Ny vidensbank: Endnu bedre måltider til ældre

Røde tallerkner giver mennesker med demens ro til måltiderne. Og i Holstebro har man styrket måltidsoplevelsen ved at skabe en tættere dialog mellem køkkenet og de ældre borgere. Flere gode eksempler efterlyses til ny vidensbank om bedre måltider til ældre.

Det er dem og mange andre gode løsninger, som den nye vidensbank, bedremaaltider.dk, skal dele. 

- Vidensbanken sætter et vigtigt fokus på en masse dygtige fagfolk i hele landet, som gør fantastiske ting. Den viden og erfaring, de har, skal vi have bredt ud. Det vil ikke kun være til gavn for de ældre, men også for de ansatte, siger formand Ghita Parry. 

Historier fra medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet

Banken indeholder allerede de første gode eksempler fra medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet. Det er historier om, hvordan mad og måltider til ældre kan tilberedes og serveres, så ældre undgår uønsket vægttab og også gerne bevarer funktionsevnen og livskvaliteten.

Og der er plads til flere gode eksempler.  Bedremaaltider.dk indeholder desuden en liste over nyttig litteratur på inden for området.