Relateret indhold

Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST
Fagbladsartikel 15/10/2019 Professionel i køkkenet
Fagbladsartikel 15/10/2019 Vi føler på maden
Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 15/10/2019 Mad til mor

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Offentlige ledere, læn jer frem

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Henrik Frykjær [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Henrik Frykjær [ FOTO ]

Dansk, offentlig ledelse står stærkt sammenlignet med andre lande i verden. Men det må ikke blive en sovepude. Velfærdskronerne skal bruges med stor omhu, så de skaber effekt og værdi for borgerne. Og de offentlige ledere skal i endnu højere grad gøre en forskel gennem deres daglige praksis. Det kræver, at de udvikler sig selv, sætter retning for deres virksomhed og medarbejdere −  og får et større rum at handle i.

God ledelse gør en forskel

Sådan lyder hovedbudskaberne fra Ledelseskommissionen, der midt i juni sendte sine længe ventede anbefalinger på gaden under overskriften ‘Sæt borgerne først. Ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften’.

− Vi ved, at god ledelse gør en forskel. Derfor skal lederne læne sig frem og tage ledelsesopgaven på sig. De skal ikke kun have styr på økonomien og skabe ro på bagsmækken. De skal sætte borgeren i centrum og arbejde med effekten af indsatserne. Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne, det er helt centralt og et ansvar, både politikere og topledere må tage på sig, sagde Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, da han præsenterede anbefalingerne på et pressemøde og få dage senere i adskillige debatter på Folkemødet på Bornholm.

Kan ikke lede noget, man ikke er i kontakt med

De 28 anbefalinger er samlet i syv hovedgrupper (se fakta). Næst efter hovedanbefalingen om at sætte borgeren i centrum anbefaler ledelseskommissionen, at offentlige ledere mødes af større tillid fra politikerne. Politikerne skal ikke løbe efter enkeltsager i medierne og producere lovgivning på samlebånd for demonstrere politisk handlekraft.

− Politikerne skal ikke agere operativt, men sætte rammerne. Politisk ledelse er centralt for at lykkes med driften, men vi er endt i et styringsregime. Lederne skal have deres råderum tilbage, for vi ved, at pladsen til ledelse er blevet meget trang, sagde Allan Søgaard Larsen og tilføjede:

− Det kræver også et mindre ledelsesspænd. Man kan ikke lede noget, man ikke er i kontakt med, og derfor duer det ikke, at nogle ledere har op til 100 medarbejdere i direkte reference.

Overenskomster og MED-system skal forenkles

Noget af det, som spænder ben for lederne i hverdagen, er samarbejdssystemerne − det gælder både overenskomsterne og MED-systemet, mener Ledelseskommissionen.

− Dorte Krüger, der er direktør på Sygehus Lillebælt (og medlem af Ledelseskommissionen, red.), har talt op, at hun opererer under 22 forskellige overenskomster. Det er mange og derfor et felt, som kan forenkles. MED-systemet bruger 2.000 årsværk, og hvis der kommer noget ud af det for borgerne, skal vi blive ved. Men hvis der ikke gør, opfordrer vi til at gennemtænke det. Vi mangler et klart billede af MED-systemets værdi, og derfor anbefaler vi et serviceeftersyn og opfordrer de faglige organisationer til at bidrage til at finde ud af den rigtige måde at gøre det på, forklarede Allan Søgaard Larsen.

Fokus på driftsledelsen er endnu et centralt punkt i anbefalingerne. Det handler om, at forvaltningscheferne skal lede og udvikle både driften og medarbejdernes faglighed.

− “Vi føler os alene hjemme”, hører vi fra institutionslederne, fordi mange chefer er optaget af at lede opad. Derfor siger vi, at forvaltningscheferne skal lede og udvikle driften og tilrettelægge arbejdet, så fagligheden bliver udfordret og kommer til fadet, sagde Allan Søgaard og provokerede lidt:

− Hvad er mest meriterende for lederne? Er det at have fingrene i bolledejen ved at udøve driftsledelse, eller er det at lede opad? Her viser vores analyser et knæk i ledelseskæden.

Med andre ord: Ledelseskæden skal fungere begge veje. Ledere på alle niveauer skal lede deres medarbejdere, men også orientere deres ledelse om, hvad der er af udfordringer.

Ingen er fødte ledere

Det sidste punkt i anbefalingerne handler om det personlige lederskab. Lederne skal sætte retning, selv sætte holdet og udvikle sig.

− Man kan gøre rigtig meget, hvis man tør læne sig frem og præsentere sit ledelsesgrundlag. Vi ved, at visionsledelse gør en forskel − og her er public service-motivation meget central: Hvorfor er vi her, hvorfor møder vi om morgenen? Den rolle og det ansvar er man bedst til at tage på sig, når man har en stærk lederidentitet.

At ledere selv skal sætte holdet, handler om at give dem retten til at hyre og fyre − gå i indgreb − som Allan Søgaard Larsen udtrykte det.

− I skal øve jer på de ubehagelige situationer − efter I først har forsøgt at udvikle, selvfølgelig. Det fortæller mange ledere os, at der ikke er tradition for i det offentlige.

Endelig skal lederne selv udvikle sig − da ingen er fødte ledere, ifølge Allan Søgaard Larsen.

− Ledelse er et håndværk. Vi ved, at der går seks år, fra man bliver udnævnt, til man topper som leder. Og man kan læse sig til meget, men ikke til at blive en god leder. Det kommer fra praksis, understregede han.

Vejen fra de 28 anbefalinger til bedre offentlig ledelse til gavn for borgerne er ifølge kommissionsformanden et fælles ansvar.

− 46.000 offentlige ledere kan tage fat på at omsætte anbefalingerne til praksis. Topledere kan bruge dem til at udvikle de offentlige institutioner, og politikerne kan understøtte, at det sker, lød opfordringen fra kommissionsformanden.

FAKTA
 

Ledelseskommissionens anbefalinger

Ledelseskommissionens 28 anbefalinger er samlet i syv hovedgrupper:
1. Borgeren skal i centrum
2. Politikerne skal have tillid til ledelse
3. Samarbejdssystemet skal forenkles
4. Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften
5. Ledere skal sætte retning
6. Ledere skal sætte holdet
7. Ledere skal udvikle sig

Læs ‘Sæt borgerne først’. Ledelseskommissionens anbefalinger i en læs let-version.
Eller hele rapporten, hvor alle 28 anbefalinger er foldet ud. Find begge dele her:
www.ledelseskom.dk

Giv nu lederne lov til at lede. Kost, ernæring & sundhed 5, 2017
www.kost.dk/giv-nu-lederne-lov-til-lede

 

Håndværket ‘ledelse’ får mere plads

Gitte Breum, chef for Mad og Måltider, Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning

For et års tiden efterlyste du, at Ledelseskommissionen ville bane vejen for en større risikovillighed i forhold til at prøve nye ting af i det offentlige og droppe nulfejlskulturen. Er den forventning indfriet med anbefalingerne?

− Ja, som jeg læser anbefalingerne, får håndværket ‘ledelse’ mere plads, og ledelsesretten bliver styrket. Ikke fordi vi ikke skal samarbejde med medarbejderne, men måske har balancen mellem deres indflydelse og vores ledelsesret ikke været lige. De skriver f.eks. om rekruttering: Behøver vi at sidde ti mand om bordet for at ansætte en ny leder? Og får vi et større ledelsesrum, vil vores risikovillighed også vokse. Begår vi aldrig fejl, laver vi nemlig for lidt.

Hvad er din overordnede mening om anbefalingerne?

− At de er forbavsende klare. De udstikker en retning og giver mere plads til ledelse. Foreløbig er de jo bare ord på papir, så de skal drøftes − og konkretiseres. Og jeg håber, at både kommuner, regioner og stat lægger hus til debatter med højt til loftet: Har vi de rigtige ledere? Hvilke kompetencer skal vi have? For det er ikke nok, at vi er de dygtigste piger i klassen. Mange har hænderne for langt nede i materien og for lidt i ledelse. Vi skal lære at stole på medarbejderne. Det vil give os mere plads til at være ledere.

Hvad kan offentlige ledere bruge anbefalingerne til? 

− Vi kan bruge dem som et spejl og spørge: Hvor er mit udviklingspotentiale som leder? Og hvor er mit ledelsesrum lige trangt nok? Det er både et personligt og et organisatorisk ansvar at udvikle og uddanne sig som leder.

 

Forbundet kan bidrage til, at anbefalingerne efterleves

Marianne Vilsbøll Jacobsen, ledende økonoma, Plejecenter Strandmarkshave i Hvidovre Kommune

Du efterlyste større respekt for jeres faglighed og kompetencer som ledere. Er den forventning indfriet med anbefalingerne?

− Jeg læser anbefalingerne som om, at de kan understøtte at sætte os fri som ledere og give os et større ledelsesrum. De lægger også op til, at politikerne skal have tillid til os, det håber jeg, at de tager til sig. Det vil tillade den forandring og innovation, det kræver at udvikle den offentlige sektor.

Hvad er din overordnede mening om anbefalingerne?

− De er rigtig gode. Det er fint at sætte borgeren i centrum. Det betyder meget inden for vores fag − at vi hele tiden prøver at skabe de rigtige rammer, så borgernes ønsker og behov kan opfyldes. Men jeg kan være bekymret for, om forvaltningscheferne vil tage ansvaret på sig for at sende anbefalingerne ned igennem systemet.

− Jeg er også enig i, at samarbejdssystemet skal forenkles. Jeg oplever det som tungt og synes, at der bare i vores lille køkken er rigtig mange samarbejdspartnere, vi skal tage hensyn til. Det gælder  både de faglige organisationer, de andre faggrupper og forvaltningsniveauet. Det kan godt blive enklere.

Hvad kan offentlige ledere bruge anbefalingerne til? 

− Personligt kunne jeg tænke mig arbejde med at formulere mit eget ledelsesgrundlag, som de også lægger op til. Det kunne gavne mig at få sat ord på mine funktioner, værdier og kompetencer som leder over for mine medarbejdere og at blive inspireret af de ledere, jeg arbejder sammen med i organisationen.

− Jeg håber, at vi i Kost & Ernæringsforbundet vil arbejde videre med anbefalingerne på møder, i en studiekreds eller lign. Det er vigtigt at diskutere, hvordan de kan efterleves og skabe værdi.

 

En påmindelse om at tænke strategisk

Hanne Jensen, køkkenchef i Koncern Service, Region Sjælland:

Du opfordrede Ledelseskommissionen til at bane vej for større tværfaglighed og dialog mellem faggrupperne. Er den forventning indfriet med anbefalingerne?

− Nej, de handler mere om den personlige ledelsesudvikling, og at lederne skal sætte retning. Og det blev jeg egentlig glad for. Det har jeg selv arbejdet med for et par år siden, og Ledelseskommissionens anbefalinger er en påmindelse om det. Hvad forventer jeg af mine medarbejdere, og hvad de kan forvente af mig.

− Tværfagligheden må vi så selv arbejde videre med, og det hænger jo tæt sammen med driftsledelsen, som også er i fokus i anbefalingerne. Det er vi gode til i køkkenerne. Vores udfordring er at lære at begrænse os. Det kan f.eks. være i menuvalg og koncept. Alt kan i princippet lade sig gøre, men der skal også være nogle, som kan anrette og servere maden for patienterne.

Hvad er din overordnede mening om anbefalingerne?

− Det, de skriver, kan vi i forvejen, vi har arbejdet med det i årevis. Vi har f.eks. længe været opmærksomme på, at den formelle lederuddannelse skal styrkes. Men selvfølgelig kan vi pudse tingene af en gang til.

− Det er heller ikke nyt, at vi skal have borgeren i centrum, men vi kan blive bedre. På vores område er det overgangen mellem region og kommune, som halter. Vi ser for mange genindlæggelser af de ældre. Det kan blive bedre.

Hvad kan offentlige leder bruge anbefalingerne til? 

− Anbefalingen om, at dårlige ledere skal fyres, er en varm kartoffel, men også vigtig. Dårlig ledelse kan bremse udviklingen på et område. Så jeg er enig i, at vi skal turde sætte vores eget hold − selvfølgelig med værdighed, juraen i orden og respekt for, at folk skal behandles ordentligt.

− Personligt kan jeg bruge dem som en påmindelse om, at det hele ikke skal blive til drift. Jeg skal op i helikopteren og tænke strategisk. Det er jo der, vi ledere er bedst.