Høj økologiprocent
Kost & Ernæringsforbundet har undersøgt hvor mange køkkener, der bruger økologiske råvarer, og i hvilket omfang. Analysen viser, at tæt på halvdelen af køkkenerne bruger økologiske råvarer i et omfang, der gør dem fortjent til et spisemærke i bronze. 40 procent kunne tilmed få sølv eller guld, hvis de ville skilte med deres økologiprocent.
Flere får spisemærke
Indtil nu har kun 8 procent valgt at få et spisemærke. Men flere er på vej, viser analysen.
37 procent af institutionerne svarer, at de gerne vil øge økologiprocentern og allerflest blandt de, der i forvejen har 30-90 procent i forvejen.
Bedre måltider
Og der er noget at gå efter mener institutionerne. 55 procent svarer at omlægningen har betydning for madens kvalitet. Arbjdsmiljøet nyder også godt af omlægningen og endelig svarer 41 procent, at brugerne bliver mere tilfredse, når maden tilberedes af økologiske råvarer.
Penge til omlægning
Undersøgelsen bekræfter, at de økologiske råvarere er dyrere. 78 procent af institutinonerne siger, at det kræver flere penge at købe økologiske råvarer. Trods det, har kun fire procent fået flere ressourcer at gøre godt med i forbindelse med omlægningen.
Når det alligevel er lykkedes institutionerne at nå så langt, er det blandt andet fordi, de har ændret madplanen, begrænset mængden af kød, bruger flere sæsonvarer og har mindsket madspildet, viser undersøgelser.