Pandemien har styrket holdånden

Hvidovre Hospital. Januar 2021: En ældre mand er blevet indlagt med COVID-19. Han har svært ved at få luft. Patienten har i forvejen diabetes, er overvægtig og småtspisende. En sygeplejerske henvender sig til klinisk diætist Lise Laursen for at få lavet en ernæringsplan til ham.

Lise Laursen er en af fem kliniske diætister i Ernæringsenheden. Nogle er tilknyttet ambulatoriet, men Lise Laursen arbejder udelukkende med de indlagte patienter. Hun har været ansat på Hvidovre Hospital i 20 år.

Den ældre mand er én ud af de knap 100 patienter, der i øjeblikket er indlagt med COVID-19.

Karakteristisk for mange af patienterne er, at de i forvejen har en kronisk sygdom. Mange af de indlagte er udfordrede af synkebesvær, har smagsforandringer og behov for iltmasker en stor del af tiden. 

− Alt sammen noget, der gør behandlingen mere kompleks, forklarer Lise Laursen.

Uvisheden om hvor længe det vil vare

Chef for Ernæringsenheden Anette Martinsen har arbejdet som diætist i over 30 år og som ernæringschef de sidste 14, men selv for det mest rutinerede personale er COVID-19 en udfordring, der har vendt op og ned på det meste. 

− Sammenlignet med for eksempel sygeplejersker og læger, der er helt i front, er vores hverdag ikke blevet radikalt forandret. Som diætister har vi faste arbejdstider, og meget af vores arbejde er det samme som før, der er bare kommet mere af det med den nye patientgruppe, fortæller Anette Martinsen. Lise Laursen supplerer:

− Har jeg ti patienter på en dag, er der gennemsnitligt to af dem, der har COVID-19. Man kan godt mærke presset. Alle har fået mere travlt, mange er ved at være trætte, og vi ved ikke, hvad den engelske mutation kommer til at betyde, eller hvor længe det her vil vare. Inden jul gik det rigtig hurtigt med indlæggelserne, men nu er der kommet mere ro. Samtidig er der lavet eskaleringsplaner, der kan tages i brug, hvis der pludselig kommer endnu flere indlagte. Og selvom der er en smitterisiko forbundet med arbejdet, er det også trygt at vide, at alle medarbejdere bliver regelmæssigt podet.

Runner nytårsaften

Både Anette Martinsen og Lise Laursen har under pandemien prøvet at tage opgaver, der lå uden for deres fagområde. Lise Laursen har været udlånt til en afdeling i foråret, og Anette Martinsen har taget vagter som “runner” (assistent, der henter ting til det personale, der er inde hos en COVID-19-smittet, og ikke må forlade stuen uden at tage dragt og andre værnemidler af).

− At være i en så presset situation har styrket holdånden. Man går gerne de ekstra skridt for at hjælpe en kollega, forklarer Anette Martinsen:

− Nytårsaften var der mangel på runnere, og da jeg alligevel ikke skulle noget, meldte jeg mig. Hvordan skulle jeg kunne sidde med god samvittighed og se “90-årsfødselsdagen”, mens jeg vidste, at mine kolleger styrtede rundt og ikke kunne få enderne til at mødes?

Læger, sygeplejersker, portører, ergoterapeuter, bioanalytikere, sosu-assistenter, fysioterapeuter og diætister arbejder tættere sammen, end de gjorde før, understreger hun:

− Jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt og effektivt et så stort skib som Hvidovre Hospital kan styres i en ny retning. Det er ret sejt.

Sygdomme der modarbejder hinanden

Når Lise Laursen har tilsyn på patienter med COVID-19, foregår kommunikationen oftest gennem en sygeplejerske. I de mere komplekse tilfælde ifører diætisten sig værnemidler og går ind til de isolerede patienter.

− I forhold til kritisk multisyge handler det meget om blodprøver, sondeplaner, parenterale ernæringsplaner og -tilskud, fortæller Lise Laursen og tilføjer, at de forskellige sygdomme tit modarbejder hinanden:

− Under kritisk sygdom mangler kroppen ofte protein. Men er nyrerne overbelastede, kan det være nødvendigt at begrænse proteintilførslen.

I det indledende tilfælde med den ældre mand, der i forvejen har diabetes og er overvægtig, gælder det for Lise Laursen om at sikre, at han får de fleste næringsstoffer via drikkevarer. Patienten har mistet smags- og lugtesansen, så smagspræferencer betyder ikke så meget.

Lise Laursen anbefaler, at patienten tilbydes drikkevarer med protein, for eksempel sødmælk, kærnemælk, kakao, koldskål og ernæringsdrikke. Desuden kan patienten få energiberigede supper og shakes fra hospitalets diætkøkken eller måltider med fisk, kød, æg, linser, ost og yoghurt.

Patienten vejledes i, at der under indlæggelsen ikke er begrænsninger på sukker og fedt, selvom han måske tidligere er blevet vejledt i at leve efter en energireduceret diabetesdiæt.

Der laves en ernæringsplan med mængder for de forskellige mad- og drikkevarer, så patienten får opfyldt minimum 75 procent af behovet.

Et andet typisk eksempel på Lise Laursens opgaver er en kritisk syg patient med COVID-19, der ikke har spist i en uge. Sygeplejersken er bange for, at patienten vil udvikle refeeding syndrom (gives der for meget ernæring for hurtigt, kan patienten udvikle elektrolytforstyrrelser, hvilket i værste fald kan medføre døden).

Afdelingen vejledes i at give patienten B-vitaminer, multivitamin- og mineraler og D-vitamin ved mangel samt tage bestemte blodprøver hver dag. Afhængig af patientens vægt og risiko sættes der maksimale grænser for energiindtaget, der kan optrappes fra dag til dag. Afdelingen opfordres til at kostregistrere og følge blodprøvesvar tæt.

Man skal være fleksibel for at begå sig

Anette Martinsen er i gang med at gennemgå diætisternes programmer og ombooke patienter, så de får en telefon- eller videokonsultation i stedet for at møde op på hospitalet.

− Vi forsøger at opretholde så meget af vores funktion som muligt, så vi undgår aflysninger. Men når man er få i en ernæringsenhed, er man mere skrøbelig over for ændringer, fortæller Anette Martinsen, der ser det som en vigtig opgave at sikre, at personalet kommer godt igennem denne udfordrende periode, som nu snart har varet et år.

− På trods af trætheden mærker jeg personligt også en stor arbejdsglæde i den måde, vi sammen håndterer presset, fortæller hun.

Når pandemien en dag stilner af, er Anette Martinsen og Lise Laursen enige om, at en af de erfaringer, de tager med sig, er en skarp træning i at navigere i en psykisk kaotisk situation.

Lise Laursen: − Vi er blevet bedre rustet til at håndtere uforudsete ting. Du kan blive ringet op lørdag og få at vide, at du skal ind og podes, eller du kan blive indkaldt til et møde på din fridag. Der, hvor vi er lige nu, er det tydeligt, at man er nødt til at være ekstremt fleksibel for at kunne begå sig.

Anette Martinsen: − Og så synes jeg også, at denne situation mere end nogen anden beviser, hvor stærke vi er, og hvor meget mere vi kan løfte, når vi står sammen og bruger hinanden.