Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Nyt liv i køkkenet

  • Birgit Søes Rasmussen [ T E K S T ] Tao Lytzen [ F O T O ]

”En medarbejder fik en god ide, og bolden blev grebet af nogle andre. Projektet er et rigtigt godt eksempel på, at hvis man samarbejder på tværs og tør tænke ud af boksen, så kan man gavne brugerne selv i en tid, hvor der må prioriteres skarpt.”
Sådan sagde direktøren i Silkeborg Kommune om Rosengårdscentrets køkken, da køkkenet sidste år fik KL’s innovationspris.
Men før da så det sort ud.

Silkeborg Kommune var igennem en stor sparerunde, der truede med helt at lukke Rosengårdscentret. Det fik blandt andet byens ældre på barrikaderne.

Sparerunden endte med, at antallet af medarbejdere i køkkenet blev halveret.
Samtidig blev kommunens tilbud for sindslidende nedlagt. Og det fik køkkenets leder til at tænke ud af boksen.

Samarbejde på tværs

− Jeg tænkte, at vi måske kunne bevare køkkenet ved at inddrage psykiatrien. Jeg har tidligere arbejdet med senhjerneskadede, hvor nogle af dem var lidt med i køkkenet, og derfor lå tanken lige for, fortæller Birgit Larsen. Hun henvendte sig til psykiatrien, der var med på idéen.
Politikerne var også med på, at slå to fluer med et smæk, og efter en del møder, hvor forventningerne blev afstemt mellem køkkenet og psykiatrien, startede de første brugermedarbejdere i cafeen i marts 2011.

Birgit Larsen betingede sig, at der skulle være en fast tilknyttet pædagogisk medarbejder, og sådan blev det. Den pædagogiske medarbejder følger medarbejderne fra psykiatrien tæt og står til rådighed med samtaler, når de har brug for det. Mens det er Birgit Larsen, der har det personalemæssige ansvar i forhold til samarbejdet i køkkenet og er ansvarlig for opgaverne.

Nye udfordringer til alle

Samarbejdet udfordrer alle til at tænke anderledes. De kost- og ernæringsfaglige medarbejdere skal hele tiden være et skridt foran i arbejdsprocessen.

− Brugermedarbejderne kræver meget supervision, det er som at have elever, siger Birgit Larsen. Der skal tålmodighed til, og de kost- og ernæringsfaglige medarbejdere må omhyggeligt forklare, hvordan hver enkelt opgave skal udføres, og brugermedarbejderne når ikke så meget.

− I travle perioder kan det desuden skabe lidt frustration for os kostfaglige, at brugermedarbejderne ikke altid er så stabile med hensyn til fremmødet. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at det ikke er vores tidligere kolleger, vi arbejder sammen med nu, men nye kolleger, der har en helt anden baggrund, og som samtidig er psykisk sårbare. Men fordi de er glade for at arbejde i køkkenet og for at have et rigtigt arbejde, hvor der er brug for dem, har de væsentligt højere fremmøde, end de har haft tidligere i forskellige aktiveringsprojekter.

Samtidig betyder de ekstra hænder, at køkkenet kan servere frisk-forarbejdet grønt, frugt og kartofler.

Dertil kommer, at køkkenet er en rar arbejdsplads, hvor der bliver hygget i pauserne med snak om alt mellem himmel og jord. Der er skabt arbejdspladser til en sårbar gruppe. Pensionister og efterlønnere er meget tilfredse med, at de fortsat kan komme i cafeen, og de kost- og ernæringsfaglige, som bevarede deres job, er glade.

 

SYNSPUNKT

 

Kommunal tilfredshed

Inge Bank, chef for Sundheds- og Omsorgsområdet i Silkeborg Kommune, roser projekt ’Nyt liv i køkkenet’ for at have givet større livskvalitet til en gruppe sårbare borgere, som er superglade for at have fået en hverdag, hvor de er med til at gøre en forskel. Samtidig er det lykkedes at bevare køkkenet, og budget og indtjening holder, fordi borgerne er meget tilfredse med kvaliteten og støtter op om deres café, siger hun.

− Kommunen får rigtig meget ud af samarbejdet på tværs. Birgit Larsen er en ildsjæl, som har en stor del af æren for, at det er lykkedes. Succesen er baseret på en solid opbakning fra alle involverede parter, der selv har været med til at udvikle det, siger Inge Bank.

Netop fordi projektet hviler på en stor grad af personlig involvering, mener hun ikke, at tværfagligheden umiddelbart kan overføres til andre kommunale arbejdspladser.

− Det duer ikke at presse metoden ned over hovedet på de ansatte. Det giver bagslag, vurderer hun.

En rummelig arbejdsplads

I Silkeborg Kommune har de grund til at glæde sig over en innovativ kostfaglig leder, der ser muligheder i stedet for begrænsninger, mener Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Hun understreger samtidigt, at det er utroligt kortsigtet, når en kommune lader besparelser ramme kost- og ernæringsfaglige arbejdspladser, da det vil forringe livskvaliteten for ældre borgere.

− Køkkenets leder har været med til at bevare cafeen og skabt gode aktiviteter for brugerne fra socialpsykiatrien. Og hun har føjet en dimension til det kost- og ernæringsfaglige arbejde, siger Ghita Parry:

– Når samarbejdet fungerer, uden at det går ud over kvaliteten, skyldes det kost- og ernæringsfagliges kompetencer og professionalitet; de står inde for den kulinariske kvalitet, hygiejnen og fødevaresikkerheden.

− Samtidig er der skabt en rummelig arbejdspladskultur med udfordringer og arbejdsglæde. Det kommer cafeens brugere til gavn. Det er det primære, siger Ghita Parry og understreger, at frivilligt arbejde skal skabe merværdi.

– Det skal ikke være løsningen på en skrantende offentlig økonomi.

 

FAKTA

 

Nyt liv i køkkenet

Projektet i Silkeborg Kommune fik i 2011 KL’s innovationspris. Prisen gives til et projekt, der ’med små midler har skabt merværdi.’

Læs mere om projektet:

www.silkeborgkommune.dk − Nyt liv i køkkenet

Læs mere om prisen:

www.kl.dk − KL’s innovationspris