Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Overenskomst redder elev

  • Jeannette Ulnits   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Jeannette Ulnits [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Alt startede godt, da Louise Kirchner i marts 2017 fik elevplads på et nordjysk cafeteria tæt på motorvejsafkørslen. Her skulle hun være det sidste år af sin uddannelse som ernæringsassistent.

Men hurtigt blev arbejdsforholdene utålelige. Da ernæringsassistenteleven blev syg og derefter fyret, gik Kost & Ernæringsforbundet ind i sagen.  

Ingen pauser og dårlig stemning

I det travle cafeteria, der serverer traditionel dansk mad, arbejdede der to ernæringsassistentelever foruden Louise, to kokke samt chefen og hendes mand. Louise Kirchners kontrakt blev underskrevet efter cirka fem uger − og så forsvandt den gode stemning. Hun blev nægtet pauser, lærte ingenting og fik ingen betaling for de mange overarbejdstimer.

− Fra den ene dag til den anden var det ikke velset at holde pause. Vi blev verfet tilbage i køkkenet, hvis vi satte os i fem minutter for at spise. Hele dage gik uden mad, og jeg blev sat på flere og flere vagter uden at få tillæg og overarbejdsbetaling. Min chef påstod, at jeg ikke var overenskomstansat og derfor ikke havde krav på det. Det hjalp ikke, at Kost & Ernæringsforbundet oplyste, at elever ifølge Erhvervsuddannelsesloven er ansat under en overenskomst, siger hun.

Kontakt til forbundet

Louise Kirchner nøjedes med at forhøre sig i forbundet, fordi hun håbede, at forholdene blev bedre med tiden. Men de blev værre. Vagterne var fra klokken 07.00 til 14.00 eller fra 14.00 til 21.00. Det sene vagt betød i praksis at arbejdsdagen varede til klokken 24, hvis der var travlt. Og det var der ofte.  

− En dag havde jeg ingenting spist i mange timer, så jeg tog en bid af et stykke brød, der skulle kasseres. Det fik chefens mand til at råbte ad mig. Når jeg trængte til at sidde ned, sagde chefen nej, fordi hun selv havde været på arbejde i mange timer, fortæller Louise Kirchner.

Eleverne fik ordrer uden forklaringer, og de to fagudlærte kokke var ikke interesserede i at lære fra sig. En dag lavede Louise Kirchner en persillesovs, som chefen var utilfreds med. Den blev hældt ud med ordene: “Gå ud og vask op − det kan du vel finde ud af!”

De to andre elever ønskede ikke at konfrontere chefen med deres rettigheder, og chefens mand skabte en utryg stemning med sit aggressive temperament. Efterhånden oplevede Louise Kirchner det som en helvede at være på arbejde, fortæller hun. 

Chefen måtte bøje sig

Efter to måneders praktik måtte hun en dag gå hjem midt i arbejdstiden.

− Jeg blev dårlig en torsdag og sygemeldte mig. Om mandagen var jeg stadig ikke frisk og gav besked om, at jeg ikke kom. Senere på dagen smed chefen en fyreseddel ind af min brevsprække uden at ringe på. Begrundelsen var mit sygefravær. Måden, jeg blev fyret på, viste, hvor ligeglad hun var med mig og min indsats i cafeteriet.  

Louise Kirchner kontaktede igen forbundet, som denne gang fik alle hendes vagtplaner og lønsedler. Tallene blev bakket op af de timesedler, hun selv havde lavet for at få styr på overarbejdet. Og hendes daglige sms'er til kæresten, der havde hentet hende efter fyraften, dokumenterede de mange overarbejdstimer.   

− Selve fyringen var ikke ulovlig, fordi jeg ikke nåede at være ansat prøvetiden ud. Men jeg havde krav på at få udbetalt løn for overarbejde og manglende tillæg. Forbundets sagsbehandler var meget professionel og holdt mig løbende informeret. Han var hele tiden et skridt foran i forhold til love, paragraffer og rettigheder. Selvom min tidligere chef kæmpede for at slippe, måtte hun bøje sig, da stævningen til fremmøde i retten kom, fortæller Louise Kirchner, der nu er på barselsorlov.

Hold på rettighederne

Elevens tilgodehavende udmøntede sig i 21.000 kroner. Derudover fik hun også forbundets hjælp til at blive godkendt til skolepraktik, så hun kan gøre sin uddannelse færdig efter barsel.

Oplevelsen har sat sine spor, men Louise Kirchner er sikker på, at hun snart vil kunne lægge den bag sig. Hun har dog et råd til andre elever.

− Det er så vigtigt, at vi som elever kræver vores rettigheder overholdt. Så brug forbundet, hvis du har brug for hjælp. Jeg fik 21.000 kroner ud af at protestere over for lidt i løn i to måneder. Tænk på, hvor meget de andre elever i cafeteriet ville kunne få, siger hun.

Sagen kort:

•  Louise Kirchner starter som ernæringsassistentelev i et cafeteria.
•  Hendes ret til pauser, tillæg, overarbejdsbetaling mv. negligeres.
•  Efter knap to måneders ansættelse bliver Louise Kirchner syg. Hun fyres efter få sygedage.
•  Louise kan fyres, da det sker i hendes prøvetid.
•  Kost & Ernæringsforbundet kræver udbetaling af Louises tilgodehavende.
•  Først da forbundet indberetter sagen for domstolen, og arbejdsgiver modtager en stævning til fremmøde i retten, betales det skyldige beløb, og sagen frafaldes.

GUIDE TIL OVERENSKOMSTEN FOR ELEVER

Ifølge erhvervsuddannelsesloven (§55, stk. 2 og §56, stk. 1) skal elever på erhvervsuddannelserne ansættes og aflønnes efter den overenskomst, der gælder for uddannelsesområdet. For ernæringsassistentelever og -hjælperelever er det Kost & Ernæringsforbundets overenskomster med det offentlige, der gælder. Det betyder, at også en privat arbejdsgiver skal ansætte og aflønne elever efter forbundets overenskomster.

Løn og overenskomst

Hvilken overenskomst, der gælder for dig, afhænger af, om du har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver i staten, regionen eller kommunen eller er ansat af en privat arbejdsgiver.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en privat arbejdsgiver, kan du kontakte forbundet for at få forbundets vurdering af, hvilken af de nævnte overenskomster du hører under.

Du kan se de gældende overenskomster/løntabeller på forbundets hjemmeside.

Tillæg til lønnen

Det er ikke alene grundlønnen, du som elev er berettiget til, men alle de tillæg, der fremgår af overenskomsten (medmindre det fraviges i overenskomsten). Det er fastslået i to domme fra Højesteret fra henholdsvis 2011 og 2015.

Arbejdstid

Som elev skal du til enhver tid følge de arbejdstidsregler, som gælder for den overenskomst, du er ansat under.

Info:

Se overenskomster og løntabeller for

Ansatte i regionen:
www.kost.dk/overenskomst-region

Ansatte i kommunen:
www.kost.dk/overenskomst-kl

Ansatte i staten:
www.kost.dk/overenskomst-stat

Elevguide
Læs mere om forholdene under din uddannelse i Kost & Ernæringsforbundets elevguide.
www.kost.dk/elevguide

Læs om elevsager i Kost, ernæring & sundhed
www.kost.dk – søg: Arbejdsgiver så stort på elevrettigheder
www.kost.dk – søg: Elev fik efterbetalt 50.000 kroner

Kontakt:

Kost & Ernæringsforbundet
Forhandlingsafdelingen
post@kost.dk
31 63 66 00