få den, der vejledes, til at tale problemet frem. Et andet vigtigt greb er at skrive det hele op for, billedligt talt, at flytte problemet uden for personen.
− Så får man en chance for at reflektere over det og synes noget om det. Det er i sig selv hjælpsomt, siger Søren Tange Kristensen og underbygger det med, at nogle fortællinger i ens liv har det med at blive dominerende.
− Du er den praktiske gris, den dovne − eller den usynlige. Det er en fortælling, der er kommet ind på et tidligt tidspunkt i ens liv. Den præger vores selvopfattelse og handlemuligheder, og det gælder derfor om i fællesskab at få nogle andre fortællinger frem. Måske er den, der vejledes, langt fra usynlig på andre områder, som så kan tales frem som færdigheder, der kan overføres til problemfeltet.

Et nyt perspektiv

− Det gælder om at gøre den enkelte nysgerrig på sin egen historiefortælling om mad. Det ligger der handlekraft i, siger Søren Tange Kristensen.
For mens madkulturens kompleksitet er en del af problemet, er det også en mulighed for at handle på nye måder.
− Det kan virke forvirrende for den, der kommer og beder om vejledning, at få hele sin historie trævlet igennem. Men når forvirringen har lagt sig, viser det sig, at det er hjælpsomt at få problemerne pakket ud. Det giver mulighed for et perspektivskifte, og det er det, vi er ude efter. Vi er ikke så løsningsorienterede. Vi vil ændre folks forhold til problemet. Så ændrer problemet sig også. Nogle gange forsvinder det helt.

PERSPEKTIV:

 

Narrativ kostvejledning i forebyggelsen

Den narrative praksis er en anvendt samtaleform, men ikke indenfor kostvejledning. Den undervisning og vejledningspraksis, der gennemføres på Metropol og i Sundhedsklinikken er derfor ny på feltet og forventes at udvikle den ernærings- og sundhedsfaglige profession.

Der arbejdes med at udvikle metoden, så den kan bruges overfor børn i folkeskolen med henblik på at forebygge spiseforstyrrelser, ældre i plejesektoren, hvor perspektivet er at øge appetitten og forebygge underernæring eller overfor andre målgrupper som f.eks. diabetikere.

En konsulentfunktion på Metropol skal desuden tilbyde vejledning til de sundhedsprofessionelle, der arbejder med mad til mange.

 

FAKTA:

 

Den narrative praksis

Tager udgangspunkt i, at vi skabes af de fortællinger, der indgår i vores liv. Og at det hele tiden er muligt at lave om på eller lave nye fortællinger.

Eksternalisering

Betyder at adskille problemet fra personen og dermed give personen mulighed for at gøre noget ved problemet. Begrebet bruges i narrativ praksis.

Læs mere

Kort over narrative landskaber af Michael White. Hans Reitzels Forlag, 2007.

Praktik: Sundhedsklinik Metropol

Det narrative kostvejledningskoncept er afprøvet på 16 klienter, der har været igennem hver tre samtaler hos Allan Køster og Søren Tange Kristensen.

Sundhedsklinikken bidrager til at udvikle kompetencerne hos de studerende, der prøver vejledningskonceptet af på medstuderende eller undervisere. Studerende har desuden etableret et netværk, der overvejer, hvordan konceptet kan indgå i deres speciale eller kommende profession.

Uddannelse: Narrativer og spiserelaterede problemer

Samtalekonceptet udbydes som valgfag på den danske og den internationale ernærings- og sundhedsuddannelse. Faget optager 74 timer fordelt på teori og praksis. Målet er at kunne reflektere spiserelaterede sundhedsproblemer på en helhedsorienteret måde.

Det planlægges at tilbyde uddannelsen i EVU-regi (efteruddannelse for voksne).

www.phmetropol.dk

lilu@phmetropol.dk