Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Nye regler for ernæringsdrikke kan koste dyrt

  • Marie Preisler [ t e k s t ] | Jesper Glyrskov [ f o t o ]
    Marie Preisler [ t e k s t ] | Jesper Glyrskov og Polfoto [ f o t o ]

Hospitaler, plejehjem og hjemmeboende underernærede og syge borgere skal fremover selv betale hele udgiften til de juicebaserede og andre ikkefuldgyldige og ikkesygdomsspecifikke ernæringspræparater. Det er konsekvensen af de nye tilskudsregler, som Sundhedsstyrelsen ventes at indføre om kort tid.

Reglerne følger af den nye bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater, der er på trapperne efter at have været i høring hos berørte organisationer, herunder Kost & Ernæringsforbundet. Forbundet fraråder Sundhedsstyrelsen at ændre reglerne, der i dag giver et tilskud på 60 procent af prisen på ernæringspræparaterne.

Ernæringsdrikkene er nødvendige

Det er regionerne, der har foreslået en reduktion af tilskuddene, som Sundhedsstyrelsen nu kommer i møde ved helt at fjerne tilskuddet på nogle af præparaterne og kun yde tilskud til dem, der dækker hele ernæringsbehovet. De begrunder det yderligere med, at der ikke er evidens for brugen af ikkefuldgyldige ernæringsdrikke, herunder de juicebaserede ernæringsdrikke, og at de ikke udgør en fuld erstatning for et almindeligt måltid.

De nye tilskudsregler risikerer imidlertid at virke stik imod hensigten, vurderer Kost & Ernæringsforbundet, der over for Sundhedsstyrelsen har peget på, at mad altid er førstevalget, og de fuldgyldige ernæringspræparater det bedste alternativ, men at de juicebaserede ernæringspræparater kan have afgørende betydning for behandlingen af underernærede patienter og borgere.

“Hvis en patient eller borger eksempelvis er stærkt forkvalmet kan fuldgyldige ernæringsdrikke være for massive eller bastante, og den mælkelignende konsistens kan forstærke kvalmen”, skriver Kost & Ernæringsforbundet i sit høringssvar, “og de juicebaserede produkter kan derfor være nødvendige for at hjælpe patienter og borgere til hurtigere restitution”.

Lad diætisterne ordinere ernæringspræparaterne

Den vurdering deles af diætister og læger, der arbejder med ernæring til stærkt svækkede patienter og borgere. Blandt andre Henrik Højgaard Rasmussen, professor i klinisk ernæring og overlæge og leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital.

− Mine patienter er svækkede, mangler tarm og er forkvalmede. Derfor har vi stor erfaring med brug af ernæringsdrikke, og vi bruger i hverdagen alle de muligheder, der er, herunder også de juicebaserede ernæringsdrikke. Vi pointerer, at de saftbaserede drikke kan anvendes som et tilskud til den øvrige kost på linje med andre fødevarer, der hver for sig ikke er fuldgyldige, siger han. 

Næringsindtaget hos de patienter, der er indlagt på Center for Ernæring og Tarmsygdomme bliver minutiøst registreret for at sikre, at deres næringsbehov er dækket, og alle patienter får ernæringsvejledning af et tværprofessionelt ernæringsteam bestående af læge, sygeplejerske og diætist.

− Fokus på ernæringens betydning er øget de senere år. Læger og sygeplejersker har fået større viden og interesse for ernæring, end de havde for ti år siden, og moderne ernæringsbehandling er en multiprofessionel indsats, der skal følges op, fastslår professoren.

Han er derfor åben for at lade diætister ordinere de ernæringspræparater, som det i dag alene er lægerne, der kan ordinere. Der er flere tegn på, at det kan give gode resultater.

− Nogle læger har meget forstand på ernæring, andre har ikke. Og jeg synes personligt, at diætister skal have adgang til at skrive recepter på ernæringspræparater. Forskningen på området er begrænset, men tyder på, at det giver et bedre resultat at involvere diætisternes fagprofessionalitet.

Henrik Højgaard Rasmussen henviser til videnskabelige studier udført af en forsker i klinisk ernæring ved universitetet i Lissabon, Paula Ravasco (se boks). Hendes forskning peger på, at kræftpatienter klarer sig bedst på mad og tilskud, og at der er behov for vejledning af en klinisk diætist, hvis patienten skal opnå tilstrækkelig ernæring og den bedste livskvalitet med de færreste tilbagefald.

− Resultatet af det studie svarer til den virkelighed, jeg møder. At ordinere en proteindrik kan godt have effekt på patientens ernæringstilstand på kort sigt, men hvis det ikke sker i kombination med kyndig ernæringsvejledning, er der risiko for tilbagefald, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Husk compliance

Han peger samtidig på, at det kan være en sovepude at ordinere proteindrikke til patienterne og derefter lade dem stå alene med den − for nogle − uoverskuelige opgave at få den drukket.

− Compliance skal være i orden, siger han. Patienten skal rent faktisk indtage det ordinerede præparat. Det svarer til de kommunale madordninger. At en borger får leveret en portion mad er ikke i sig selv garanti for, at den bliver spist. Og her er diætisterne og plejepersonalet vigtige, mener Henrik Højgaard Rasmussen.

Kost & Ernæringsforbundet har af samme grund anbefalet Sundhedsstyrelsen at overlade det til diætisterne at udskrive ‘grønne recepter’, som recepterne på ernæringspræparaterne kaldes.  Og det er der delvis opbakning til fra Lægeforeningen, der i sit høringssvar erklærer sig åben over for at lade andre ‘autoriserede sundhedspersonalegrupper’ få mulighed for at beslutte, om en patient skal have ernæringspræparater.

Lægeforeningen foreslår også, at ernæringspræparaterne skal kunne ordineres elektronisk via Det Fælles Medicinkort. Det vil modernisere og effektivisere arbejdsgangene på sygehuse og i primærsektoren og lette samarbejdet mellem læger og kliniske diætister, vurderer Lægeforeningen.

Socialt udsatte lades i stikken

Ingen af disse forslag er dog med i Sundhedsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse, og den risikerer derfor at forværre ernæringstilstanden for nogle af de mest udsatte borgere og patienter, vurderer også Gitte Kramer Jensen, diætist på Fredericia Kommunes genoptræningscenter, hvor hun er en del af et tværfagligt team, der genoptræner kræft- og KOL-patienter.

− Ikkefuldgyldige ernæringsdrikke er for mange af vores borgere en genvej til rigtig mad. Når tilskuddet falder bort, rammes især de socialt udsatte, som i forvejen har svært ved at forstå, hvor vigtigt det er med en tilstrækkelig ernæring, siger Gitte Kramer Jensen, der mener, at Sundhedsstyrelsens tilgang til problemet er ude af trit med virkeligheden.

Hun er enig i, at mad og fuldgyldige ernæringspræparater altid er førstevalget. Men for mange af de borgere, hun møder, er det ikke en reel mulighed at spise hverken rigtig mad eller fuldgyldige ernæringspræparater.

− De er under pres alle steder fra for at spise, og der er intet, de hellere vil, men mange er stærkt forkvalmede og er kørt træt i de første ti fuldgyldige mælkeproduktbaserede ernæringspræparater. For den gruppe kan en juicebaseret ernæringsdrik være en vigtig pause, der giver ro fra det konstante pres for at spise, så de genvinder lysten til mad − og til de fuldgyldige præparater.

I debatten om tilskud til de juicebaserede ernæringsdrikke har det været nævnt, at borgerne nemt selv kan lave en ernæringsdrik hjemme i køkkenet Det afhjælper bare ikke det problem, at mange borgere er kørt træt i de mælkebaserede drikke. Og det er heller ikke realistisk, at de selv laver en juicebaseret ernæringsdrik, vurderer Gitte Kramer Jensen.

− Man kan ikke ‘lige lave en shake’, hvis man knapt kan få tøj på og ligger i sin seng og har kvalme hele tiden. Det er desværre et helt overset faktum i den her debat. 

FAKTA

 

Tilskud til ernæringspræparater

Ifølge Sundhedsloven kan patienter, der er så syge eller svækkede, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost, få tilskud til ernæringspræparater. Spædbørn, der er diagnosticerede med mælkeallergi, kan også få tilskud.
Hvis lægen vurderer, at en patient har brug for et ernæringspræparat ordineres det på en ‘grøn recept’ − så dækker regionen 60 procent af udgiften til præparatet, forudsat at det er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

www.sst.dk – søg ernæringspræparater

 

SYNSPUNKT:

 

Regionspolitiker:
Tilskud giver dyrere
og dårligere ernæring

Fjern tilskuddet til alle andre ernæringspræparater end sondemad og terminalpleje, lyder det fra læge Marianne Mørk Mathiesen, der startede debatten om ernæringstilskud og i dag er medlem af regionsrådet i Region Syddanmark for Liberal Alliance.

− Der er store millionbeløb at spare ved at fjerne tilskuddet til hovedparten af de ernæringspræparater, der i dag udskrives recepter på. Det vil samtidig være en billigere og bedre løsning for næsten alle borgere, siger hun.

− Jeg anser proteinholdige ernæringspræparater for særdeles vigtige for nogle patienter, men der er ingen grund til, at læger udskriver recepter på dyre proteindrikke fra apoteket, som regionerne skal yde 60 procents tilskud til, når supermarkederne har næsten identiske produkter, som smager bedre og er langt billigere: en liter proteindrik koster 110 kroner på apoteket, og borgeren skal betale godt 40 kroner og regionen resten. I et supermarked koster en liter proteindrik kun 35 kroner, og mange synes tilmed, at den smager bedre. Derfor er det en fordel for både patienterne og regionernes sundhedsbudget at vælge alternativer til de dyre receptpligtige proteindrikke.

− Det budskab sendte Danske Regioner for nylig ud i en kampagne til læger, apoteker, plejecentre og sygehuse, og det synes at knække koden. Antallet af recepter falder markant. Et element i kampagnen er en opskrift på hjemmelavet koldskål, der er et glimrende alternativ til en proteindrik. Jeg ved godt, at en alvorligt syg cancerpatient ikke selv kan lave koldskål, men så kan de pårørende. Og har man ingen pårørende, kan man stadig købe proteindrikken billigere i supermarkedet end på apoteket.

 

FAKTA

 

Forskel på tilskuddene

Produkterne opdeles i standardprodukter og specialprodukter.

  • Standardprodukter supplerer eller erstatter almindelig kost. Der skelnes mellem fuldgyldige eller ikkefuldgyldige afhængig af indholdet af næringsstoffer – makro- såvel som mikronæringsstoffer.
  • Specialprodukterne er desuden karakteriseret ved at have en speciel sammensætning f.eks. mht. protein og er målrettet patienter med en særlig sygdom.

De mange produkter, der er i handlen, kan byttes ud med hinanden forudsat, at næringsindholdet i produkterne er identisk og svarer til behovet. Proteinindholdet varierer f.eks. fra 10 til mere end 20 procent. Produkterne klassificeres efter næringsindhold i forhold til Sundhedsstyrelsens regler.

Proteindrikke fra supermarkedet er typisk ikke tilsat vitaminer og mineraler.

Vedtages Sundhedsstyrelsens nye regler, vil der ikke længere være tilskud til de ikkefuldgyldige standardprodukter.

www.sst.dk − søg: ernæringspræparater med tilskud

www.retsinformation.dk − søg: bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater

 

FAKTA

 

Læs mere

Udkast til ny bekendtgørelse
www.sst.dk − søg ‘ernæringspræparater’

Kost & Ernæringsforbundets høringssvar
www.kost.dk − søg under ‘høringssvar’

Forskning i kræft, ernæring og vejledning
Paula Ravasco: Nutritional approaches in cancer: relevance of individualized counseling and supplementation, 2015
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25770326