Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Sundhed skal serveres anderledes
Sussi Boberg Bæch  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Skygger solråd for optagelse af D-vitamin
Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Vi løser opgaverne i fællesskab

Opskrifter

Klar fiskesuppe

Ca. 10 liter

10 kg fiskeben − hoveder og skind
Vand
1 tsk. salt
1 g sorte eller hvide peberkorn
4 g laurbærblade
5 g timiankviste
500 g lyse grøntsager f.eks. porrer, fennikel, løg, bladselleri og selleri

• Skyl fiskebenene let for blod og slim. Kom dem i en stor gryde. Dæk med vand, og kog op.
• Tilsæt salt. Fjern skum fra overfladen med en ske.
• Tilsæt peberkorn, timian og laurbærblad.
• Skær urterne i små stykker, og kom dem i suppen.
• Lad suppen simre i ca. 45 min.
• Sigt suppen, og kassér fiskebenene.
• Smag på suppen, og kog den evt. suppen ind, til den har en tilpas kraftig smag.

Tip: Suppe kan koges af ben, hoved og skind af alle fisk undtagen laks og sild.

 

Klar fiskesuppe med urter

10 portioner / 2 liter

750 g grøntsager f.eks. porrer, fennikel, lyse rodfrugter, gulerod, bladselleri, grønkål, hvidkål eller spidskål
1,6 liter klar fiskesuppe
Salt og peber
2-3 tsk. citronsaft
200 g fiskefileter uden skind og ben og/eller rejer
Friske krydderurter

• Skær grøntsagerne ud i små tern. Kog dem i suppen, til de er møre med lidt bid.
• Smag suppen til med salt, peber og citronsaft.
• Skær fisken i tern, og kog dem i suppen i maks. 1 minut.
• Tilsæt evt. finthakkede krydderurter, og servér.

Tip: Tilsæt evt. grøntsager, som drejer smagen i asiatisk retning:
sukkerærter, kinakål, pakchoi, bønnespirer. Smag til med soja- eller fiskesauce, limesaft, chili, frisk koriander. Jævn suppen en anelse med en klar jævning, det virker meget appetitligt.

 

Energi pr. stk.
230 kJ / 55 kcal
Fedt: 15 % (1 g)
Kulhydrat: 46 % (46 g)
Protein: 39 % (5 g)

 

Klar okse eller kalvesuppe

Ca. 10 liter suppe

10 kg okse- eller kalveben
Et stykke kogeegnet kød
Vand
1 tsk. salt
200 g ikke-pillede løg
200 gulerødder
100 g selleri
1 spsk. olie
2 g sorte peberkorn
5 g timiankviste
5 g laurbærblade
20 g ikke-pillede hvidløg

• Kom ben og evt. kød i en stor gryde, og dæk med vand. Kog op, og skum overfladen.
• Tilsæt salt, lad suppen koge sagte, og fjern løbende skum fra overfladen.
• Pil ikke løgene, men skær dem over på midten (langs ækvator). Brun dem på en tør pande, til de er næsten sorte på skære-fladen. Kom i suppen.
• Skær gulerødder og selleri i grove stykker, brun dem i lidt olie, og kom dem i suppen.
• Tilsæt peber, timian, laurbær og halverede hvidløg.
• Lad suppen simre lige under kogepunktet i ca. 12 timer. Skum overfladen indimellem. Tag kogekødet op, når det er mørt, og gem til garniture i suppen.
• Sigt suppen forsigtigt. Lad den stå, og skum fedtet af overfladen.
• Smag på suppen, og kog den evt. ind. Kog den forsigtigt, så den ikke mister klarhed.

Tip: De mest smagfulde ben er skank, ribben og rygben. Brun dem eventuelt i ovnen inden kogningen, hvis du ønsker suppen flot brun. Brun også urterne, inden de koges med, så de giver farve. Tilføj et stykke kogeegnet kød f.eks. tværreb eller bryst som fyld i suppen. Tag det op, når det er mørt, og skær i tern ved serveringen.

 

Brun kødsuppe med urter

2 liter suppe / 10 portioner

750 g grøntsager, f.eks. gulerødder, selleri, pastinak, persillerod, porre, hvidkål eller grønkål
200 g kogt okse-, kalve- eller kyllingekød
1,6 liter okse-, kalve- eller hønsesuppe
Salt og peber
Friske krydderurter

• Skær grøntsagerne ud i små tern. Kog dem i suppen, til de er møre med lidt bid.
• Skær kødet i små tern, og kog dem i suppen.
• Smag suppen til med salt og peber.
• Tilsæt evt. finthakkede krydderurter og servér.

Energi pr. portion:
330 kJ / 80 kcal
Fedt: 30 % (3 g)
Kulhydrat: 30 % (7 g)
Protein: 40 % (8 g)

Klar hønsesuppe

Ca. 10 liter suppe

10 kg hønse- eller kyllingeben
Vand
1 tsk. salt
1 g sorte eller hvide peberkorn
3 g laurbærblad
5 g timiankviste
500 g grøntsager, f.eks. porrer, gulerødder, løg og selleri
evt. 3 kyllingelår

• Læg kyllingebenene tæt i en gryde. Dæk med vand, og kog op.
• Tilsæt salt. Skru ned til lavt blus, og skum suppen med en ske.
• Tilsæt peberkorn, laurbær og timian.
• Skær grøntsagerne i grove stykker, og kom dem i suppen. Lad suppen simre i 2-3 timer.
• Lad evt. kyllingelår koge med i ca. 30 min. Tag dem op, pil dem, og brug kødet som fyld i suppen ved servering.
• Sigt suppen. Smag på den, og kog den evt. ind, til den har en tilpas kraftig smag.

Tip: Brug evt. ben fra and, fasan eller kalkun.