Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Overspisning er overset

  • Marie Preisler  [ TEKST ] Polfoto  [ FOTO ]

Tvangsoverspisning eller BED (Binge Eating Disorder) er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Den er langt hyppigere end både anoreksi og bulimi, men alligevel mangler der viden om behandling af BED. Det er dansk forskning aktuelt ved at råde bod på.

Overvægt skjuler sygdommen

Psykoterapeutisk Center Stolpegård under Region Hovedstadens Psykiatri er i sidste fase af et stort BED-forskningsprojekt, der blandt andet undersøger, hvordan sundhedsprofessionelle via ernæringsterapi kan yde bedre hjælp til BED-patienter, der også er overvægtige. Projektet afsluttes næste år, og resultaterne ventes med spænding, da der er begrænset videnskabelig evidens på området.

Stolpegårds forskning skal blandt andet kaste lys over, hvordan sundhedsprofessionelle kan behandle overvægt hos BED-ramte uden at forværre spiseforstyrrelsen, der resulterer i overspisningsepisoder, hvor de helt mister kontrollen over deres madindtag. For to ud af tre BED-ramte betyder det, at de også bliver overvægtige, og det er med til at gøre omgivelserne blinde for, at der er tale om tvangsoverspisning.

Både i befolkningen som helhed og blandt sundhedsprofessionelle mangler der viden om, at overvægt kan være psykisk betinget, og BED-ramte bliver ofte mødt med fordomme, der gør, at deres sygdom ofte ikke opdages eller fejlbehandles.

Kostomlægning er risikabel

Sundhedsprofessionelle er tilbøjelige til at fokusere på vægtproblemet, men hvis et menneske med BED sendes på slankekur, kan det ligefrem forværre spiseforstyrrelsen, forklarer Tine Rysholt Melander, klinisk diætist på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

− Når kliniske diætister, læger og andre sundhedsprofessionelle møder en overvægtig patient, er det nærliggende at fokusere på kostomlægning og motion, men hvis patienten har BED, vil vejledning om kost og motion i bedste fald være spildte kræfter og i værste fald gøre ondt værre.

Mennesker med BED har været på utallige slankekure og diæter, og de har alle sammen en hård indre kritiker, der hele tiden dunker dem i hovedet og fortæller, at de bare skal tage sig sammen og spise mindre, forklarer Tine Rysholt Melander.

− Derfor taler en sundhedsprofessionel lige ind i spiseforstyrrelsen og kan forværre den.

Tine Rysholt Melander har arbejdet med spiseforstyrrelser i en årrække, de seneste fire på Stolpegård, hvor hun arbejder med BED-ramte.

Mødes med fordomme

Den aktuelle forskning tager afsæt i centerets tilbud om 25 ugers adfærdsændrende psykoterapeutisk behandling, hvor der er fokus på både de psykologiske, fysiske og sociale vanskeligheder, der ledsager en spiseforstyrrelse. Deltagerne tilbydes også lægesamtaler og kropsterapi, og de kan deltage i en mindfulnessgruppe og en forældregruppe. Et vigtigt aspekt af behandlingen er inddragelse af pårørende, eksempelvis ved familiesamtaler eller parsamtaler.

Tine Rysholt Melander og de øvrige kliniske diætister på Stolpegård har en central rolle i behandlingen, da deltagerne også får kostvejledning. De bliver vejet ved hvert møde, formulerer egne behandlingsmål og skal dagligt skrive om deres overvejelser i kostdagbogen, som danner udgangspunkt for den terapeutiske samtale i gruppen, forklarer Tine Rysholt Melander.

− Vi har gode erfaringer med en behandling, hvor den kliniske diætist spiller en vigtig rolle, og der samtidig er fokus på psykoterapi. Ved at tale ud fra deltagernes kostdagbøger opøves deres evne til at genkende mønstre i deres adfærd og forstå, hvornår sygdommen er på spil.

Som et vigtigt led i behandlingen spiser gruppen frokost sammen uden terapeuter, og Tine Rysholt Melander går med, ser på og taler om maden på buffeten. Skam over at overspise er en stor dimension i BED, så for mange er det en svær, men vigtig overvindelse at spise sammen med andre og tale om maden.

Overvægtige BED-patienter er vant til at blive udsat for en hård dom fra andre på grund af deres udseende og karakter, fortæller Tine Rysholt Melander. Og det værste er stigmatisering på grund af overvægt.

− Mange bliver udsat for skrækkeligt nedsættende bemærkninger. På arbejdsmarkedet og når de køber ind, kan andre finde på at sige til dem, at de er dovne, grimme og usunde. Det gør indimellem direkte ondt på mig, når medlemmerne af BED-grupperne fortæller, hvad de skal høre på fra deres omverden.

Stabil vægt er første skridt

Både i Stolpegårds generelle behandlingstilbud og i det aktuelle forskningsprojekt er det helt centrale delmål at stabilisere vægten.

− En BED-patient vil typisk skiftevis overspise og sulte sig, så vægten farer op og ned. Det handler derfor om at lære at spise stabilt, det vil sige tre hovedmåltider og mellemmåltider. For nogle vil det give et vægttab, men vægttab er ikke målet.

Først når vægten er stabil, kan behandlingen også fokusere på vægttab. Og det skal foregå uhyre forsigtigt, siger Tine Rysholt Melander.

I forskningsprojektet afprøves lige nu to former for behandling: en, hvor nøgleordene er trivsel og velvære, og en, hvor nøgleordene er sundhed og vægttab − og der er kun tale om helt små justeringer, ikke drastiske slankekure, understreger hun.

Fokus på den indre kritiker

For at forstå logikken bag BED er det vigtigt at vide, at en person med BED ser sig selv som forkert, og det at være tynd som nødvendigt for at måtte være i verden. Når en tvangsoverspiser eksempelvis kommer til at spise et lille stykke kage, har personen derfor fejlet fundamentalt og vil ofte tømme hele kagefadet, for verden er meget sort-hvid: hvis man fejler, kan alt være lige meget.

Indsatsen skal derfor rettes mod den BED-ramtes indre kritiker, så personen bliver mere accepterende over for sig selv og sin spisning − det fører til mindre overspisning, siger Nanna Quvang Hoffemyer, cand. mag. psyk. og projektleder i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS.

Nanna Quvang Hoffemyer slår samtidigt fast, at overvægten ikke kan behandles uden at behandle de mentale årsager til overvægten.

− Når kost-, ernærings- og sundhedsprofessionelle møder BED-ramte, er det derfor vigtigt, at de også tilbyder psykologisk rådgivning. En slankekur er et ‘no go’, da det netop er tanker om vægt, der giver næring til den indre kritiker og forværrer sygdommen.

Behov for flere typer tilbud

LMS opfordrer til, at der også skabes et behandlingstilbud til BED-ramte, som ikke er så alvorligt syge, at de behøver behandling i det psykiatriske system. LMS har selv udviklet et bud på en behandling til den gruppe. I et samarbejde med Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS) har LMS fra 2012-2015 gennemført gruppebehandling af 135 ikke alvorligt syge BED-ramte. De deltog hver i 18 gruppemøder á 2,5 times varighed fordelt over syv måneder og fik også kostvejledning.

Langt størsteparten af deltagerne oplevede markante og varige forbedringer. 68 procent levede umiddelbart efter forløbets afslutning ikke længere op til kriterierne for at være ramt af BED, og et år efter behandlingsforløbet var det tal oppe på 78 procent, viser en helt ny evalueringen af behandlingen.

− Resultaterne er yderst tilfredsstillende og må tilskrives, at forløbet har sat gang i en positiv forandringsproces, som fortsætter efter endt behandling. Det viser, at nogle med BED kan behandles temmelig effektivt uden for psykiatrien, og det kan gavne deres selvforståelse. De undgår den stigmatisering, som kan følge med en behandling i psykiatrien, siger Nanna Quvang Hoffemyer.

Fakta:

Tegn på BED

•  Kaotisk spisemønster. Efter overspisning vil mange springe måltider over eller indlede en kur.

•  Store og hastige skift i vægt.

•  Specialist i slankekure, diæter og faste.

•  Gentagne episoder med overspisning,

•  Spiser hurtigere end normalt.

•  Spiser mere end normalt − også uden at være sulten.

•  Føler sig bagefter ubehageligt mæt og føler væmmelse, tristhed eller skyld.

•  Oplever en følelse af kontroltab i forhold til fødeindtagelsen, f.eks. en følelse af ikke at kunne kontrollere, hvad og hvor meget man spiser.

•  Bruger maden til at dulme psykiske tilstande som tristhed, ensomhed eller stress.

•  Spiser alene, skammer sig over madindtagets størrelse.

Kilde: LMS

Uden diagnose

I Danmark er BED ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. BED rubriceres i stedet som en atypisk spiseforstyrrelse i Danmark og i det meste af Europa, mens BED er anerkendt i det amerikanske diagnosesystem. Når det europæiske diagnosesystem opdateres i 2017, er der udsigt til en ændring, og BED-ramte bliver omfattet af den lovfæstede behandlingsret.

 

Fakta:

Sådan gør du ved BED

Det kan være svært at afgøre, om en person lider af en tvangsoverspisning eller er almindeligt overvægtig. Det afhænger af, om der sker et kontroltab i forbindelse med overspisning. Vær derfor ikke bange for at spørge til spisemønsteret.

•  En person uden tvangsoverspisning vil typisk have en langsom, støt vægtøgning. Den BED-ramtes vægt ændrer sig hurtigt og kan gå op og ned.

•  Hvis du får mistanke om BED, duer almindelige råd om kost og motion ikke, og slankekur er bandlyst.

•  Undgå enhver bemærkning, der kan puste til selvbebrejdelsen, det gør kun ondt værre.

•  Fortæl, at egen læge kan henvise til specialiseret behandling eksempelvis på Stolpegård eller et af de øvrige regionale behandlingscentre for spiseforstyrrelser.

•  Det vigtigste er stabilisering af vægten. Først herefter kan overvægten behandles.

Kilde: klinisk diætist Tine Rysholt Melander m.fl.

 

Fakta:

Stolpegård er behandlingssted for patienter med spiseforstyrrelser og behandler både anoreksi, bulimi og BED.

www.psykiatri-regionh.dk − se ‘centre’

LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade gennemfører årligt omkring 4.500 rådgivninger og aktiviteter for ramte og pårørende.

www.lmsspiseforstyrrelser.dk

Sundhedsstyrelsen

www.sundhedsstyrelsen.dk
− søg spiseforstyrrelser

Kost & Ernæringsforbundet

Var vært ved et medlemsarrangement i Aarhus i november om spiseforstyrrelser, kendetegn og logikken bag.

www.kost.dk − Søg BED