Nye samarbejder skal styrke sundheden

  • Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Mange indlæggelser af ældre kan undgås, hvis personalet i ældreplejen reagerer, så snart en ældre begynder at skrante, og et af de allervigtigste indsatsområder er at lære alle faggrupper mere om betydningen af kost og ernæring. Det er vurderingen i en række kommuner, der derfor har oprustet på de kost- og ernæringsfaglige kompetencer.
En af dem er Århus, der lige nu er i gang med en kraftig opnormering af den kost- og ernæringsfaglige ekspertise og vidensniveauet om kost blandt plejepersonalet i ældresektoren. Sundhedsforvaltningen har i løbet af sommeren ansat ni kliniske diætister, en til hver af byens ni lokalområder, der tæller i alt ca. 2.000 borgere i plejeboliger og visiterede hjemmeboende.

Satser på mellemmåltider

De kliniske diætister skal blandt andet undervise plejepersonalet i at opdage underernærede ældre og at servere flere lækre mellemmåltider til beboerne i plejeboligerne, fortæller Rikke Gade, klinisk diætist og tovholder.
− Vi kan se, at alt for mange ældre får alt for lidt næring, og at det bliver opdaget for sent. De taber sig, mister funktionsevne, bliver lettere syge og har ingen gavn af den fysiske genoptræning. Derfor skal kost og ernæring være en integreret del af plejen helt på linje med sygepleje, fysioterapi og ergoterapi.
Det er hendes erfaring, at ernæringsindsatsen er alt for tilfældig, og plejepersonalet ofte anvender deres egne normer og de officielle kostråd, når de taler med ældre om kost.
− Det er uheldigt, for en underernæret ældre bør ikke følge kostrådene om at spise groft og grønt. De har brug for ekstra protein og energi − og gerne energi via fedt.
En vigtig del af de nye diætisters opgave bliver derfor at arbejde med plejepersonalets holdninger og at øge deres viden om ernæring samt konsekvenserne af manglende viden, understreger Rikke Gade. Hun er overbevist om, at indsatsen på sigt vil resultere i, at færre ældre indlægges, og flere vil trives bedre.

Bedre samarbejde

Samtidig har Århus Kommune lukket de små produktionskøkkener i lokalområderne og flyttet ca. 60 ernæringsassistenter ud i de enkelte leve-boenheder, hvor de skal stå for indkøb og tilberedning af de måltider, der tilberedes lokalt. Forventningen er, at den kost- og ernæringsfaglige ekspertise tæt på beboerne vil resultere i mellemmåltider, der i højere grad vil friste de ældre til at spise lidt mere.
Også i kommunens centrale sundhedsfaglige stab, der formulerer de overordnede indsatser og mål, er der oprustet på kostfaglig ekspertise. Her er der pr. 1. oktober for første gang ansat en klinisk diætist med en kandidatgrad i Human Ernæring. Rikke Gade forudser, at det vil betyde et endnu større fokus på kost og ernæringens rolle i kommunens sundhedsindsats fremover og et bedre samarbejde med hospitalerne om ældres ernæringstilstand, så de undgår indlæggelse − og genindlæggelse.

Observér borgerne

Der er nemlig også stadig flere ældre patienter, der genindlægges på sygehusene. Hver femte ældre patient blev i 2010 genindlagt kort efter udskrivelse fra hospitalet, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Det er en økonomisk belastning for både kommunerne og regionerne, der driver sygehusene. Og mange indlæggelser kan undgås, hvis kommunerne opdager det i tide, når en ældre mistrives og ikke spiser nok.
Det konkluderer et toårigt projekt mellem fem nordsjællandske kommuner og Frederikssund og Hillerød Hospitaler. De satte sig for, som et af de første steder i landet, at undersøge, hvad der går galt, når ældre borgere bliver indlagt eller genindlagt akut. Konklusionen var, at langt de fleste indlæggelser kunne være forebygget ved tidlig indgriben, fortæller Karen Gliese Nielsen, projektkoordinator og konsulent ved Patientforløbsenheden på Hillerød Hospital.
− De patienter, som blev indlagt, var syge og behøvede indlæggelse, men langt de fleste af de 80 indlæggelsesforløb, vi undersøgte, kunne være undgået, hvis plejepersonalet i tide havde opdaget og reageret på, at den ældre begyndte at skrante, siger hun.

Kost- og ernæringsfaglig ekspertise vigtig

De fem projektkommuner har derfor gjort grundige observationer af borgerne i deres eget hjem til et helt centralt redskab i forebyggelsen af unødvendige ture til sygehuset. Om borgeren spiser nok er en af de observationer, der vægtes højest.
− I første omgang havde projektet ikke fokus på kost og ernæring, men vi opdagede, at det er et helt centralt observationspunkt. Plejepersonalet, der kommer i hjemmet, skal lægge nøje mærke til, om borgeren spiser og drikker mindre. Om tøjet hænger. Om aftensmaden står urørt i køleskabet, siger Karen Gliese Nielsen.
Projektet viste, at mange sosu-assistenter lagde mærke til, når ældre begyndte at miste funktionsevne, men at reagere på signalerne kræver, at der sker en systematisk indsamling og udveksling af observationerne med andre faggrupper. Og her er det blandt andet vigtigt, at der er kost- og ernæringsfaglig ekspertise til rådighed, påpeger Karen Gliese Nielsen.

Ernæring i fokus

Også i Roskilde Kommune arbejder hjemmeplejen sammen med det lokale sygehus om at lære plejepersonalet i tide at opdage, når en ældre er indlæggelsestruet. Kost og ernæring spiller en central rolle i indsatsen, fortæller Jeanne Schlenzig, sygeplejerske på Roskilde Sygehus og visitator i et tværfagligt team, der arbejder på at forebygge, at ældre indlægges.
Teamet startede med at læse en række af de indlagte ældres sygejournaler og fandt, at mange indlæggelser kunne være undgået, hvis hjemmeplejen havde reageret tidligere. En større gruppe medarbejdere er derfor blevet uddannet i at holde øje med tegn på faldende funktionsevne som vægttab og ændringer i spise- og drikkemønsteret. Medarbejderne er udstyret med et nyt værktøj, ’Hjulet’, der hjælper dem til at helhedsvurdere den ældre. De skal rapportere deres observationerne til hjemmesygeplejen, der går videre med dem til lægen og eventuelt til kommunens visitator, der kan visitere den ældre til madservice, fortæller Jeanne Schlenzig.
− Madservice kan sørge for særlig energitæt kost, ekstra mellemmåltider og energidrikke efter behov. Der kan også være behov for kostvejledning eller hjælp til indkøb og til at sætte fokus på måltidet, så appetitten øges.
Det har ikke været muligt at måle, om indsatsen har givet færre genindlæggelser, men det har skærpet opmærksomheden og det tværfaglige samarbejde på at hindre indlæggelser, vurderer Jeanne Schlenzig.

 

Fakta

 

Mange millioner skal forebygge indlæggelser

Ældre patienter cirkulerer ofte mellem sygehus, praktiserende læge og hjemmepleje, og stadig flere genindlægges. Det er hårdt for den enkelte ældre og dyrt for samfundet. Med mange flere ældre i fremtiden vil problemet vokse, hvis der ikke gribes ind. En række politiske initiativer er derfor sat i værk. De kræver alle oprustning på den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige ekspertise.

 

Fakta

 

National handlingsplan

Regeringen og satspuljepartierne har afsat 200 mio. kr. i 2012-2015 til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Planen skal føre til færre uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og bedre koordination mellem almen praksis, kommuner og regioner. Blandt de konkrete initiativer er hjemmebesøg efter udskrivning og tidlig opsporing. Der skal fokus på den ældres funktionsniveau og ernæringstilstand.

www.sum.dk

Handlingsplan for ernæring

En ny 'National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre, der har behov for madservice' er netop sendt til høring i Kost & Ernæringsforbundet. Planen følger op på Servicestyrelsens projekt 'God mad, godt liv', som forbundets medlemmer har bidraget til.

www.sum.dk

Løft til forebyggelsesindsats

KL og regeringen har aftalt at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre og for syge med en kronisk sygdom. Der afsættes 300 millioner kroner i 2013 til et målrettet løft.

www.sum.dk

DR’s hele og KL’s nære sundhedsvæsen

KL og DR lancerede i foråret 2012 hver sit udspil til et nært og helt sundhedsvæsen. Begge udspil tager udgangspunkt i, at der er behov for at udvide samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis for at sikre patienterne et sammenhængende sundhedstilbud. Udspillene sammenskrives måske til ét.

www.kl.dk − se under temaer: Det nære sundhedsvæsen
www.regioner.dk − publikationer: Det hele sundhedsvæsen

Kliniske retningslinjer

Regeringen har afsat penge til at udarbejde nationale, kliniske retningslinjer, dvs. faglige anbefalinger, der kan sikre ensartet og høj kvalitet i behandling, pleje og rehabilitering. KL og Sundhedskartellet aftalte ved OK11 at ’afdække behovet for kliniske retningslinjer for sundhedsindsatsen i kommunerne’.

www.sst.dk − behandlingsforløb: kliniske retningslinjer
www.kost.dk − Kost, ernæring & sundhed 4, 2012