OK15: Resultat formelt på plads

De nye overenskomster og aftaler er nu godkendt af Sundhedskartellet og alle øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet. Det betyder, at aftalte ændringer kan træde i kraft i overensstemmelse med forliget. Det gælder også de aftalte lønstigninger pr. 1. april, som bliver efterreguleret og udbetalt i maj.

-  Nu skal vi have alt det nye til at virke ude på de offentlige arbejdspladser. Selvom vi denne gang har set et mere normalt forhandlingsforløb end i 2013, er der stadig udfordringer med forhandlingssystemet, og dem vil vi i de faglige organisationer tage op med arbejdsgiverne, siger formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.