Relateret indhold

Fagbladsartikel 12/12/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 12/12/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 11/12/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 11 2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Månedens opskrift: Marcipan og konfekt

Nye kostråd skal mindske ulighed

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Udsnit af Fødevarestyrelsens kampagnemateriale for kostrådene [ f o t o ]

Efter flere års forarbejde er nye, officielle kostråd nu gældende, og de bliver fulgt op af reviderede næringsstofanbefalinger, NNR. Det vil mindske forvirringen om kostrådene og medvirke til at reducere uligheden i sundhed, forventer Fødevarestyrelsen.

− Mange bliver forvirrede, fordi de oplever, at der kommer nye kostråd hvert andet øjeblik. Men faktisk er de officielle kostråd ikke ændret siden 2005, og vi håber at slå en pæl gennem forvirringen med dette sæt nye, officielle kostråd, som ikke bliver lavet om de næste mange år, siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsens Kontor for Ernæring.

Hun håber, de nye, officielle kostråd vil få folk til at tage diverse uofficielle kostråd ”med et gran salt”

De nye kostråd er baseret på den nyeste, videnskabelige forskning og bygger på den revision af de nordiske næringsstofanbefalinger, som mere end 100 nordiske forskere de seneste fire år har arbejdet på. De nye næringsstofanbefalinger offentliggøres den 17. oktober.

Hovedindholdet i både kostråd og NNR er uændret i forhold til tidligere, men en række anbefalinger er meget mere konkrete end tidligere, og der er arbejdet meget med at forenkle formidlingen af kostrådene, oplyser Else Molander.

− Der er ikke tale om revolutioner i forhold til de gamle kostråd, men der er en række nyheder, og så er kostrådene stillet op på en ny og enklere måde med kun ét overordnet budskab i hvert kostråd.

Vil modvirke ulighed i sundhed

Undersøgelser viser, at komplekse og sammensatte budskaber er svære at forstå.

De hidtidige kostråd er blevet kritiseret for at have social slagside og primært at være kendt af de i forvejen sunde og raske og højtuddannede − ikke af lavtuddannede og grupper med usunde vaner og størst behov for støtte til en sundere livsstil. Else Molander er overbevist om, at de nye kostråd vil være lettere at bruge for udsatte grupper og dermed medvirke til at reducere uligheden i sundhed.

− Vi forventer, at den nye måde at kommunikere kostrådene på, gør dem enklere at afkode, så svage grupper vil være bedre hjulpet end hidtil.

Et enkelt af de nye kostråd indeholder et kombineret budskab, nemlig det overordnede kostråd: Spis varieret og ikke for meget. De øvrige kostråd er bevidst gjort helt enkle, og som noget nyt er mange af dem suppleret med konkrete mængde- og handlingsanvisninger. Eksempelvis i form af et konkret råd om at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen samt bud på, hvilke fødevarer der indeholder fuldkorn.

Ny er også præciseringen af, at vi bør spise fisk til middag to gange om ugen og vælge planteolier frem for smørprodukter og hård margarine. Det fremgår nu også sort på hvidt, at de fleste af os med fordel kan halvere sukkerindtaget og højst drikke en halv liter sodavand og læskedrik om ugen.

Vigtig rolle som formidlere

Et af de nye kostråd er helliget fuldkorn. De gamle kostråd sidestillede brød, kartofler, ris og pasta som relevante daglige kilder til kulhydrat. Det råd er ude. Det er dog ikke ensbetydende med, at kartoflen er bandlyst, fastslår Else Molander.

− Kartofler er stadig indeholdt i det overordnede kostråd om at spise varieret, for kartoflen mætter og er en kilde til fibre, næringsstoffer og C-vitamin om sommeren. Men med de nye kostråd fjerner vi nogle misforståelser ved at fastslå, at der er forskel på kulhydrater, og at fuldkorn er den type kulhydrat, vi bør spise til dagligt.

Det er en stor og vigtig opgave at udbrede kendskabet til de nye kostråd, og Else Molander håber og venter, at Kost & Ernæringsforbundets medlemmer kommer til at spille en vigtig rolle.

− Vi regner ikke med, at almindelige mennesker kan de nye kostråd på fingrene. Det ville være forkrampet, for man spiser jo ikke kostråd. Derimod er det er vigtigt at få budskaberne ud til skolebørn og til alle madprofessionelle via uddannelserne. Og vi er rigtig glade for at samarbejde med blandt andre Kost & Ernæringsforbundet og forbundets medlemmer, som er helt centrale formidlere af de nye kostråd, siger hun.

Vil de nye kostråd ændre din praksis?

 

Mona Carøe, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers:
De nye kostråd er fint i tråd med vores koncept. Vi laver mad fra bunden af friske råvarer uden unødige tilsætningsstoffer og af fortrinsvis økologiske råvarer. Da vi laver mad til syge mennesker var vi forvejen optaget af at holde saltforbruget nede, har ikke rødt kød på menukortet, og vores mad har et højere næringsindhold end anbefalet i kostrådene, der gælder for raske.

Stine Mangaard Hansen, sundhedskonsulent på Århus Sygehus:
Mere konkrete råd og handlingsanvisninger vil klart gøre mit arbejde lettere. De gamle kostråd var ikke konkrete nok og gav anledning til alt for mange diskussioner. Det er blandt andet rart, at de nye
kostråd præciserer, at mindre portioner og mere motion er en anbefaling til folk, der vil tabe sig, og ikke til syge og undervægtige.

Kirsten Thal-Jantzen, klinisk diætist på Bispebjerg Hospital:
De bliver et meget vigtigt værktøj. Når jeg vejleder om livsstil, kan jeg i højere grad henvise til og bruge kostrådene, fordi de er blevet mængde- og handlingsanvisende. Det er også godt og vigtigt, at opfordringen til at skære ned på saltet er blevet et kostråd, da salt øger blodtrykket og kan skade hjertet. Jeg kunne godt have ønsket mig, at opfordringen til at gå efter fuldkorns- og nøglehulsmærket var blevet en del af det overordnede kostråd.

Carina Christie Pedersen, ernæringsassistent i kantinen på Odsherred Teaterskole:
− Det vil ikke ændre væsentligt ved mit arbejde, for indholdet i de nye kostråd er allerede en del af vores faglighed. Men for den almindelige dansker er det fint at få mere specifikke kostråd om blandt andet fedt og fuldkorn. De gamle kostråd var for overordnede. Jeg har mødt rigtig mange, der var usikre på, hvad de egentlig betød.

Læs mere

www.kost.dk/denyekostråd

www.altomkost.dk

Seneste nyt om de nye nordiske næringsstofanbefalinger
www.slv.se − søg NNR

Kostråd i andre lande
www.diaetistforum.dk

 

FAKTA
 

 

Forbundets andel i de nye kostråd

Kost & Ernæringsforbundet har spillet en central rolle ved tilblivelsen af de nye kostråd og har blandt andet været med til at sikre, at de nye råd blev formuleret på en måde, der er let at formidle.

− Sammen med næringsstofanbefalingerne, NNR (Nordic Nutrition Recommendations, red.), er kostrådene et vigtigt redskab for vores medlemmer, og i arbejdet med kostrådene har det været væsentligt for os at synliggøre den virkelighed, vores medlemmer befinder sig i og sikre kostråd, der er uden løftede pegefingre, og som er til at lave mad og vejlede efter, siger Camilla Blicher Lærke, konsulent i Kost & ernæringsforbundet.

Hun vurderer, at de nye kostråd gør det lidt lettere for kost, ernærings- og sundhedsfaglige at vejlede, fordi rådene er mere konkrete end tidligere.

Møder om kostrådene
Kost & Ernæringsforbundet holder møde i fem regioner. Hurtig tilmelding, se bagsiden.

 

FAKTA
 

 

De nye kostråd samt uddrag af handlingsanvisningerne

Spis varieret og ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag, og varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Spis mindre portioner, og dyrk mere motion, hvis du gerne vil tabe dig.

Spis frugt og mange grønsager 
Spis 6 om dagen − det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. Vælg især de grove grønsager som ærter, majs, rodfrugter og bønner.

Spis mere fisk
Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.
I alt skal du have 350 g fisk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed fisk som laks, ørred, makrel og sild.

Vælg fuldkorn
Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Vælg fuldkorn først. Vælg brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta med højt indhold af fibre og fuldkorn. Brug mindst lige så meget fuldkornsmel som hvidt mel i dejen, når du bager selv.

Vælg magert kød og kødpålæg
Vælg kød og kødprodukter med højst 10 % fedt. Spis højst 500 g kød om ugen fra okse, kalv, lam eller gris. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grøntsager og bælgfrugter de øvrige dage i ugen og som pålæg. Hvis du ikke har forhøjet kolesterol, kan du spise op til 6 æg om ugen.

Vælg magre mejeriprodukter
Vælg skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, f.eks. yoghurt, med højst 0,7 % fedt og oste med højst 17 % fedt (30 +). Hold igen med fløde og smør.
¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er passende.

Spis mindre mættet fedt
Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier f.eks. rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Skrab brødet, eller undlad fedtstof. Steg i olie, og smid stegefedtet væk.

Spis mad med mindre salt
Mange af os ville have godt af at spise ½ tsk. mindre salt om dagen (ca. 3 g). Brug i stedet flere andre krydderier og krydderurter. Kom kun én skive ost eller kødpålæg på dit brød. Undlad eller skær ned på salt i kogevandet. Sæt ikke salt på bordet.

Spis mindre sukker
Skær ned på de søde sager og drikke. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik vand
Drik vand − gerne fra hanen − i stedet for f.eks. sodavand, alkohol, juice og saftevand. I Danmark er det som regel tilstrækkeligt, at voksne drikker 1-1 ½ liter væske i døgnet.