Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Ny Nordisk Hverdagsmad til gruppeeksamen

I løbet af dette skoleår vil omkring 800 danske børn fra 3. og 4. klasse fordelt på ni forsøgsskoler deltage i landets største gruppeeksamen. Her skal ’Ny Nordisk Hverdagsmad’ stå sin prøve i forhold til de traditionelle madpakker eller mad fra skolekantiner og kiosker.

I en projektperiode på tre måneder vil kost- og ernæringsfaglige hver dag tage fire, fem elever med i skolekøkkenet. De skal tilberede ny nordisk hverdagsmad til klassen i form af et formiddagsmåltid, et frokostmåltid og et eftermiddagsmåltid.

Alle klasser bliver samtidig fulgt i tre måneders kontrolperiode med almindelig kost.

− Det bliver spændende at se, om den nye nordiske kost vil påvirke børnenes indlæring, sundhed og adfærd og deres risiko for at udvikle livsstilssygdomme, siger adjunkt og daglig projektleder Camilla T. Damsgaard fra Institut for Human Ernæring på LIFE.

Kontrol i lastbilen

Børnene bliver fulgt meget tæt. I løbet af forsøgsperioden vil de blive undersøgt tre gange i en særligt indrettet lastbil. Her får de blandt andet taget blodprøver, målt deres vægt, højde, taljeomkreds og blodtryk. Og ved en såkaldt DXA-scanning − dual-energy x-ray absorptiometry − vil man få et billede af, hvor stor en del af barnets krop der består af fedt, knoglevæv og det, man kalder ’mager masse’ som muskler, blod og organer.

− Vi håber, vi kan få et indtryk af, om børnenes generelle ernæringsstatus ændrer sig. Om de for eksempel får en bedre vitamin D-status i blodet af at spise vores mad, om deres jernstatus ændrer sig, og om vi måske kan se, at de spiser mere fisk, end de plejer. Vi kigger også på en række tidlige risikomarkører som f.eks. børnenes taljeomkreds, deres blodtryk, HDL-kolesterol og triglycerid i blodet samt et mål for insulinfølsomheden. Det kan muligvis sige noget om børnenes risiko for på længere sigt at udvikle diabetes eller hjertekarsygdomme, forklarer Camilla T. Damsgaard.

Færdighederne testes

For at vurdere effekterne af Ny Nordisk Hverdagsmad på børnenes indlæring og adfærd vil ansatte fra Danmarks Pædagogiske universitetsskole løbende teste børnenes læse- og matematikfærdigheder og deres opmærksomhed og trivsel.

Undervejs i projektperioden skal børnene med forældrenes hjælp i kortere perioder gennemføre en fuldstændig kostregistrering af alt, hvad de spiser og drikker i hele døgnet. Formålet er at undersøge, hvordan børnenes kost bliver påvirket, når de får Ny Nordisk Hverdagsmad i skolen i forhold til perioder med normal kost. I de samme perioder skal børnenes fysiske aktivitet og søvnmønster registreres.

Selv om Camilla T. Damsgaard håber, at forskerne kan spore positive effekter af den nordiske hverdagsmad på børnenes sundhed, tager hun ikke forskerens objektive briller af.

− Der er en masse sunde ting i den her kost, så vi håber selvfølgelig, at vi også får bekræftet, at ma- den gør børnene godt. Men vi viser nu engang de resultater, der er at vise og har et meget åbent sind. Ellers risikerer vi at overse nye og spændende fund, som måske kan være kontroversielle, men som kan lede til nye ting. Men selvfølgelig håber vi på, at børnene bliver sundere − ellers ville vi jo ikke gøre det, siger hun.

Resultaterne er lang tid undervejs

De sidste elever i projektet er færdige lige før som- merferien, men hvordan den nordiske hverdagsmad har klaret sig i forhold til madpakker og skolekantiner, er der ikke svar på før om et års tid.

− Der ligger et kæmpearbejde i at rense data og lave alle de statistiske analyser, så jeg forventer ikke, at de første videnskabelige resultater vil blive publiceret før i sidste halvdel af 2012, siger Camilla Trab Damsgaard.

 

FAKTA

 

OPUS

OPUS står for optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem sund, ny nordisk kost. Bag OPUS står LIFE − Det Biovidenskabelige Fakultet med professor Arne Astrup i spidsen. Projektet er støttet med 100 mio. kroner fra Nordea-fonden.

Opus skolemad hører under OPUS. Læs mere om projektet, skoler, mad m.m. 
www.foodoflife.dk/opus/wp/ skolemadsprojektet

10 principper for ny nordisk hverdagsmad

  1. Mere frugt og grønt hver dag
  2. Mere fuldkorn − især havre, rug og byg
  3. Mere mad fra havet og søerne
  4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det
  5. Mere mad fra de vilde landskaber
  6. Vælg økologisk, hver gang du kan
  7. Undgå tilsætningsstoffer i maden
  8. Flere måltider tættere på sæsonen
  9. Mere hjemmelavet mad
  10. Smid mindre ud

Kilde: Ny Nordisk Hverdagsmad