Sundhed og kost
Fagblad 8, 2018

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tekst: Line Felholt. Foto: Ritzau Scanpix 

Overvægt hos børn er komplekst

Forebyggelse: Hverken en times daglig motion eller sund skolemad kan alene løse problemet med overvægt hos op mod hvert femte barn. Der skal mange samtidige og langsigtede indsatser til, lyder det i en ny rapport om forebyggelse. Sådan har vi ikke hidtil grebet det an i Danmark, men måske kan vi lære af Amsterdam.

I Danmark er 18-20 procent af alle børn mellem 6-9 år overvægtige, og af dem vejer 5 procent meget for meget. Tallene stammer fra WHO’s seneste rapport, der følger udviklingen i overvægt blandt børn i Europa. Rapporten kom i juni, kort tid efter at også Vidensråd for Forebyggelse havde udgivet en rapport, der råbte vagt i gevær over for antallet af overvægtige børn og unge. Rapporten kom med sit bud på forebyggelse, der netop omfattede mange og samtidige indsatser.

Overvægtige børn bliver overvægtige voksne

Selvom et ud af fem børn er et højt tal, så ligger Danmark faktisk pænt i forhold til lande, vi sammenligner os med. Tilmed er udviklingen endda stagneret efter mange års stigning. Men der er ingen grund til at glæde sig for tidligt. Det fastslår Jeppe Matthiessen, der forsker i børns overvægt på DTU Fødevareinstituttet og desuden er en af forskerne bag ‘Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet’.

− Udviklingen er stagnerende, men på et alt for højt niveau, siger han. Overvægt blandt børn er en alvorlig sag, når man ser på, hvor meget overvægt betyder for risikoen for at udvikle en række sygdomme senere i livet (eksempelvis diabetes, kræft og hjertekarsygdomme, red.). Vi ved desuden, at 70 procent af de overvægtige børn bliver overvægtige som voksne, så er det vigtigt, at vi forebygger, understreger han.

360-graders indsats

I sin rapport har Vidensrådet gennemgået den videnskabelige litteratur om ‘indsatser til fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge’ og vurderet de mest effektive. Og det er de komplekse løsninger.

− Vaner er som bekendt svære at ændre. En tidlig indsats i de rammer, hvor børn og unge færdes, er afgørende, hvis deres mad- og måltidsvaner skal forbedres. Til det formål er der brug for en langvarig indsats, der kommer 360 grader rundt om børnene og de unges liv. Der er ingen lette løsninger, lyder det fra Vidensrådets formand, professor Morten Grønbæk.

I rapporten peges der derfor også på indsatser, der indeholder alt fra vejledning, undervisning og sociale aktiviteter til ændringer af de fysiske eller strukturelle forhold, eksempelvis mad i skoler og daginstitutioner. Tilmed skal ændringerne gennemføres på flere niveauer, det vil sige både i hjemmet, daginstitutioner og uddannelsessteder, i lokalsamfundet og i samfundet generelt. Og det er ikke det, vi aktuelt gør i Danmark.

I Danmark er indsatserne primært fokuseret på behandling af børn, der allerede er overvægtige. Mange kommuner tilbyder hjælp i form af samtaler, og nogle følger Holbæk-modellen eller andre modeller, som har vist sig at være effektive til at nedbringe overvægt hos børn. Men fokus på en bredere og mere langsigtet forebyggelse har vi ikke.

Den første sunde generation

Det har de til gengæld i den hollandske hovedstad Amsterdam. Her har man sat 20 år af til i 2033 at skabe den første sunde generation af 18-årige. Den ambitiøse plan involverer både skoler, butiksliv og frivillige, der har forpligtet sig til at komme alt fra sodavand og fastfood til inaktivitet og dårlig søvn til livs.

− Overvægt blandt børn kan ikke tackles ved blot at bede et barn, der er overvægtigt, om at gå til diætist og tilmelde sig en sportsklub. Eller ved fremme det sunde valg generelt. Du skal træde ind og ændre hele miljøet. Det er en kæmpe opgave, som et byråd ikke kan løfte på egen hånd. Vi har brug for at alle, der spiller en rolle i barnets liv, tager deres ansvar, fortæller Karen den Hertog, der er fungerende programleder for projektet i Amsterdam.

De kan få et æble

Sodavandsautomaterne er væk på skolerne. Drikkevandsfontæner er sat op i det offentlige rum. På McDonald’s kan børn, der kommer uden forældre, kun købe æbler. Og i de lokale medborgerhuse hjælper både frivillige og fagpersoner med motion og madlavning i fritiden. Forebyggelsesprogrammet i Amsterdam skiller sig ud, fordi, det involverer både forældre, skole og sportsklubber, boligområder, byplanlæggere og fødevareindustrien. Herhjemme roser både politiker og forsker initiativet.

− Jeg er imponeret over Amsterdam-projektet. Det er et meget omfattende projekt. Det lader til, at bystyret har planer om at holde det i live i mere end 20 år. Det vidner om en langsigtet tilgang til børneovervægtsproblemet, siger Jeppe Matthiesen. Også sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) kalder initiativet i Amsterdam for spændende.

− Det er mit ønske, at vi kan styrke samarbejdet på tværs af de forskellige forvaltninger i København, der arbejder med at forebygge overvægt på børneområdet. Derfor er det helt sikkert værd at have eksemplerne fra Amsterdam i baghovedet, når vi fremover skal diskutere forebyggelse af overvægt her på Rådhuset, siger hun.

Kan kopieres i Danmark

Danmark ligner Holland, når det kommer til andelen af overvægtige børn. Da Amsterdam i 2013 startede ‘Amsterdam Healthy Weight Program’, var det for at ændre på, at hver 4.-5. barn i byen var overvægtigt.

Det hollandske program fokuserer både på forebyggelse af overvægt hos alle børn og på behandling af børn, der allerede er overvægtige. Ud over at fjerne sodavandsmaskiner organiserer nabolag på frivillig basis madlavningskurser for børn, ligesom supermarkeder og fødevarevirksomheder tilbyder sundere valg, og byplanlæggere udtænker et sundt bydesign, der inviterer til aktiv transport som cykling.

Mad i skoler og institutioner er et skridt på vejen

I København tilbyder Center for Børn og Unges Sundhed overvægtige børn hjælp til vægttab, og her arbejdes der også med forebyggelse af overvægt blandt deres søskende.

− Vi arbejder også med at give børn i København et økologisk måltid. Stort set alle daginstitutioner har en madordning. Og vi har EAT i skoler og fritidsinstitutioner. En madordning, der sikrer, at eleverne får et sundt og grønt måltid. Tilbuddet er indtægtsgradueret, så det ikke er forældrenes pengepung, der afgør, om børnene får et ordentligt måltid i hverdagen. Der er også mere strukturelle tiltag i støbeskeen, såsom ‘røgfri skoletid’. Men den brede forebyggelsesindsats, som i Amsterdam, har kommunen ikke iværksat.

− Det er initiativer, der skal skabe ændringer på lang sigt. Den tanke vil jeg i højere grad også gerne bringe ind i arbejdet med forebyggelse af overvægt blandt børn, så der skabes flere rammer for, at alle børn bevæger sig og spiser sund mad i hverdagen, siger Sisse Marie Welling.

Det virker i Amsterdam

Efter fem år med det hollandske program viser en foreløbig opgørelse, at overvægt blandt børn i Amsterdam er faldet med 12 procent. Og faldet er også synligt blandt de socialt udsatte familier.

− Umiddelbart ser projektets første resultater lovende ud. Især er det lovende, at det også er lykkedes at reducere forekomsten af overvægt i de socialt udsatte grupper, som ellers kan være svære at nå. Det bliver spændende at se, om Amsterdam blot oplever et tilfældigt udsving på overvægtskurven, eller om de reelt får den knækket, siger Jeppe Matthiesen. Han er klar til at opfordre politikere i Danmark til at kigge nærmere på Amsterdam-projektet.

− Potentialet i Danmark er det samme som i Holland, der ligner os på mange måder. Eksempelvis den gode infrastruktur, der stimulerer til aktiv transport. Derfor burde det være muligt at kopiere store dele af projektet herhjemme, siger han. Men han tvivler på, at de danske politikere har vilje og mod til at kaste sig ud i forsøget.

− Desværre er det ofte sådan, at politikere skal kunne se, at det kaster noget af sig her og nu, for at de vil gå ind i det. Derfor kører mange projekter ofte i kort tid og med fokus på behandling her og nu og er ikke særligt langsigtede med fokus på forebyggelse. Derfor tiltaler det mig, at projektet i Amsterdam er planlagt til at vare i 20 år. Det er modigt, at det ikke nødvendigvis er de samme politikere, der igangsætter det, som kommer til at høste æren for det. Den type mod kunne jeg godt ønske mig herhjemme. Det langsigtede mod ser viceborgmester i Amsterdam Kommune Eric van der Burg ud til at have.

− Overvægt blandt børn har ikke nogen hurtige løsninger. Det kræver en langsigtet tilgang. Vi har valgt 2033 som det år, hvor projektet slutter, for da vil de børn, der er født i starten af programmet, være voksne. De bliver den første sunde generation, siger han. Og når han efter fem års arbejde på programmet, stadig ofte får spørgsmålet, “Hvorfor gør du det her?”, lyder svaret:

− I en verden fuld af usunde valg er det et fælles ansvar for os alle at beskytte børn og sørge for, at de vokser op sundt, som de har ret til. Som politiske ledere er vi nødt til at gå foran. Vi skal skabe byer, der − som standard − beskytter børn.

SYNSPUNKT

Ellen Trane Nørby, sundhedsminister (V)

Vi skal sætte ind tidligt

– Vi skal passe på vores børn og unge og hjælpe dem med at få gode madvaner. For vi ved, at der en social slagside, når det kommer til overvægt. Er en eller begge forældre til et barn meget overvægtige, er det mere sandsynligt, at barnet også ender med at blive overvægtigt. Derfor er det en del af vores nye ‘Strategi for mad, måltider og sundhed’, at der sættes fokus på gode spisevaner i familierne og at oplyse forældrene om sund mad til små børn, siger Ellen Trane Nørby. 

– Et af tiltagene fra udspillet er, at der skal sikres mere lettilgængelig vejledning gennem sundhedsplejersken til de forældre, der er i tvivl om, hvordan de bedst sørger for, at deres børn får den rigtige ernæring. Hver familie er jo forskellig. Derfor skal sundhedsplejerskerne også tage udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte familie.

– Vi skal sætte ind tidligt, senere i livet bliver det svært at rette op, siger Ellen Trane Nørby.

FAKTA

Her er Amsterdams resultater

  • I perioden 2012-15 er andelen af overvægtige børn (2-18 år) faldet fra 21 til 18,5 procent, dvs. et fald i antal på 12 procent. Det absolutte fald i antallet af overvægtige børn er 2.500, det vil sige fra mere end 27.000 til 24.500.
  • Af de elleve tungeste kvarterer i Amsterdam er ni nu blevet lettere.
  • Nedgangen er også synlig blandt børn af familier med lav socioøkonomisk status.
  • 11 naboområder har indgået en fælles lokal sund-vægt-pagt, baseret blandt andet på frivillige indsatser.
  • 120 af de 220 grundskoler i Amsterdam deltager i initiativet om sund vægt.
  • Netværk af sunde virksomheder er bygget op og tæller både store supermarkedskæder og lokale snackbarer, der også bidrager til at byens børn tager de sunde madvalg.

Sådan gør de i Amsterdam

Et udsnit af indsatserne:

  • Forbud mod sodavand og juice i skolerne.
  • Flere drikkevandsfontæner i byen.
  • I medborgerhusene undervises der i sund mad og sunde versioner af etniske retter.
  • Ingen sportsbegivenheder må sponsoreres af fastfoodvirksomheder − de opfordres til i stedet at bruge pengene på at ændre deres produkter til nogle sundere.
  • Forældre opfordres til at droppe klapvognen og sætte små børn på løbecykler og større børn på cykler i stedet for at køre dem.
  • Familier opfordres til at spise middag sammen.
  • Sundhedscoaches vejleder i nogle af supermarkederne.
  • Nedsat kontingent i sportsklubber for lavindkomstfamilier.
  • Sundhedsplejersker sætter fokus på de første 1.000 dage i et barneliv.

Kilde: Amsterdam.nl

Læs mere

WHO-rapport om overvægt hos børn i Europa
www.euro.who.int − søg: Childhood Obesity Surveillance Initiative 2018

Vidensråd for forebyggelse
Anbefaler en 360-graders indsats til forebyggelse af overvægt hos børn og unge.
www.vidensraad.dk − søg: Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge

Sundhedsstyrelsens anbefalinger
NEXS Institut for idræt og ernæring på KU har samlet viden om, hvad der virker.
www.sst.dk − søg: Evidens for livsstilsinterventioner over for børn og voksne med svær overvægt

Anbefalinger til et sundere Danmark
Regeringen nedsatte sidste efterår et Advisory board for mad, måltider og sundhed. Anbefalingerne herfra danner baggrund for regeringens 14 initiativer − nogle vedrører børn og unge.
www.mfvm.dk − søg: anbefalinger til et sundere Danmark

Den nationale sundhedsprofil
Overblik over voksnes sundhed − opdelt på kommuner og regioner.
www.sst.dk − søg: Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2017
www.danskernessundhed.dk

Sunde børn i Amsterdam
Et bydelsprojekt, der skal give den første generation af sunde børn i 2033.
www.amsterdam.nl − søg: Aanpak Gezond Gewicht (og vælg den engelske version)

Skolemad
Kost og Ernæringsforbundet arbejder for at indføre sund og ernæringsrigtig skolemad i Danmark:
www.kost.dk