Ny regionsformand i Grønland

Tina Lis Lauridsen er et kendt ansigt i forbundets politiske liv. Hun har tidligere siddet i hovedbestyrelsen som elev/studerende repræsentant, og hun har været engageret fagpolitisk, siden hun blev medlem af forbundet.

Hun stillede op som regionsrådsformand med et ønske om at præge sit fag og udviklingen, skabe netværk i regionen samt få indflydelse på politisk plan.

- Min ambition er at synliggøre forbundets faglighed og medlemmernes kvalifikationer, hvor jeg ønsker at skabe endnu større politisk fokus på de gode måltidsløsninger, at få bragt de gode historier frem og vise, at det kan lade sig gøre at producere professionelle måltidsløsninger af høj kulinarisk kvalitet indenfor realistiske rammer, fortæller Tina i sit valgoplæg.

Tina Lis Lauridsen er uddannet ernæringsassistent og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Til dagligt arbejder hun som køkkenleder på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, og hun har tidligere arbejdet som faglærer på Inuili i Narsaq og i Eat-køkkenet i København. 

Tina Lis Lauridsen afløser Birgitte Nathanielsen, der har været regionsformand i Grønland i mange år.

Læs Tinas valgoplæg her