Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

På tværs af handicap

  • Marie Preisler og Mette Jensen [ t e k s t ] Ajs Nielsen og Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Køkkenet er et naturligt samlingssted på Center for Døvblindhed og Høretabs Ungdomshjem i Aalborg. Her inddrages beboerne aktivt i madlavningen til stor glæde for både beboere og personale. Det fortæller Birgit Boe Jørgensen, der er økonoma på Ungdomshjemmet og forfatter til en ny guide til, hvordan det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og det pædagogiske personale kan samarbejde om at opfylde det ernæringsmæssige behov hos multihandicappede og samtidig skabe god stemning omkring måltidet. En guide, som Birgit Boe Jørgensen har skrevet på opfordring fra Servicestyrelsen, efter at hun i 2011 fik Aalborg Kommunes Handicappris.

Mad og pædagogik hænger sammen

En god ernæringstilstand hos mennesker med svære funktionsnedsættelser betyder bedre muligheder for den pædagogiske indsats. En beboer i dårlig ernæringstilstand mangler energi til at være med i de aktiviteter, der er med til at give livskvalitet.

− Vores erfaringer viser, at der er en masse at vinde ved at lade det kost- og ernæringsfaglige personale og det pædagogiske personale samarbejde om at give mennesker med funktionsnedsættelser gode mad- og måltidsoplevelser og involvere dem aktivt i madlavningen, siger Birgit Boe Jørgensen.

20 af ugens arbejdstimer laver hun mad med beboerne i et botilbud for unge, der er født døvblinde og ofte også har andre funktionsnedsættelser.  De resterende 17 timer rådgiver hun alle på centeret om mad og måltider og de særlige ernæringsmæssige behov, der kan følge af beboernes handicap.

Sanserne skærper appetitten

Da hun kom hertil for ni år siden, var det første som slog hende, hvor meget sanserne betyder for den døvblindes lyst til at spise.

− Vi arbejder meget med sanserne. Køkkenet skal være et rart sted, hvor der sker spændende ting, og hvor der dufter godt. Derfor sker madlavningen i åbne køkkener centralt i husene, og vi involverer beboene så meget som overhovedet muligt i madlavningen.

Det er Birgit Boe Jørgensens erfaring, at selv beboere med meget store funktionsnedsættelser kan være med.

− Det gælder om ikke at sætte for store projekter i gang. En beboer holder eksempelvis meget af at røre ved min arm, når jeg pisker eller rører. Han kan sanse vibrationerne. Andre er med i haven for at hente krydderurter eller med til at skrælle kartofler. Og det vigtige er ikke, om der skrælles én eller 20 kartofler, men at være med. Maden smager bedre, når man selv har været med til at smage den til. Så står vi og griner sammen, mens vi smager. Og bagefter under måltidet oplever beboeren større tryghed og genkendelsens glæde.

Alle kan være med

Det kræver meget omhyggelig forberedelse, og under madlavningen må man have et øje på hver finger, så ingen kommer til skade. Der skal også holdes styr på hygiejnen, så det kræver både ekstra tid og ekstra arbejde at have beboerne med, men det betaler sig, vurderer Birgit Boe Jørgensen, for både appetit og trivsel øges. Og kontakten omkring arbejdet i køkkenet og omkring måltidet bliver en vigtig træning i kommunikation.

Når beboerne er med i køkkenet, får det pædagogiske personale desuden  mulighed for at gøre andre ting.

Tværfaglighed er afgørende

De gode råd, som Birgit Boe Jørgensen giver til det pædagogiske personale, der spiser sammen med beboerne, handler blandt andet om betydningen af madens konsistens.

Mennesker med svære funktionsnedsættelser kan have problemer omkring ansigt, mund og svælg. Det kan påvirke evnen til at synke mad og væske. Samtidig kan de ofte ikke kommunikere, at nogle typer mad føles svære at synke. Og derfor skal pædagogerne kende til forholdsreglerne ved synkebesvær.

− Det er også vigtigt at tage bestik af portionernes størrelse. Beboerne skal ikke opleve måltidet som en overvindelse at komme igennem, siger Birgit Boe Jørgensen.

Omvendt har hun også lært en masse af det pædagogiske personale, f.eks. om hvor vigtigt det er, at have kontakt med beboerne.

− Kontakten med beboerne ofte er meget skrøbelig. Hvis pædagogen rejser sig for at hente mere mad, vil beboeren ofte tro, at måltidet er slut, og vil ikke spise mere, fortæller hun.

Faggrupperne supplerer hinanden

Det er afgørende, at alle de faggrupper, der har med brugerne at gøre, samarbejder om brugernes behov. Og Birgit Boe Jørgensen oplever, at der både blandt det pædagogiske og det kost- og ernæringsfaglige personale er en stor åbenhed over for at diskutere metoder og lære af hinanden. Og det kræver, at fagligheden er  i orden, siger hun.

− Derfor er det også et krav, at alle medarbejdere i vores køkkener er kost- og ernæringsfagligt uddannede. Det er ikke muligt at nå disse resultater, hvis det pædagogiske personale selv står for madlavningen, som vi ser i flere kommuner.

SYNSPUNKT

 

Mad appellerer til sanserne

Mennesker med medfødt døvblindhed er dybt afhængige af, at deres nærpersoner er fysisk tæt på dem. Når man ikke kan se og høre, bliver lugtesansen, hvis den er intakt, den eneste sans, der kan hjælpe med at informere om, hvad der sker uden for en armlængdes afstand. Al anden information får de via de personer, der er omkring dem. Måske er det en af grundene til, at mange af beboerne  synes, det er herligt at opholde sig i køkkenet og spiseområdet. Her har de mulighed for at sanse og reflektere over omgivelserne, uden at de behøver at vente på, at en pædagog har tid og mulighed for at fortælle dem, hvad der sker.

 

FAKTA

 

Handicappris til økonoma

Økonoma Birgit Boe Jørgensen modtog i 2011 Aalborg Kommunes Handicappris for sin evne til at give beboerne på Center for Døvblindhed og Høretab en oplevelse gennem maden − og ikke mindst for at få flere faggrupper til at arbejde sammen om beboernes ernæringstilstand.

Faghæfte: Ingen mad gør gavn, før den er spist

Hæftet indeholder gode råd om ernæring og ernæringens betydning for livskvaliteten hos mennesker med store funktionsnedsættelser. Hæftet beskriver samtidigt, hvordan det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage mennesker med funktionsnedsættelser i mad og måltider. Hæftet henvender sig til det pædagogiske og det kostfaglige personale og er skrevet af økonoma Birgit Boe Jørgensen og ergoterapeut Jette Lindstrøm på Center for Døvblindhed og Høretab og udgivet af Servicestyrelsen.

www.servicestyrelsen.dk - søg under handicap: Ingen mad gør gavn ...

Funktionshæmmede med i køkkenet 

  • Kost- og ernæringsfaglige og pædagoger skal samarbejde.
  • Ledelsen skal bakke op om samarbejdet og have inddragelse som et af sine mål.
  • Der er behov for uddannelse f.eks. i at bruge sanserne.
  • Tempoet i køkkenet skal tilpasses samarbejdet med den enkelte beboer.

Kilde: Birgit Boe Jørgensen