Hvad er problemet
Usunde madvaner kan være medvirkende årsag til udvikling af overvægt blandt børn og unge. Dette har konsekvenser:
Overvægt, og især svær overvægt, hos børn har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, fx i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer, som fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø, opstå allerede i barndommen. [1].
Fakta
|
||
Konsekvens
- Usunde madvaner er næstefter rygning den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og livsstilsygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. [14].
-
Overvægt øger risikoen for at udvikle knæartrose (slidgigt) og overvægt forværrer forløbet, hvilket kan betyde manglende fysisk overskud og uhensigtsmæssig tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. [15] [16].
Løsninger
Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af løsningen på at ungå, opspore og vejlede om fedme. De tilbyder sund mad i daginstitutioner, på skoler og i kantiner. De behandler og vejleder barnet og resten af familien. Og de er bindeled mellem de kommunale og regionale tilbud og sørger for, at indsatserne når i mål.
- Grundpillerne til sunde madvalg ligger i førskolealderen.
- Skab en koordinerende kommunal funktion, der sikrer det tværfaglige samarbejde for målgruppen ’børn i førskolealderen’ og deres familier.
- Kommunerne må sikre, at der er et tilstrækkeligt opfølgende forløb efter en tidsbegrænset indsats (fx Julemærkehjem, Fars Køkkenskole eller Fit4Kids)
- Opfølgende forløb er både kostvejledning til det udsatte barn OG til resten af familien.
- Indfør madordninger i kommunernes dagtilbud: De kan være et skridt på vejen til at skabe lighed i sundhed, fordi alle hermed får adgang til sund og velsmagende mad.
- Undersøg særligt udsatte geografiske områder: Kollektive madordninger er ikke ligeligt fordelt over landet. Undersøg, hvordan det kan blive attraktivt for forældrebestyrelser at tilvælge madordninger.
- Indfør madordninger i skolerne: Medansvar og involvering gør skoleeleverne bevidste om madens smag og sundhedsmæssige betydning. [17].
- Sund mad i skolen kombineret med gode måltidsrammer muliggør sunde madvaner, som på flere måder har en positiv betydning for elevers læringsforudsætninger. [18].
- Madordninger i skolen giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer end madpakkerne gør. [18].
- Overvægtige patienter med knæatrose får en klinisk forbedring af deres symptomer ved et vægttab på mindst 5% af udgangsvægten. Vægttabet opnås mest effektivt gennem diæt og vedligeholdes af fysisk aktivitet. [15].
Hvad kan du som folketingspolitiker gøre
- Forebyggelse: Indfør sunde kollektive madordninger i daginstitutioner og skoler, hvor børn og unge får en aktiv rolle og samtidig lærer om sundhed, mad og måltider.
- Efterværn i de nye sundhedshuse: Afsæt øremærkede midler, så kommunerne kan sikre opfølgende forløb, der fastholder effekten af de opnåede resultater fra fx et ophold på et julemærkehjem. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan vejlede og inddrage hele familien.
- Genindfør et forebyggelsesministerium, som løbende kan vurdere effekten af strukturelle tiltag, som fx forhøjede afgifter og differentieret moms på sukkerprodukter.
Cases
- Holbæk-metoden – en metode med resultater: Mindst 75 % af overvægtige børn taber sig i de kommuner, der benytter Holbæk-metoden, hvor ernærings- og sundhedsfaglige følger børnene og deres familie tæt. Læs mere her.
- Vejlening af børn og deres familier: Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Susanne Østerhaab, er ansat i Odense Kommunes diætistteam, og vejleder overvægtige børn og deres familier. Udfordringen er at fastholde familierne i de gode vaner. Læs mere her.
- Prioriter en langsigtet indsats: Overvægtsproblematikken er kompleks og kræver langsigtede løsninger, hvor flere parter omkring barnet tager ansvar. I Amsterdam har de sat gang i en forebyggelsesindsats, som strækker sig over 20 år og involverer både forældre, skole og sportsklubber, boligområder, byplanlæggere og fødevareindustrien. Læs mere her.
Kilder
[1] Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, Overvægt, 2018
[2] Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen 2018
[5] Matthiessen & Fagt, Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. E-artikel: DTU Fødevareinstituttet (2017)
[6] Bjerregaard, LG, et.al. Change in overweight from childhood to early adulthood and risk of type 2 diabetes. N Engl J med 2018; 378:1302-12
[7] World Health Organisation, Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Childhood overweight and obesity, 2018
[8] Iversen, JD & Sabinsky, M, En undersøgelse af mad- og måltids-kulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Søborg. (2011)
[9] Danmarks Statistik, Børnepasning mv. 2014, Levevilkår, nr. 162, 2015
[10] Bureau 2000 – analyse og forskning, tendenser på dagtilbudsområdet 2018
[11] Bureau 2000 – analyse og forskning, Kost i daginstitutioner 2016
[12] Tetens, I, et. al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge, København, Vidensråd For Forebyggelse, 2018
[13] WHO, Faktaark om overvægt, 2018
[14] Advisory Board for mad, måltider og sundhed, side 6, Fødevarestyrelsen, 2018
[15]Roos, E. et.al. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse, 2015
[16] Albertsen, K. et.al. SeniorArbejdsLiv – i et praksisperspektiv, TeamArbejdsliv, 2018
[17] Advisory board for mad, måltider og sundhed. Anbefalinger til regeringen og en invitation til hele Danmark. April 2018
[18] Stovgaard, M. et. al. Rammer for mad og måltider i skolen, Et interventionsstudie af skolemad og måltidsrammer som betydningselement for elevers læringsforudsætninger, sundhed og trivsel, 2018