Nyheds brev april 2012

Kære Alle

Så nærmere tiden sig hastigt for helligdagene i Påsken; nogle skal på arbejde, andre skal holde fri. Jeg vil benytte mig af lejligheden til at gøre opmærksom på et par emner, der rører sig lige nu i vores forbund.

PKA

Der er delegeretmøde torsdag d. 26. april, og har I nogle ønsker, jeg skal bringe ind i PKA, som er jeres pensionskasse, så skriv til mig eller til en anden i regionen, der er delegeret, og vi vil tage det op i pensionskassen.

Mange beholder efterlønnen

Færre end forventet melder sig ud af efterlønsordningen, viser en opgørelse fra FTF-A. Selv en stor gruppe af unge bliver i ordningen, og ifølge FTF-A viser det, at ordningen er et sikkerhedsnet.

Læs flere nyheder på www.kost.dk

Valg af elev til hovedbestyrelsen

Valget er i gang, og jeg opfordrer alle elever om at gå ind på hjemmesiden og stemme på en af de to kandidater. Sidste frist for afstemning er torsdag d. 29 marts, kl. 10.00. Der er elektronisk afstemning.

Så meget økologi for ingen penge

Dette er titlen for et arrangement torsdag d. 31. maj i Virklund, hvor vi får besøg af Hørkram, der viser deres økologiske produkter frem og af Birgit Brorson fra Økologisk Landsforening, der kommer rundt om følgende:

  • Hvordan kan det lade sig gøre, hvordan skal vi få råd, og hvordan skal vi komme i gang?
  • Hvilke krav stiller det til medarbejdere og ledere?
  • Hvor finder vi tiden, hvis der skal mere håndarbejde til?
  • Hvordan er det økologiske sortiment? Kan jeg få det, jeg har brug for, til tiden og i den rigtige forpakningsstørrelse? Er der økologi med i indkøbsaftalerne?
  • Går der ressourcer fra vores vigtigste opgaver: ernæring og smag
  • Hvordan opgøres økologiprocenten?
  • Og batter indsatsen overhovedet i forhold til miljø, dyrevelfærd og klima?

OBS

UCH I Holstebro tilbyder lige nu et Praktikvejlederkursus med opstart tirsdag d. 17. april. De mangler få deltagere for at kunne gennemføre kurset. Kontakt Charlotte Kastrup fra UCH på 99 12 22 72, meget gerne inden Påske.

Påskeferie

Jeg holder ferie fra d. 2 til d. 10 april. Har I brug for akut hjælp, så kontakt hovedforbundet på 3341 4660 eller email

Påskehilsen fra regionsbestyrelsen i Region Midtjylland
v/regionsformand Jette Nielsen