Nyvalgt vil styrke forholdene for elever

En overraskelse

Overraskelsen var stor, da Louise Kromann Jensen fik et opkald fra Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, da valgsejren var hjemme.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville vinde. Min modkandidat havde jo lavet en flot video, siger Louise.

Uvirkeligt

Det er stadig lidt uvirkeligt for Louise, at hun har vundet pladsen i Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse som repræsentant for de medlemmer, der er elever.

Men hun er glad for, at der er så mange, der har stemt på hende. Og hun glæder sig til at komme i gang med arbejdet i hovedbestyrelsen.

-Til at begynde med vil jeg stille og roligt se tingene an. Det bliver spændede at opleve, hvordan arbejdet i hovedbestyrelsen fungerer. Og med tiden bliver det spændede at se, om jeg kan gøre en forskel, om det jeg vil kan lade sig gøre, siger Louise.

Styrke uddannelsen til ernæringsassistent

Louise Kromann Jensen vil styrke forholdene for ernæringsassistentelever og deres uddannelse.

Hun kunne godt tænke sig, at uddannelsen kommer hele vejen rundt om faget, så eleverne får snuset til alle eller de fleste elementer af faget.

Mere om diæter

Louise er i praktik på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og der arbejder de ikke med diæter.

Af den grund kunne hun godt tænke sig at få mere undervisning i diæter, når skal tilbage på skolebænken.

Hun vil gerne have undervisningen målrettet mere mod elevens individuelle behov og ønsker, og for hendes eget vedkomne, kunne hun godt tænke sig undervisning, der giver hende mulighed for at forbyde sig i emnet diæter.

Bedre samarbejde

Hun taler også for, at erhvervsskolerne og praktikstederne skal arbejde bedre sammen.

Både skolen og praktikstedet bør dele viden med hinanden, så de ved, hvor den enkelte elev kan blive bedre rent fagligt.

God holdning fra begyndelsen

Flere praktikpladser er også en mærkesag, og hun vil gerne have ergonomi på uddannelsen.

Hun mener, at det vigtigt allerede i elevtiden at få sig nogle gode arbejdsrutiner og redskaber, der kan være et værn mod at blive slidt ned.

Netværk

Og så mener hun, at det ville være godt at skabe nogle netværk for eleverne på regionalt plan.

Netværkene skulle bruges til at styrke eleverne og deres viden om uddannelse, produktionen og det arbejdsmarked, de kommer ud til, når svendeprøven er bestået.

Det første møde i hovedbestyrlesen

Tiden vil vise, hvor langt Louise Kromann Jensen kommer med sine ideer og holdninger til sit fag og sin faglighed. I første omgang begynder hun i Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse den 17. april.

Kilde