OK15: Mere end hver tredje har stemt

Afstemningen lukker på torsdag kl. 12.00, så man kan stadig nå at afgive sin stemme. Formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, håber, at endnu flere medlemmer kommer til stemmeurnerne.

- Det er vigtigt, at man giver sin mening om de forlig, vi har forhandlet hjem, til kende. Vi har fået nogle solide resultater og fornuftige stigninger i lønnen hjem under devisen ’mest til alle’. Derfor håber jeg også, at så mange som overhovedet muligt stemmer, siger hun og tilføjer:

- Jeg ved også, at der stadig bliver afholdt møder rundt omkring, hvor medlemmerne diskuterer resultaterne. Derfor tror jeg også på, at stemmeprocenten rykker sig markant inden vi lukker på torsdag, lyder det med overbevisning fra formanden.

Midt i marts fik alle stemmeberettigede medlemmer en mail med et personligt valgkort til den elektroniske afstemning. Har du endnu ikke stemt, får du en reminder med dit link på onsdag. Hvis du slet ikke har modtaget et elektronisk valgkort, skal du kontakte sekretariatet på tlf. 3163 6601.

FAKTA

Sådan så stemmeprocenterne ud mandag den 23. marts 2015 kl. 11.00:

Samlede stemmeprocent 

35,20%

Staten stemmeprocent

27,50%

Sundhedskartellet stemmeprocent

35,90%

Sundhedskartellet, stemmeprocent på regioner

Hovedstaden

31,80%

Midtjylland

39%

Nordjylland

41,20%

Region Syd

35,60%

Sjælland

35,20%