Økologi koster penge og hænder

 Fem procent af alle råvarer i de offentlige køkkener er økologiske. I følge Økologisk Landsforening er det er en fordobling siden 2010. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
 
- Det er selvfølgelig gode nyheder. Men jeg er også nødt til at sige, at den økologiske omstilling af køkkenerne ikke kommer af sig selv. Økologi kræver både flere hænder og flere penge. Råvarerne er dyrere og arbejdsgangene er mere omstændige. En mulighed er at minimere madspild, forklarer formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry.

Der skal mere til 

Mange offentlige køkkener er toptrimmede i forvejen - og så skal der mere til. Kost & Ernæringsforbundet kender til flere køkkener, som har svært ved at få økonomien og ressourcerne til at hænge sammen.
 
- Hvis man skal nå en bestemt økologiprocent, men pengene ikke følger med, så er man jo lige vidt. Økologiske kartofler koster mere end de almindelige og de økologiske fødevarer skal forarbejdes på en anden måde. Det lyder måske ikke af meget, herregud – et par ekstra kartofler. Men husk på, at vi laver mad til rigtig mange mennesker, hver dag hele året. Økologi kræver bare flere hænder, fastslår Ghita Parry. 

Hun minder om, at Kost & Ernæringsforbundets medlemmer står bag hovedparten af de op imod 800.000 måltider, det offentlige serverer hver dag.

Prøven står i kommuner og  regioner

Regeringen har netop offentliggjort en ambitiøs økologiplan, hvor de offentlige måltider skal nå op på 60% økologi. For at nå det mål, har regeringen blandt andet afsat penge til et rejsehold, der skal vejlede køkkenerne i at omlægge produktionen.
 
- Det er et godt og rigtigt skridt, men den virkelige prøve står ude i regioner og kommuner. Hver dag kæmper vi for at få driften til at hænge sammen. Økonomien og medarbejderne er i forvejen pressede og jeg er rigtig bekymret for det pres, medlemmerne kommer under, hvis ikke der følger flere job og en seriøs pose penge med de økologiske råvarer, lyder apellen fra formanden.