Log ind og få medlemsfordele

Om Kost & Ernæringsforbundet

Fagforening og interesseorganisation

Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Vi forhandler bl.a. løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv og karriere, giver juridisk bistand og personlig rådgivning om løn og ansættelsesforhold. Vi varetager medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet og i samfundet. Medlemmerne arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, ledelse, behandling samt professionel mad- og måltidsforplejning i både den offentlige og den private sektor.

Medlemmerne spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet – både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og livskvalitet og for folkesundheden. De forskellige uddannelser og arbejdsopgaver er bundet sammen af et stærkt professionsfagligt fællesskab, der bygger på fælles værdier, erfaringer og faglige normer. 

Sekretariatet

Forbundet har et professionelt sekretariat med 35 ansatte i København. Blandt de ansatte er administrativt personale, jurister, konsulenter, mad- og måltidskonsulenter, økonomer, kommunikationsfaglige, journalister m.fl.

En stor del af vores arbejde består i, at vejlede og rådgive vores medlemmer om løn og ansættelse, uddannelse, faget samt synliggøre kost,- ernærings- og sundhedsfagliges uddannelse og arbejde.

 

Regionsformænd

Din regionsformand tager hånd om dine regionale interesser og er i tæt dialog med medlemmerne. Find dem her.

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

Hvis du er ansat på en arbejdsplads, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant, kan de også hjælpe dig. Tøv aldrig med at kontakte dem. De er til for dig.