Ny undersøgelse fra Diabetesforeningen

Diabetesforeningens nye undersøgelse 'Livet med diabetes 2019' viser bl.a., at der er alt for få, som får hjælp til at ændre kosten, selvom de gerne ville have haft tilbuddet i kommunen.

Ændret livsstil hjælper

"Vi ved, at langt de fleste, der får type 2-diabetes, gerne vil foretage livsstilsændringer, og dansk forskning har vist, at faglig kvalificeret støtte til kost og motion kan gøre en kæmpe forskel især i starten af diabetesforløbet. Men alt for mange får slet ikke tilbuddet", siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.

Tanja Thybo henviser blandt andet til forskning fra Rigshospitalet fra 2017, hvor over halvdelen deltagerne med type 2-diabetes fik normaliseret deres blodsukker efter et år med intensiv støtte til kost og motion.

Vi går glip af et enormt potentiale, mener Diabetesforeningen.