Det fede samfund - kræver indsats for børn og unge

Over halvdelen af danskerne er overvægtige. Det er på tide at sætte ind. Ikke med hurtige projekter, men med strukturelle tiltag.

Hvad er problemet

Usunde madvaner kan være medvirkende årsag til udvikling af overvægt blandt børn og unge. Dette har konsekvenser:

Overvægt, og især svær overvægt, hos børn har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, fx i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer, som fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø, opstå allerede i barndommen. [1].

Fakta

51 % af danskerne (16 år eller derover) er overvægtige. [2].

12 procent af de 6-8-årige er overvægtige. Således er 9 procent moderat overvægtige, mens 3 procent er svært overvægtige. [3].

18 procent af de 9-13-årige er overvægtige. Således er 15 procent moderat overvægtige, mens 3 procent er svært overvægtige. [3].

19 procent af de 14-16-årige er overvægtige. Således er 15 procent moderat overvægtige, mens 4 procent er svært overvægtige. [3].

70 % af overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne. [4].

Overvægt er 81 % hyppigere blandt børn af forældre med kort uddannelse end af forældre med lang uddannelse. [5].

Vedvarende overvægt som barn og ung øger risikoen for diabetes som voksen. Hvis vægten normaliseres før puberteten, undgår man den forhøjede risiko. [6].

Overvægt og svær overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden, ifølge WHO’s nyeste børneundersøgelse 2018. [7].

Madordninger: Op til 70 % af børns energibehov dækkes i løbet af en dag i daginstitutionen. [8].

97,5 % af de 3-5-årige går i daginstitution, som er unikt for Danmark og et oplagt sted at sætte ind. [9].

Næsten 80 % af landets vuggestuebørn har en frokostordning. [10].

Kun ca. halvdelen af børnehavebørn er omfattet af en frokostordning i daginstitutionen. [10].

Geografiske forskelle: Frokostordninger er mest for hovedstadens børn. 69 % af børn i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder 31 % i Region Sjælland. [11].

Generelt: Børn og unge (4-18-årige) indtager generelt seks gange mere af søde sager og sukkersøde drikkevarer, end der tilrådes i en sund kost. [12].

Overvægt kan forebygges. [13].

Konsekvens

Usunde madvaner er næstefter rygning den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og livsstilsygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. [14].
Overvægt øger risikoen for at udvikle knæartrose (slidgigt) og overvægt forværrer forløbet, hvilket kan betyde manglende fysisk overskud og uhensigtsmæssig tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. [15] [16].

Løsninger

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af løsningen på at ungå, opspore og vejlede om fedme. De tilbyder sund mad i daginstitutioner, på skoler og i kantiner. De behandler og vejleder barnet og resten af familien. Og de er bindeled mellem de kommunale og regionale tilbud og sørger for, at indsatserne når i mål.

Grundpillerne til sunde madvalg ligger i førskolealderen.

Skab en koordinerende kommunal funktion, der sikrer det tværfaglige samarbejde for målgruppen ’børn i førskolealderen’ og deres familier.

Kommunerne må sikre, at der er et tilstrækkeligt opfølgende forløb efter en tidsbegrænset indsats (fx Julemærkehjem, Fars Køkkenskole eller Fit4Kids)

Opfølgende forløb er både kostvejledning til det udsatte barn OG til resten af familien.

Indfør madordninger i kommunernes dagtilbud: De kan være et skridt på vejen til at skabe lighed i sundhed, fordi alle hermed får adgang til sund og velsmagende mad.

Undersøg særligt udsatte geografiske områder: Kollektive madordninger er ikke ligeligt fordelt over landet. Undersøg, hvordan det kan blive attraktivt for forældrebestyrelser at tilvælge madordninger.

Indfør madordninger i skolerne: Medansvar og involvering gør skoleeleverne bevidste om madens smag og sundhedsmæssige betydning. [17].

Sund mad i skolen kombineret med gode måltidsrammer muliggør sunde madvaner, som på flere måder har en positiv betydning for elevers læringsforudsætninger. [18].

Madordninger i skolen giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer end madpakkerne gør. [18].

Overvægtige patienter med knæatrose får en klinisk forbedring af deres symptomer ved et vægttab på mindst 5% af udgangsvægten. Vægttabet opnås mest effektivt gennem diæt og vedligeholdes af fysisk aktivitet. [15].

Hvad kan du som folketingspolitiker gøre

Forebyggelse: Indfør sunde kollektive madordninger i daginstitutioner og skoler, hvor børn og unge får en aktiv rolle og samtidig lærer om sundhed, mad og måltider.

Efterværn i de nye sundhedshuse: Afsæt øremærkede midler, så kommunerne kan sikre opfølgende forløb, der fastholder effekten af de opnåede resultater fra fx et ophold på et julemærkehjem. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan vejlede og inddrage hele familien.

Genindfør et forebyggelsesministerium, som løbende kan vurdere effekten af strukturelle tiltag, som fx forhøjede afgifter og differentieret moms på sukkerprodukter.

Cases

Holbæk-metoden – en metode med resultater: Mindst 75 % af overvægtige børn taber sig i de kommuner, der benytter Holbæk-metoden, hvor ernærings- og sundhedsfaglige følger børnene og deres familie tæt. Læs mere her.

Vejlening af børn og deres familier: Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Susanne Østerhaab, er ansat i Odense Kommunes diætistteam, og vejleder overvægtige børn og deres familier. Udfordringen er at fastholde familierne i de gode vaner. Læs mere her.

Prioriter en langsigtet indsats: Overvægtsproblematikken er kompleks og kræver langsigtede løsninger, hvor flere parter omkring barnet tager ansvar. I Amsterdam har de sat gang i en forebyggelsesindsats, som strækker sig over 20 år og involverer både forældre, skole og sportsklubber, boligområder, byplanlæggere og fødevareindustrien. Læs mere her.

Kilder

[1] Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, Overvægt, 2018

[2] Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen 2018

[3] Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, Overvægt, 2018

[4] Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen, Vejledning til skolesundhedstjenesten, Sundhedsstyrelsen, 201

[5] Matthiessen & Fagt, Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. E-artikel: DTU Fødevareinstituttet (2017)

[6] Bjerregaard, LG, et.al. Change in overweight from childhood to early adulthood and risk of type 2 diabetes. N Engl J med 2018; 378:1302-12

[7] World Health Organisation, Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Childhood overweight and obesity, 2018

[8] Iversen, JD & Sabinsky, M, En undersøgelse af mad- og måltids-kulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Søborg. (2011)

[9] Danmarks Statistik, Børnepasning mv. 2014, Levevilkår, nr. 162, 2015

[10] Bureau 2000 – analyse og forskning, tendenser på dagtilbudsområdet 2018

[11] Bureau 2000 – analyse og forskning, Kost i daginstitutioner 2016

[12] Tetens, I, et. al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge, København, Vidensråd For Forebyggelse, 2018

[13] WHO, Faktaark om overvægt, 2018

[14] Advisory Board for mad, måltider og sundhed, side 6, Fødevarestyrelsen, 2018

[15]Roos, E. et.al. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse, 2015

[16] Albertsen, K. et.al. SeniorArbejdsLiv – i et praksisperspektiv, TeamArbejdsliv, 2018

[17] Advisory board for mad, måltider og sundhed. Anbefalinger til regeringen og en invitation til hele Danmark. April 2018

[18] Stovgaard, M. et. al. Rammer for mad og måltider i skolen, Et interventionsstudie af skolemad og måltidsrammer som betydningselement for elevers læringsforudsætninger, sundhed og trivsel, 2018

Læs mere

Skal fokus flyttes fra vægttabet

Debat: Vægttab som det bærende element i kampen mod svær overvægt kritiseres af nogle læger og kliniske diætister for at være udsigtsløst. De efterlyser en vægtneutral tilgang, mens andre mener, at vægttab godt kan kombineres med andre livsstilsændringer. Debatten om overvægt er mildt sagt polariseret.
Lige midt i Lammefjorden

Efterskolen: Faarevejle Efterskole er omgivet af marker med gode råvarer. Det nyder både køkken og elever godt af, og skolen satser da også på mad som en vigtig del af sin identitet.
Mindre portioner skal være en ny normal

Kostråd: Nyt projekt fra Rådet for sund mad skal få danskerne til at spise mindre. Det kræver en holdningsændring hos både producenter og forbrugere. Lektor i ernæring er skeptisk: Lige lovlig ambitiøst, mener han.
Vi sætter gang i en proces

Overvægt: Livstilshøjskolen Ubberup lover ikke eleverne et quick-fix, men en masse redskaber til at leve et sundt liv med glæde. Og til at holde fast i det.
Vores indsats virker

Profil: Lærke Nielsen hjælper børn og unge, der har svær overvægt. Hendes arbejde dæmmer op for social ulighed, men rådene om kost og motion virker lige godt på alle socialgrupper.
Ernæring skal ind i ny sundhedsreform

Danmark venter på ny sundhedsreform. Regeringen kommer med sit udspil, der efterfølgende skal landes med Folketingets partier. Vi har to konkrete forslag.
Vi skal lære børnene at mestre livet

Profil: På Julemærkehjemmet Liljeborg arbejder professionsbachelor Mathias Bach Randskov med at opbygge selvværd hos børnene og lære dem strategier til at mestre livet gennem mad, musik og venskaber.
Det skal være nemt at få den rigtige hjælp

"For mig er der et stort uforløst potentiale: Lad de ernæringsprofessionelle komme mere i spil og udbred kendskab til et sundere liv til flere faggrupper", skriver Ghita Parry i dagens debat på Altinget, om Sundere mad til danskerne.
Høringssvar: Der er andre løsninger end fedmekirurgi

Kost og Ernæringsforbundet har i dag kommenteret Sundhedsstyrelsen udkast ’Livsstilsinterventioner ved svær overvægt’.
Lyt til kroppens signaler

Nyd maden. Stille og roligt. Opdag, hvad maden gør ved din krop. Registrér, hvornår du er sulten, og hvornår du er mæt, siger Jette Uhre, der opfordrer til, at vi flytter fokus fra, hvad vi spiser, til hvordan vi spiser.
Det er slut med at tænke: Når jeg bliver tynd, så ...

Hanna Andersen har levet et liv med overvægt og overspisning. Først i en alder af 35 år fik hun sat et navn på: BED eller ‘tvangsoverspisning’. I dag er hun i behandling og håber, at hun kan lære at spise normalt.
Når maden tager magten

Ernæring: Tvangsoverspisning er den mindst kendte spiseforstyrrelse, men den flest lider af. Den har store konsekvenser for patienternes fysiske og psykiske sundhed, og i 2018 blev der derfor øremærket penge til behandling. Men hvad skal der ske, når pengene slipper op.
Succes med behandling af overvægtige børn

Vejledning: Mindst tre ud af fire overvægtige børn taber sig i de kommuner, der benytter Holbæk-metoden, hvor kliniske diætister og sundhedsplejersker trænes i at følge overvægtige børn og deres familie tæt. Gør metoden landsdækkende, opfordrer overlægen, der har udviklet metoden.
Folketingsvalg: Hvad blev der af forebyggelse?

Usunde madvaner er næstefter rygning den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og livsstilsygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.
Overvægt hos børn er komplekst

Forebyggelse: Hverken en times daglig motion eller sund skolemad kan alene løse problemet med overvægt hos op mod hvert femte barn. Der skal mange samtidige og langsigtede indsatser til, lyder det i en ny rapport om forebyggelse. Sådan har vi ikke hidtil grebet det an i Danmark, men måske kan vi lære af Amsterdam.
Børnenes selvværd er min drivkraft

Profil: I sit arbejde med overvægtige børn og deres familier ved Susanne Østerhaab fra personlig og faglig erfaring, hvad de er oppe imod. Hendes mål er at lære dem at finde en balance uden at være fanatiske.