Oplevelsesøkonomi åbner jobmarked for professionsbachelorer

  • Foto: Scanpix. De små fødevareproducenter mangler tid og ressourcer til at få deres produkter helt ud til forbrugerne.

Af Marie Preisler

Tusindvis af små fødevarevirksomheder har brug for ekstern bistand til udvikling, innovation og oplevelsesøkonomi. Og professionsbachelorer i ernæring og sundhed har præcis de kompetencer, fødevareproducenterne mangler. Det er et godt match, og pb’ere kan med fordel begynde at gøre tilnærmelser, fastslår professionsbachelor i ernæring og sundhed Lise Fuhr Frandsen. Hun er netop kåret som vinder af Kost & Ernæringsforbundets årlige bachelorpris på 10.000 kr. for opgaven ”Oplevelsesøkonomi og innovation hos mikro-fødevareproducenter”.

- Rundt omkring i alle egne af landet er der innovative og engagerede fødeproducenter, der brænder for deres produkter og deres virksomhed, men som mangler tid og ressourcer til at bringe produkterne helt ud til forbrugerne. Der er mange potentielle jobmuligheder for pb’ere i dette felt, siger Lise Fuhr Frandsen.

Oplagte muligheder

Fødevareproducent Niels Foged er enig. Han og hans kone driver Falslevgård Mølle, der sælger stenformalet mel af gamle kornsorter som spelt, emmer, enkorn og nøgenbyg.

- Jeg ser oplagte muligheder for små fødevareproducenter i at samarbejde med pb’ere. Vi er blæksprutter, der laver alting selv, og mange af os har hverken tid eller kompetencer til at tilbyde de svar og oplevelser om produkterne, som vores kunder efterspørger, siger han.

Han oplever, at kunderne i stigende grad er sundhedsbevidste, kritiske og forventer klar besked på spørgsmål om ernæring og sundhed. Selv føler han sig ret god rustet til at efterkomme det behov hos sine kunder. Det skyldes, at Falslevgård mølle udover melproduktion også rummer en klinik for zone- og psykoterapi, som hans kone driver, og hans datter udbyder rawfood undervisning og bagekurser.

- Derfor har information om sundhed og ernæring høj prioritet hos os, og vi kan løfte opgaven, men det kan mange andre små fødevarevirksomheder ikke, og de kan med fordel alliere sig med en kost- ernærings- og sundhedsprofessionel, og jeg tror, at det ofte vil kunne betale sig. For kunderne bliver mere krævende på dette punkt, siger Niels Foged.

Bindled mellem producenter

Den helt store barriere er økonomi. For små fødevareproducenter med højst et par medarbejdere er det helt utænkeligt at finde penge til at ansætte en pb’er på hverken fuld- eller deltid. Men at købe konsulentbistand på timebasis vil mange kunne overskue, vurderer Niels Foged, der også ser perspektiv i netværk, hvor flere fødevareproducenter møder hinanden og sammen får sparring og rådgivning fra eksterne rådgivere – eksempelvis pb’ere.

Lise Fuhr Frandsen er enig:

- At fungere som bindeled mellem disse producenter internt i en form for netværk, eller som formidler mellem producent og aftager, og i dette scenarie arbejde med innovation og oplevelsesøkonomi, har et stort potentiale de kommende år, og vi professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i ledelse, fødevarer og service bør have mange jobmuligheder i dette felt.

Stort set alle universiteter udbyder uddannelser i oplevelsesøkonomi, men Lise Fuhr Frandsen vurderer, at pb’ere har en særlig force, fordi de samtidig har fagligheden på det kost- ernærings- og sundhedsfaglige og har lært at lede og formidle processer.

Flere øjne gavner innovationen

I prisopgaven undersøger hun, hvorfor og hvordan mikro-fødevareproducenter kobler udvikling og innovationsprocesser med oplevelsesøkonomi. Som led i undersøgelsen har hun gennemført kvalitative interviews med en stor og to helt små fødevareproducenter, herunder Falslevgård Mølle.

Opgaven belyser, at det i dagens oplevelsesøkonomi er vigtigere end nogensinde, at fødevareproducenter bevidst bruger oplevelser både som underholdning og som uddannelse af kunderne, og at forbrugeren i dag skal have mulighed for selv at være med til at skabe sin egen oplevelse. For at kunne opfylde det behov skal fødevareproducenten sørge for at få sine ideer anskuet fra mange vinkler og involvere flere aktører i sine innovationsprocesser – eksempelvis ved såkaldt co-creation, hvor der skabes værdi ved at virksomheden samarbejder med eksempelvis en vidensinstitution og forbrugere.

Lise Fuhr Frandsen peger på, at for en lille mikro-fødevareproducent, som ikke selv kan besidde alle kompetencer, er det en oplagt mulighed at deltage i netværk og udvikling sammen med samarbejdspartnere.

Klar til at skabe jobbet selv

Efter sin uddannelse har Lise Fuhr Frandsen fået arbejde på VIA UC, hvor hun indgår i et projekt ”Gastronomisk co-creation”, hvor virksomheder i samarbejde med studerende fra VIA UC tilrettelægger innovationsprocesser, der leder den enkelte virksomhed i den retning, den ønsker.

På sigt kan Lise Fuhr Frandsen godt forestille sig at arbejde som konsulent og rådgiver for små fødevarevirksomheder.

- De små fødevarevirksomheder er virkelig interessante, så det kunne være spændende. De er også ret pressede økonomisk, så det vil blive et arbejdsliv med mange små opgaver, men det har jeg fint med. Før min pb-uddannelse var jeg sekretær i 17 år samme sted, så jeg har ikke behov for faste rammer.

Hun er også indstillet på, at det kan blive hårdt at overbevise de små fødevarevirksomheder om, at de har brug for en som hende.

- Som pb’ere er vi i forvejen gode til elevatortaler, fordi vores fag altid kræver en uddybende forklaring, men det er min forventning, at der vil være lydhørhed blandt de små fødevarevirksomheder.